Folk kan stole på vores produkter

Mikkel Palsby har, sammen med sin søster Caroline Palsby, overtaget driften af Ole Palsby Design. Søskendeparret skal nu drive virksomheden videre i deres fars ånd. Et af de første tiltag er relanceringen af bestikket ICHI, som Ole Palsby arbejdede på i ikke mindre end 25 år.

Her ses Mikkel Palsby sammen med sin søster Caroline Palsby. De to Palsby-søskende har overtaget driften af Ole Palsby Design og lancerer nu bestikserien ICHI..

”Vi er stærkt præget af en opvækst, som stod i designets og arkitekturens tegn. Og lige fra vi var helt små, har vores far altid været i gang med et eller andet projekt, som vi kunne følge med i fra sidelinjen”. Sådan fortæller Mikkel Palsby om sin opvækst med sine tre søskende Caroline, Lars og Morten. Sammen med sin søster Caroline har Mikkel Palsby overtaget driften af Ole Palsby Design, efter Ole Palsby gik bort i 2010. Søskendeparret er ellers ikke uddannet eller har tidligere arbejdet inden for faget. Caroline Palsby er nemlig kok, mens Mikkel Palsby er uddannet inden for matematik og økonomi.

De to Palsby-søskende har dog fået arkitektur og design ind med modermælken, og det er ifølge Mikkel Palsby noget, som nu ligger lagret i deres DNA: ”Det er ikke noget, vi har tænkt så meget over, men vi har nok altid haft en særlig viden inden for arkitektur og design. Det må være fordi, det simpelthen ligger i vores DNA”.

Design og gastronomi
Inden Ole Palsby begyndte at tjene penge på sine designs, havde han køkkentøjsforretninger, og det var her, hans interesse for gastronomi og design startede.

”Han blev mere og mere interesseret i selv at designe ud fra det kendskab, han havde til produkterne – for han var jo ikke selv designer”, lyder det fra Mikkel Palsby, som fortsætter: ”Det startede egentlig i 1976, hvor han blev kontaktet af Erik Mangor, som havde Eva Trio. Helt indtil for omkring 15 år siden lavede han faktisk produkter til Eva Trio”.

<p>Vi har nok altid haft en særlig viden inden for arkitektur og design. Det må være fordi, det simpelthen ligger i vores DNA.</p>

Mikkel Palsby, søn af Ole Palsby

Det særlige ved de produkter, Ole Palsby har designet, er ifølge Mikkel Palsby produkternes tidsløshed og funktionalitet: ”Det har altid ligget min far meget på sinde, at de produkter, han fik ud, var nogle som folk havde meget glæde af: produkter som havde, og stadig har, en tidsløshed, og som ikke går i stykker”.

Ole Palsbys sidste store designværk var køkkenserien ’enkel’, som han designede for Coop. Ole Palsby nåede dog ikke at færdiggøre serien, og det er derfor et element, som Mikkel og Caroline Palsby nu vil bære videre. Serien er ifølge Mikkel Palsby et koncept på størrelse med Eva Trio-konceptet, og der vil løbende blive udviklet produkter til ’enkel’-serien.

At produkterne lige netop bliver solgt i Coops butikker er noget, som faldt i god jord hos Ole Palsby: ”Et samarbejde med Coop var en drøm for min far. Det var vigtigt for ham, at alle har adgang til godt design, og at folk kan købe et godt design billigt i et supermarked”, fortæller Mikkel Palsby om samarbejdet.

”Hans designs måtte ikke gå tabt”
Da Ole Palsby døde for fem år siden, var Mikkel og Caroline Palsby ikke et sekund i tvivl om, at de skulle drive virksomheden videre.

”Der var dog en lang periode, hvor det hele – skitser, tegninger osv. – lå i et dødsbo, og vi var til at starte med uvidende omkring, hvad vi kunne gøre ved det. Det kriblede i vores fingre efter at komme ind. Vi kunne simpelthen ikke have, at hans designs skulle gå tabt”, lyder det fra Mikkel Palsby, som også fortæller, at det ud fra Ole Palsbys arkiveringer af skitser m.m. var tydeligt at se, at han ønskede, at hans designs ikke skulle gå tabt.

Rettighederne til Ole Palsbys designs begyndte at blive solgt til nogle af de tidligere producenter, og Mikkel og Caroline Palsby frygtede, at mange af de fine designs ville blive købt af konkurrenter for blot at blive gemt væk i en skuffe. Søskendeparret var hele vejen igennem drevet af tanken om, at de skyldte deres far at få hans designs og produkter ud, så da de fik muligheden for at købe rettighederne, gjorde de det. Rettighederne kom først Mikkel og Caroline Palsby i hænde i november 2014, og derfra gik tingene stærkt – blandt andet med lanceringen af bestikket ICHI.

Dansk-japansk bestik
Med overtagelsen af deres fars virksomhed kom også videreførelsen af et samarbejde med den japanske bestikfabrik Ohizumi Bussan. Ole Palsby havde nemlig et tæt forhold til Japan, hvilket ses tydeligt i hans designs.

”Det startede i 1980’erne, hvor han begyndte at tage til Japan. I 1990 fik han en opgave for den japanske bestikvirksomhed omkring at lave bestik til Japan. Det er en stor udfordring, da japanerne jo spiser med pinde. Her designede han således den første version af bestikket, som i dag hedder ICHI”, siger Mikkel Palsby. ICHI-bestikket har derfor en helt særlig historie med sig og kom for første gang på det danske marked i 1990.

Når Ole Palsby var i Japan, boede han hos den mand, som ejede, og stadig ejer, bestikfabrikken. De to udviklede derfor et særligt venskab. ”De kunne bl.a. gå rundt sammen på fabrikken i Japan og udvikle forskellige ting. ICHI-bestikket nåede de at udvikle på i 25 år”, fortæller Mikkel Palsby.

Så sent som i starten af 2010 tegnede Ole Palsby ICHI om og gjorde det færdigt. Han tilpassede det og ændrede på størrelserne med henblik på det danske marked. ”Det var hans sidste design, og han nåede lige at lave det om, inden han døde. Det er også grunden til, at vi har valgt at relancere bestikket: det har en fantastisk historie med sig, og så er det et af hans mest personlige designs”, siger Mikkel Palsby om det dansk-japanske bestik.

Ifølge Mikkel Palsby henvender bestikket sig i høj grad til de personer, som skal købe deres bestik for første gang: ”Vi ser en interesse fra unge mennesker, som ikke har haft bestik før, og faktisk også fra par som skal holde bryllup”.

Ole Palsby-ånden
Det er tydeligt at høre på Mikkel Palsby, at bestikket besidder en helt særlig historie og ikke mindst betydning for Ole Palsby Design. ”Med bestikket vil vi gerne signalere, hvad vi er for en virksomhed. At vi har nogle stærke designprodukter, som er modige. Det er i vores fars ånd med produkter som disse, og det er meget vigtigt for os at videreføre denne særlige ånd”, fortæller Mikkel Palsby. Han lægger også vægt på, at Ole Palsby Design er en virksomhed, som tør at gå skridtet foran andre og samtidig have nogle produkter, som kunderne kan stole på – både i kvalitet og tidsløshed.

En ting, der i særlig grad har overrasket de to Palsby-efterkommere, er, hvor stærk brandværdien i Ole Palsbys navn er: ”Når vi snakker med de fabrikker, som han har arbejdet sammen med både i Danmark og Tyskland, er det tydeligt, at de er meget interesserede i at arbejde sammen med os. Der er helt klart medvind”. Mikkel Palsby forklarer i den forbindelse, at han og Caroline i første omgang koncentrerer sig om det danske marked, sidenhen bliver det nok også Norden og Tyskland.

Om ICHI-bestikket

ICHI findes i to komplette bestikserier med i alt 15 dele.

ICHI er lavet i en ståludgave og en titaniumudgave.

Navnet ’ICHI’ kommer af det japanske ord for ’1’ eller ’det oprindelige’.

Mikkel Palsby løfter desuden sløret for, at bestikket vil udvikle sig over de næste år – ikke i forhold til selve bestikdelene, men i forhold til serveringsdele, kokkeknive, skåle og lysestager:

”Det kan blive en bred vifte af produkter, som passer sammen. Vi har så meget, vi gerne vil gå i gang med, men vi må også lige klappe hesten, for vi har jo årevis foran os. Men én ting er sikker: det er klart vores ønske, at Ole Palsby Design altid skal være et familieforetagende. På den måde kan vi være sikre på, at vi kan føre den drivkraft og viden videre, som bliver videreført via DNA’et”. 

Formex

Sponseret

Kreativitet og bæredygtighed i fokus på Formex i januar

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

20.12.2024Designbase.dk

Julemærkehjemmene modtager over en million kroner fra Salling Group

19.12.2024Designbase.dk

Små erhvervsdrivende får nu lettere ved at oprette bankkonto

19.12.2024Designbase.dk

Ny guide giver SMV’er værktøjer til at navigere i EU’s krav til cybersikkerhed

16.12.2024Designbase.dk

Danskerne købte for rekordmange penge i julen 2023

12.12.2024Designbase.dk

Svanemærket tildeler Svanemærket 2023 til Høie

12.12.2024Designbase.dk

Få styr på medarbejdernes overskydende ferie

11.12.2024Designbase.dk

De potentielle cybersikkerhedstrusler i 2025

10.12.2024Designbase.dk

Dansk konkursstatistik november 2024: Historisk nedgang, men udfordringer består

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dimex
Messe
Nordstil - Bestillinger afgives i nord

Som det nordlige knudepunkt tiltrækker Nordstil hvert år adskillige købere om bord - det er her den nordtyske detailhandel og mange flere bestiller innovative produkter til deres sortiment. Masser af impulser og et udvalg af produkter, der ikke er andre steder i sigte i norden!

Dato

11.01.2025

Tid

10:00

Sted

Hamborg

TRADE POINT A/S
Messe
“Together 2025”: A new exclusive collaboration replacing IMM Cologne in January

Danish design takes center stage this January as 10 leading Danish design companies join forces to host a new exclusive in-house fair from January 13–17, 2025. The event, titled “Together 2025” replaces the traditional IMM Cologne week with a coordinated showcase of Danish innovation, style, and craftsmanship.

Dato

13.01.2025

Tid

10:00

Sted

Denmark

Dimex
Messe
HEIMTEXTIL 2025: Tæpper og måtter boomer

Efter successen sidste år får produktgruppen tæpper endnu mere fokus med dobbelt så mange udstillere fra tæppebranchen på Heimtextil 2025 fra 14. - 17. januar.

Dato

14.01.2025

Tid

08:00

Sted

Frankfurt am Main

Dimex
Messe
Heimtextil - International messe for bolig- og kontrakttekstiler

Den internationalt unikke platform for bolig- og kontrakttekstiler og tekstildesign. Oplev sæsonens trends, tekstil bæredygtighed, verdens største udvalg af boligtekstiler samt produkt- og informationstilbud til boligindretning, gæstfrihed og megatrend søvn. Globalt kombineret og passioneret præsenteret.

Dato

14.01.2025

Tid

10:00

Sted

Frankfurt

Maison&Objet
Maison&Objet

Oplev det bedste inden for design og interiør på Maison&Objet 2025 i Paris, en førende global begivenhed for professionelle i design- og livsstilsindustrien.

Dato

16.01.2025

Sted

Paris Nord Villepinte Exhibition Centre

Formex
Messe
Formex

Formex – the most important meeting place for Nordic interior design

Dato

17.01.2025

Tid

10:00

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023