Farven for 2024 er fundet

Farvehuset Nordsjö har netop kåret årets farve; Sweet Embrace. En klar og positiv lyserød, inspireret af bløde dun og lette aftenskyer.

Sweet Embrace danner bagtæppe for tre farvekollektioner med hvert sit æstetiske udtryk og atmosfære.. Foto: Nordsjö.

Nordsjös egne farveeksperter og et team af internationale designprofessionelle inden for arkitektur, design, journalistik og teknologi har omhyggeligt analyseret forskellige globale sociale trends og på baggrund af resultaterne udarbejdet trendrapporten ’ColourFutures 2024’. 

Det, der stod helt tydeligt denne gang, var følelsen af, at selvom vi er bedre informeret end nogensinde før, så leder vi stadig efter noget – efter tilhørsforhold, efter fred og ro og efter øjeblikke af glæde i hverdagen. 

Når verden føles skrøbelig og kompliceret, har vi brug for et rum, hvor vi kan finde os selv, omgruppere og se fremtiden i øjnene – et sted hvor vi hører til – og det er her Sweet Embrace kan bidrage med sin bløde og behagelige omfavnelse.

”Sweet Embrace er en farve, der ændrer udtryk med lyset. Ud over at være en subtil og sofistikeret selvstændig farve, står den også som et solidt fundament for en lang række andre farver. Med udgangspunkt i denne bløde, positive lyserøde farve har vi udviklet tre farvepaletter, der skal hjælpe forbrugerne med at vælge trendy og harmoniske farver, der afspejler deres unikke personligheder,” siger Ann-Charlotte Linde, farvechef hos Nordsjö.

Den første af de tre farvepaletter er ’A warm colour story’, som minder hver enkelt af os om hjemmets stille hjørne, et sted, der føles behageligt og trygt, og som kombinerer nuancer af sten, jord og ler.

Den næste palet ’A calm colour story’, som skal vække tanker om naturen og livets essens og kombinerer skovens og havets bløde grønne og blå farver. Endelig skal ’An uplifting colour story’ give et smil på læben med drømmende syrener og moderne gule farver.

- HCL

Stockholm Furniture Fair

Sponseret

Stockholm Furniture Fair 2025 fremhæver fremtidens konstruktion og hænderne bag håndværket

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

21.02.2025Designbase.dk

Ny overenskomst på plads for 180.000 butiksansatte

21.02.2025Designbase.dk

Ny ungdomsuddannelse og skærpede karakterkrav

19.02.2025Designbase.dk

SMVdanmark roser nyt beskæftigelsesudspil fra regeringen

18.02.2025Designbase.dk

Pension i øjenhøjde

14.02.2025Designbase.dk

SMVdanmark roser nyt beskæftigelsesudspil fra regeringen

13.02.2025Designbase.dk

SMVdanmark kræver ophævelse af Nets’ monopol på Dankort-indløsning

12.02.2025Designbase.dk

Gartex ansætter ny kommerciel direktør

12.02.2025Designbase.dk

Nu ruller milliarderne til danske iværksættere

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023