Inspireret af den danske arkitekt, Børge Mogensen, har hans barnebarn, Emilie Mogensen genfortolket datidens tekstilhåndværk med udgangspunkt i den nordiske designtradition.
Kollektionen dækker alt inden for tekstiler til borddækningen fra duge til servietter, dækkeservietter og brødkurve.
”by Mogensen lægger især vægt på at komme ”fast fashion” til livs, hvorfor tekstilerne er udvalgt og lavet med henblik på, at forbrugeren skal kunne genbruge produkterne i mange år fremover”, lyder det.
Derfor repræsenterer brandet en fusion mellem traditionelt håndværk og moderne design, der appellerer til dem, der værdsætter kvalitet og tidløshed.
Farverne og mønstrene understøtter det minimalistiske udtryk, som mange nordiske hjem er kendt for, og de forskellige mønstre og farver matcher enhver smag og indretning, uanset om man ønsker en elegant og minimalistisk dug til formelle middage, eller en mere afslappet og hyggelig dug til hverdagsbrug. Stofservietterne tilføjer et sofistikeret touch til borddækningen.
Dækkeservietter findes også i kollektionen, og de giver mulighed for at skabe et smukt bord i hverdagen. De er designet med to forskellige sider, som netop indbyder til langtidsbrug, og som giver mulighed for at skabe forskellige udtryk. Senest har by Mogensen også tilføjet brødkurve i stof til sortimentet.