Elementært vokseværk
Blå Elements hører til blandt Royal Copenhagens mest banebrydende design. Stellet er designet af Louise Campbell og tager respektfuldt, men markant livtag med det ikoniske musselmalede mønster og formsprog, der udgør virksomhedens DNA. Den moderne traditionsfortolkning får stadig flere til at vælge Blå Elements; også dette efterår, hvor seriens dekorative fad har fået vokseværk og bejler til større serveringer. Helt elementært.
Med Blå Elements skiller Royal Copenhagen elementer fra designarkivet ad og sætter dem sammen på ny. Her mødes rifler, kanter, takker og farver fra brandets mest ikoniske stel i et eklektisk og ultra-moderne design, der låner det bedste fra alle verdener: det Riflede stels blide, men elegante struktur, de yndige blonder fra Halvblonde, Flora Danicas enestående takker og det Musselmalede motiv. Præcis samme trend hersker i tidens køkken og i den moderne borddækning, og det har givet Blå Elements en stor fanskare af designelskere med smag for fusionsporcelæn fra hele verden.
Den voksende popularitet har dette efterår skabt vokseværk i Blå Elements sortimentet, der består af få, men velvalgte dele med krydsfunktion. Et godt serveringfad er dog svært at undvære, og derfor introducerer Blå Elements nu et nyt tilbehørsdesign i medium størrelse. Serveringsfadet findes allerede i sortimentet i en mindre udgave, og ligesom sin lillesøster er nyheden skabt i seriens karakteristiske formsprog med stiliseret, nyskabende blomsterbemaling, indvendig som udvendig.
Serveringsfadet bruges overalt på middagsbordet til både det salte og det søde køkken. Her gør den organiske formgivning og de buede kanter fadet velegnet til luksuriøs take away servering af sushi og rawfood samt til smukke salater, friskkogt pasta og chikke franske macarons.
Blå Element serveringsfad (38 cm) koster 1.499 DKK i vejl. udsalgspris.
Nærmeste forhandler
Royal Copenhagen forhandles hos førende isenkræmmere og stormagasiner over hele landet, i Royal Copenhagens flagship-butikker i København og Århus samt i Royal Copenhagens online shop på www.royalcopenhagen.com.
Nærmest forhandler oplyses på telefon 3814 4848 eller på www.royalcopenhagen.com
For yderligere information, billeder og udlån af samples til foto, kontakt venligst:
Anne Wehner | PR & Corporate Communications Manager
M +45 2271 0302 I anne.wehner@fiskars.com
Stine Bruun | PR Coordinator
M +45 3156 7827 I stine.bruun@fiskars.com