Direktør stopper efter 11 år i Kop & Kande

Bestyrelsen har modtaget Peter Rønns opsigelse, og jagten på en ny direktør er derfor sat ind.

Adm. direktør Peter Rønn stopper i Kop & Kande. Pressebillede: Kop & Kande.

Efter 11 år i Kop & Kande har administrerende direktør Peter Rønn nu et ønske om nye udfordringer. Det oplyser bestyrelsen i en orientering udsendt mandag den 24. februar 2020.

Heri oplyses det desuden, at det er med beklagelse, at bestyrelsen i Kop & Kande A.m.b.a. har modtaget direktør Peter Rønns opsigelse. Men samtidig udvises der forståelse for Peter Rønns ønske om nye udfordringer.

”Bestyrelsen vil gerne takke Peter for en altid utrættelig og loyal indsats for Kop & Kande, der har været meget værdifuld for os alle”, lyder det i orienteringen. Mens Peter Rønn i forbindelse med sin opsigelse har udtalt følgende:

”Jeg har sammen med bestyrelse, butiksindehavere, butikspersonale og kollegaer på kædekontoret, været på den vildeste vækst- og udviklingsrejse i Kop & Kande-regi. Kop & Kande har været én lang succeshistorie, som er blevet bemærket langt ud over vores branche og landegrænse. Kop & Kande er i dag et referencepunkt i dansk detailhandel og vi har aldrig været stærkere end nu.”  

Han fortsætter og afslører desuden sit nye job:

”Men alting har en ende og nu stopper mine bidrag i Kop & Kande-regi.  Jeg føler mig heldig og er meget stolt over, at have været en del af rejsen, Samtidigt er jeg også tryg ved, at en ny direktør kan hjælpe med at løfte kæden op på næste niveau. Personligt ser jeg frem til at starte som direktør i en ny branche (Inbogulve - Garant), og være med til at udvikle både konceptet og virksomheden.”

Peter Rønn har som udgangspunkt sidste arbejdsdag på kædekontoret 31. juli 2020.

Bestyrelsen er allerede i gang med en rekrutteringsproces for at finde den rette kandidat til posten som ny direktør.   

www.kop-kande.dk

Stockholm Furniture Fair

Sponseret

Stockholm Furniture Fair 2025 fremhæver fremtidens konstruktion og hænderne bag håndværket

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

21.02.2025Designbase.dk

Ny overenskomst på plads for 180.000 butiksansatte

21.02.2025Designbase.dk

Ny ungdomsuddannelse og skærpede karakterkrav

19.02.2025Designbase.dk

SMVdanmark roser nyt beskæftigelsesudspil fra regeringen

18.02.2025Designbase.dk

Pension i øjenhøjde

14.02.2025Designbase.dk

SMVdanmark roser nyt beskæftigelsesudspil fra regeringen

13.02.2025Designbase.dk

SMVdanmark kræver ophævelse af Nets’ monopol på Dankort-indløsning

12.02.2025Designbase.dk

Gartex ansætter ny kommerciel direktør

12.02.2025Designbase.dk

Nu ruller milliarderne til danske iværksættere

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023