Det ultimative glas

En betydelig del af Wirkkalas arbejde er skabt i samarbejde med Iittala, hvor hans mest berømte serie er Ultima Thule, der er inspireret af den nordiske vinter og is.            

På Iittalas glasfabrik var Wirkkala kendt for at have et stærkt kendskab til håndværket. Han polerede og gravrede sine egne støbeforme, der blev sendt fra glasfabrikken til hans get-away-sted i Lapland. Her eksperimenterede han og skabte imponerende kunststykker i hans foretrukne materiale, glasset. Det var på et af disse kreative og produktive ophold i Lapland, at inspirationen til Ultima Thule begyndte at spire.

Wirkkala arbejdede tæt sammen med glaspusterne for at finde de bedste, tekniske metoder til at kreere hans kunstobjekter. Og det tætte samarbejde fodrede nye overflademønstre, hvilket særligt eksempli-ficeres i Ultima Thule, der udstråler en særlig arktisk følelse. Den iøjefaldende overfladestruktur tog sin form i 1960’erne, da Wirkkala begyndte udskæringen af strukturen i en grafisk form. Men at få tanker kogt ned til et fysisk objekt var en enorm udfordring, og det krævede lige dele erfaring og tålmodighed at producere den ønskede glasstruktur. De tusindvis af timer, der blev brugt på at perfektionere glaspusteriteknikken, afspejles tydeligt i Ultima Thules eksklusive design.  

Finsk natur var en af Wirkkalas vigtigste og største inspirationskilder, og den viser sin tydelige tilstedeværelse i Ultima Thule (1968), der er inspireret af den smeltende is i Lapland.          
Og ligesom is transformerer sig, ligeså gør Ultima Thule. Mønstrene i glasset ændrer sig gradvist, da glasset brænder overfladen af ??træformene under produktionen – og derved efterlades formerne en smule ændret hver gang.