Cirkularitet og bæredygtighed er en del af DNA’et

”Vores mål er at reducere drivhusgasemissioner og at fremme bæredygtige materialevalg og overgangen til en cirkulær forretning samt løbende forbedre effektiviteten og bruge materialer med et lavt klimaaftryk”, fastslår IKEAs design manager Johan Ejdemo og Lena Julle, der er Sustainability Manager Range, og de melder ud, at IKEA udvikler med bæredygtigheden og cirkulariteten for øje

Foto: IKEA

IKEA var en del af 3daysofdesign Sustainability Hub. Men hvordan arbejder så stor en virksomhed med bæredygtighed og cirkularitet. Det talte jeg med IKEAs design manager Johan Ejdemo og Lena Julle, der er Sustainability Manager Range i IKEA om siddende på sengekanten i den meget smukke, anderledes udstilling.

”I bund og grund tror jeg altid bæredygtighed og at tage et ansvar for naturen har ligget i vores rødder. Området, vi kommer fra, er et område, der altid har været svært at dyrke, og hvor folk emigrerede fra i tidernes morgen. Så vi har lært at gøre meget med lidt og at være super effektive i forhold til vores ressourcer. Det er ganske enkelt en del af vores DNA. Men vi har selvfølgelig udviklet os, og vi har taget arbejdet med bæredygtigheden til os, så vi i dag arbejder meget med materialevalg og produktdesign, så det er muligt at lade vores produkter indgå i cirkulære kredsløb”, fortæller Johan Ejdemo.

IKEAs design manager Johan Ejdemo og Lena Julle, Sustainability Manager Range i IKEA. Foto: Pia Finne

IKEA har nogle ganske ambitiøse klimamål og centrale fokusområder. I planen lyder det således: Et vigtigt resultat i FY23 var udviklingen af handlingsplaner, der gjorde det muligt for os at styrke vores klimamål i overensstemmelse med 1,5 °C-målet og SBTi Net-Zero-standarden. Planerne omfatter en halvering af vores drivhusgasemissioner fra IKEA værdikæden i absolutte tal inden FY30 sammenlignet med basisåret FY16. Målet er at reducere emissionerne med mindst 90 % inden senest FY50. Eventuelle resterende emissioner vil blive neutraliseret i IKEA værdikæden – uden brug af CO2-kompensationer – for at opnå en tilstand af netto-nul-udledning. Målene er valideret af Science Based Targets-intiativet (SBTi).

”Vores mål er drastisk at reducere drivhusgasemissioner, herunder fremme bæredygtige materialevalg og overgang til en cirkulær virksomhed samt at stræbe efter elektrificering, 100% vedvarende energi og løbende forbedring af effektiviteten og bruge materialer og fødevareingredienser med et lavt klimaaftryk”, fastslår Johan Ejdemo og Lena Julle, og de fortæller videre, at IKEAs klimaplan omfatter at fjerne og lagre CO2 gennem bedre skov- og landbrugsforvaltning og CO2-lagring i vores produkter, og at gå videre end IKEA men at tage et udvidet ansvar for IKEA-værdikæden for at gøre det muligt for kunder og leverandører at opnå yderligere miljø-reduktioner, muliggøre investeringer i retning af et retfærdigt og modstandsdygtigt netto-nulsamfund og samarbejde med politiske beslutningstagere, NGO'er og andre virksomheder for at drive den forandring, vi ønsker at se". 

Hvordan planlægger I at gøre det? 

”En af de virkeligt store udfordringer er, at materialer udgør omkring 50% af vores samlede klimaaftryk i IKEA. Så materialet er den virkelig store nød at knække. Derfor arbejder vi selvfølgelig på at finde materialer, der er bedre for klimaet, og som har et lavere klimaaftryk. Herudover arbejder vi selvfølgelig med transport og kundens ”last mile”-levering, vi søger at sikre, at vores produktion benytter elektricitet fra vedvarende energikilder med mere”, forklarer Johan Ejdemo og Lena Julle, der fortæller, at IKEA løbende ser på produkterne, følger med i lovgivningen og ser på materialeinnovationer, som man i øvrigt også investerer i. 

IKEA har et princip om demokratisk design, som hjælper virksomheden med at udvikle og evaluere de produkter, den tager ind i sit sortiment. Demokratisk design har fem dimensioner – funktion, form, kvalitet, bæredygtighed og lav pris. De fem dimensioner er altid repræsenteret i IKEA-produkterne.

Fra IKEAs Sustainability Hub under 3daysofdesign. Foto: IKEA

"IKEA udvikler produkter med disse fem dimensioner, så vi har bæredygtighed i tankerne fra begyndelsen. Vi bryder os ikke om spild, så det er vigtigt for os at bruge de rigtige materialer. Vi går efter materialer, der er fornybare eller genanvendte, og som har en lav påvirkning. Vi arbejder også på at designe vores produkter ud fra et cirkulært perspektiv – hvilket betyder, at vi designer dem på en måde, så det er muligt og lettere at genbruge, renovere, genfremstille og genanvende. Nogle gange, mens vi designer eller skaber et produkt, kan det være nødvendigt at ændre det ud fra et bæredygtighedsperspektiv, og så foretager vi ændringer eller justeringer", siger Lena Julle, og hun mener, at en virksomhed bør påvirke og samarbejde, hvor det er muligt i forhold til en mere bæredygtig tilgang til design. Det kan være med leverandørerne eller med beslutningstagere, ngo'er eller andre interessenter.

Vi skal navigere i den verden vi befinder os i

”Verden er ikke et harmonisk sted. Men jeg tror på, at man skal sørge for at navigere inden for de rammer, der er, og ikke mindst når det gælder bæredygtighed, arbejder vi hele tiden videre”, supplerer Johan Ejdemo. Han medgiver, at man nok ikke talt så højt om det. Det er der dog også lavet om på nu. ”Bæredygtigheden har fået et andet fokus. Alle designerne i mit team ved, at bæredygtigheden er et af de vigtigste elementer, og det lægger virkelig et positivt pres på dem. De ved, at de skal genlære mange ting, og at de ikke bare kan trække på gammel erfaring. Det handler om at være smart i forhold til, hvordan designopgaven løses, og hvordan der arbejdes med materialeeffektive løsninger. Hos IKEA har der altid været en industriel udvikling med hensyn til at bruge og indtænke nye materialer, ofte drevet af omkostningsaspektet selvfølgelig, for at nå så mange som vi kan, men nu er det også drevet af bæredygtighed.

Og det er hele værdikæden, der arbejder bæredygtigt, og man samarbejder på tværs af produktion, leverandører med videre for at få det til at ske.

”Hvert produkt, vi sender på markedet nu, skal være bedre end det produkt, vi fjernede. Både når vi taler materialer, men også når vi taler cirkularitet. Og adfærdsændringer forplanter sig ud til forbrugeren. I dag stilles der spørgsmål ved, om man skal forbruge eller ikke forbruge. Det handler ikke bare om at have ting længere, og når man forbruger, vil man forbruge noget, det er muligt at leve med i lang tid.”

Fra Sustainability Hub. Foto: IKEA

IKEAs designidentitet har for så vidt ikke ændret sig, selv om klimamålene er kommet i spil.

”Hvis der er én ting, vi ikke ændrer, så er det identiteten. Jeg tror, vi er en af de få virksomheder, der har en levende vision, der har været en del af os i meget lang tid. Det er ikke bare ord på et stykke papir. Vores designidentitet er noget, vi henviser til, og som er med os i alt, vi gør. Det handler om at skabe veldesignede produkter, der skal give noget til brugeren. Hvis vi formår at skabe en form for øjeblikkelig lykke, er vi glade, men vi vil også levere glæde på den lange bane. Og så koster vores produkter ikke en formue. Så når folk siger, de søger en premium oplevelse, siger jeg; det er perfekt, for det er det, vi gør. Bare uden at det koster en formue, og nu får designoplevelsen yderligere en dimension med et bæredygtigt aspekt”, forklarer Johan Ejdemo, og han og Lena Julle slutter af med at slå fast, at IKEA i forhold til bæredygtigheden også har en forpligtelse i kraft af sin størrelse. 

”Vi har nogle finansielle muskler, og vi ved, vi har et ansvar med den størrelse, vi har, og det tager vi på os”.

EVA SOLO

Sponseret

Lysende kunstværker

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

21.11.2024Designbase.dk

Optimisme i sigte i en presset designbranche

21.11.2024Designbase.dk

Maison & Objet: Tre "What’s New?"-rum inspireret af sur/reality-temaet

15.11.2024Designbase.dk

Jeg vil skabe bæredygtige tasker, der holder til hverdagen

15.11.2024Designbase.dk

Carpets & Rugs vokser

15.11.2024Designbase.dk

Paula Gerbase udnævnt som Kreativ Direktør hos Georg Jensen

13.11.2024Designbase.dk

Oslo Design Fair bliver mere salgsorienteret

12.11.2024Designbase.dk

Funktionelle kontrakttekstiler på Heimtextil

12.11.2024Designbase.dk

Sydkoreas nye generation af Rising Talents

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
IHGF
Messe
IHGF Delhi Fair 2024

Det bedste af Indiens håndværk

Dato

16.10.2024

Tid

09:00

Sted

India Expo Center & Mart, Greater Noida, Delhi-NCR

Dimex
Messe
Nordstil - Bestillinger afgives i nord

Som det nordlige knudepunkt tiltrækker Nordstil hvert år adskillige købere om bord - det er her den nordtyske detailhandel og mange flere bestiller innovative produkter til deres sortiment. Masser af impulser og et udvalg af produkter, der ikke er andre steder i sigte i norden!

Dato

11.01.2025

Tid

10:00

Sted

Hamborg

Dimex
Messe
HEIMTEXTIL 2025: Tæpper og måtter boomer

Efter successen sidste år får produktgruppen tæpper endnu mere fokus med dobbelt så mange udstillere fra tæppebranchen på Heimtextil 2025 fra 14. - 17. januar.

Dato

14.01.2025

Tid

08:00

Sted

Frankfurt am Main

Dimex
Messe
Heimtextil - International messe for bolig- og kontrakttekstiler

Den internationalt unikke platform for bolig- og kontrakttekstiler og tekstildesign. Oplev sæsonens trends, tekstil bæredygtighed, verdens største udvalg af boligtekstiler samt produkt- og informationstilbud til boligindretning, gæstfrihed og megatrend søvn. Globalt kombineret og passioneret præsenteret.

Dato

14.01.2025

Tid

10:00

Sted

Frankfurt

Maison&Objet
Maison&Objet

Oplev det bedste inden for design og interiør på Maison&Objet 2025 i Paris, en førende global begivenhed for professionelle i design- og livsstilsindustrien.

Dato

16.01.2025

Sted

Paris Nord Villepinte Exhibition Centre

Stockholmsmässan
Messe
Formex

Formex – the most important meeting place for Nordic interior design

Dato

17.01.2025

Tid

10:00

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023