Udenlandsk arbejdskraft bidrager til dansk økonomi

I de første tre måneder af 2024 har udenlandsk arbejdskraft bidraget med hele 76 milliarder kr. til Danmarks BNP, hvilket er ny rekord

Foto: 123RF.com

Udlændinge, der arbejder i Danmark, gør en gigantisk forskel for dansk økonomi, lyder det fra Dansk Erhvervs topchef, Brian Mikkelsen.

En ny analyse fra Dansk Erhverv viser, at udenlandsk arbejdskraft bidrog med 76 milliarder kr. til BNP i de første tre måneder af 2024, hvilket svarer til 12 pct. af Danmarks samlede BNP. 

”Tallene slår fast med syvtommersøm, at alle de mange udlændinge, der arbejder i Danmark, gør en gigantisk forskel for dansk økonomi og for Danmarks samlede velstand. Vi taler altså om et bidrag på hele 76 milliarder kr. til Danmarks BNP på bare tre måneder. Det er vilde tal,” siger adm. direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen.

Der er samtidig tale om en ny rekord for årets første kvartal, idet de 76 milliarder kr. overgår den hidtidige rekord fra 2023 på 70 milliarder kr. Bidraget til BNP i de første tre måneder af 2024 er således mere end dobbelt så stort som for ti år siden, da tallet var på 34 milliarder kr.

”Vi kommer ikke uden om, at udenlandsk arbejdskraft er en afgørende vækstmotor for Danmark. Det er ikke kun vigtigt for virksomhederne, der får tiltrængt arbejdskraft og kompetencer. Det er vigtigt for medarbejderne, der får gode kollegaer. Og så er det vigtigt for Danmarks økonomi og dermed i sidste ende for dansk velstand og velfærd,” siger Brian Mikkelsen.

Kigger man på det seneste år, er Danmarks BNP vokset med 1,2 pct. Udlændinges arbejdskraft har alene bidraget med 0,9 procentpoint til BNP-væksten. Med andre ord står den udenlandske arbejdskraft for ca. 74 pct. af væksten det seneste år.

Analysen understreger, at det er begrænset, hvor meget beskæftigelsen blandt herboende danskere kan vokse yderligere, da arbejdskraftreserven er ved at være opbrugt, påpeger Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv.

”Udviklingen er begyndelsen på en periode, hvor vi vil opleve en demografisk modvind, der betyder, at virksomheder i stort omfang skal kigge mod udlandet, når de skal rekruttere nye medarbejdere. Derfor er det vigtigt, at vi handler og sørger for, at danske virksomheder har den bedst mulige adgang til gode folk fra hele verden,” siger Brian Mikkelsen.

Dansk Erhverv har tidligere blandt andet foreslået, at Danmark bør indgå partnerskabsaftaler med visse lande uden for EU for at sikre, at både det offentlige og private virksomheder har adgang til den nødvendige og efterspurgte arbejdskraft.

Stockholm Furniture Fair

Sponseret

Stockholm Furniture Fair 2025 fremhæver fremtidens konstruktion og hænderne bag håndværket

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

13.03.2025Designbase.dk

Færre konkurser i Danmark januar

12.03.2025Xilium

Sponseret

Problemer med IT systemet? Kom jeres hovedpine til livs med automatiseringen af forretningssystemet

12.03.2025Designbase.dk

Stort millionboost til kvindelige iværksættere

11.03.2025Designbase.dk

Overenskomst på plads for handel, viden og service

07.03.2025Designbase.dk

Hver femte kvinde er udsat for hårdt psykisk arbejdsmiljø

06.03.2025Designbase.dk

Ældre medarbejdere ønsker fleksibilitet

05.03.2025Xilium

Sponseret

Bogføring af varelager pr. faktura - Få styr på dit lager og økonomi i realtid.

05.03.2025Designbase.dk

SMVdanmark: Regeringens plan vil give os flere faglærte

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023