Successen ved mobilbetaling ved kassen lader vente på sig

Det er de færreste danskere, der har taget den mobile betalingsfunktion ved kassen til sig. Det viser en undersøgelse fra Søndagsavisen.

På trods af den store udbredelse af MobilePay og Swipp er det langt fra alle danskere, der bruger mobilen som betalingsmiddel, når de handler ind. Det viser en ny undersøgelse, som Søndagsavisen har lavet på baggrund af tal fra Danske Bank.

Ifølge søndagsavisen.dk findes der i alt 654 butikker i Danmark, som i løbet af de seneste tre måneder har muliggjort den mobile betalingsfunktion. Dog var der i september kun 14 betalinger via smartphone pr. butik om dagen. Og ifølge Mark Wraa-Hansen, som er chef for MobilePay i Danske Bank, kan adfærdsændringen godt tage tid:

”Der skal meget til for at ændre danskernes betalingsadfærd. Da vi lancerede Dankortet for godt 30 år siden, tog det også lang tid, før danskerne tog det til sig, og det kommer også til at tage noget tid, før betaling med smartphone i butikkerne slår igennem”.

Usikkerhed og nervøsitet
Ifølge Flemming Birch, der er ekspert i detailhandel, skyldes tendensen, at danskerne er usikre og nervøse over at prøve nye betalingsformer.

”Vi vil helst ikke risikere at se dumme ud, for tænk nu, hvis vi ikke kan finde ud af det? Alene af den grund holder vi igen. Utryghed spiller en stor rolle, og man bliver kun tryg ved at prøve det selv eller ved at høre fra andre, at det er en nem betalingsform”, siger Flemming Birch til søndagsavisen.dk.

Succesen omkring MobilePay og Swipp er dog så stor, at knap tre millioner danskere siden 2013 har downloadet en af de to mobile løsninger.

Stockholm Furniture Fair

Sponseret

Stockholm Furniture Fair 2025 fremhæver fremtidens konstruktion og hænderne bag håndværket

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

29.04.2025Dimex

Sponseret

Nordstil 2025: Livsstilsmessen i Hamborg, der sætter tonen for sæsonens trends

29.04.2025Designbase.dk

Ny analyse: Skrankepaver stort problem for danske virksomheder

28.04.2025Designbase.dk

Temu skruer op for charmeoffensiven

25.04.2025Designbase.dk

Er du i tvivl om toldsatserne til USA? Nyt værktøj giver dig overblikket

24.04.2025Designbase.dk

Nye regler om generationsskifte

23.04.2025Designbase.dk

Nordiske startups indtager København

22.04.2025Designbase.dk

Dårligt indførte ændringer kan få tanker om pension til at spire

21.04.2025Designbase.dk

Nyt værktøj skal hjælpe virksomheder i gang med takeback-løsninger

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023