Spar plads med WMF Compact Cuisine cookware
Selv om man bor småt, kan man godt have en stor køkkenchef i sig. Det kræver godt med gryder og stegepander at folde sig ud i køkkenet, men det behøver ikke nødvendigvis at tage en masse plads, hvis man er udstyret med den nye WMF-serie Compact Cuisine.
Smart madlavning med Compact Cuisine
Det er hyggeligt at lave mad med familie og venner og mødes over sydende pander og boblende simregryder. Men selv om hyggen er i top, og der er rigeligt med hjerterum, kan det jo godt knibe med pladsen, når man vil samle en masse mennesker omkring sig – især i lejligheder i byerne.
WMF har derfor lanceret en grydeserie under navnet Compact Cuisine, og her er tale om en række produkter, der virkelig lever op til deres navn. Gryderne i serien er nemlig – som navnet afslører – designet med det formål, at de skal kunne opbevares på en kompakt måde, der tager så lidt af køkkenskabets plads som muligt. Høje og lave gryder med samme diametermål kan nemt stables, da bunden er smallere end toppen. Det er en ubetinget fordel i små køkkener, men også rart for alle, der kender fornemmelsen af at have et skab fuldt af gryder i alle mulige størrelser, der bestemt ikke lader sig organisere.
Det kan godt være, der bliver sparret på pladsen med Compact Cuisine, men kvalitet og funktionalitet er som altid hos WMF i top, og seriens gryder har mange gode egenskaber ud over et enkelt og stilrent design. De hule grydehåndtag bliver ikke varme, selv efter lang tid i ovnen, og TransTherm®-bunden gør serien egnet til alle slags kogeplader, også induktion. Gryderne bliver hurtigt varme, men holder også kolossalt godt på varmen og gør det dermed muligt for dig at lave mad på en energieffektiv måde. Kanten på gryden gør det nemt at hælde uden at spilde, og gennem de praktiske glaslåg kan du følge din tilberedning nøje og sikre, at alt er, som du ønsker det nede i gryden.
Compact Cuisine er fremstillet i Tyskland og er lavet af det hårdføre 18/10 rustfri stål Cromargan®.
Sortiment and priser:
Grydesæt med 4 gryder. Vejledende pris fra 4.499 kr.
Sauterpande 16 cm og 20 cm. Vejledende pris fra 995,95 kr.
Høj kasserolle m. låg 16 cm, 20 cm og 24 cm. Vejledende pris fra 1.299,00 kr.
Lav kasserolle m. låg 16 cm og 32 cm. Vejledende pris fra 1.199,00 kr.
Materiale: Cromargan® rustfri stål 18/10
I handlen: april 2020