Skjulte abonnementer er et no-go

Netbutik får konfiskeret sin fortjeneste fra salg af skjulte abonnementer

Foto: 123RF.com

Retten i Roskilde har afgjort, at virksomheden Fialipo ApS skal betale en bøde på 125.000 kroner og samtidig have konfiskeret sin fortjeneste på 324.000 kroner for at have vildledt forbrugerne om abonnementer på netbutikken Fialipo.dk. Forbrugerombudsmanden politianmeldte virksomheden efter at have modtaget klager fra en række forbrugere.

Netbutikken Fialipo.dk har solgt elektronik, legetøj og boligtilhør uden klart og tydeligt at gøre opmærksom på, at forbrugerne automatisk blev tilmeldt et abonnement på 139 kr. om måneden, når de købte en vare på hjemmesiden.

Retten i Roskilde har idømt virksomheden Fialipo ApS, der stod bag hjemmesiden, en bøde på 125.000 kr. og desuden konfiskeret virksomhedens fortjeneste på 324.000 kr. for vildledende markedsføring i perioden fra den 6. februar 2020 til den 26. oktober 2020.

Netbutikken anvendte de kortoplysninger, som forbrugerne havde indtastet ved køb af varer i netbutikken, til også at trække de månedlige betalinger for abonnementet.

Udover den vildledende markedsføring på netbutikken er Fialipo ApS også dømt for på Google Shopping at have vildledt forbrugerne ved heller ikke dér at oplyse om, at man ved køb på Fialipo.dk blev tilmeldt et løbende abonnement.

Fialipo ApS valgte at erkende overtrædelserne, men var dog uenig i størrelsen af den bøde og det konfiskationsbeløb, som Forbrugerombudsmanden mente, at virksomheden skulle straffes med.

”Forbrugere, der handler på en netbutik, hvor der ved køb af varer er tilknyttet et abonnement, skal meget klart og tydeligt gøres opmærksom herpå. Hvis oplysningerne om abonnementet ikke er til stede under hele købsforløbet på netbutikken - eller træder i baggrunden i forhold til selve varerne - så er der tale om vildledende markedsføring, som virksomheden skal straffes for”, lyder det fra Forbrugerombudsmand Torben Jensen, ”jeg er derfor meget tilfreds med, at Forbrugerombudsmanden i endnu en sag om skjulte abonnementer – denne gang ved Retten i Roskilde – får slået fast, at det ikke kan betale sig for virksomheder at skjule oplysningerne om abonnementer, og at virksomheden i dette tilfælde udover en bøde også får konfiskeret sin fortjeneste fra salget”.

 Fialipo ApS har anket sagen til landsretten.

Stockholm Furniture Fair

Sponseret

Stockholm Furniture Fair 2025 fremhæver fremtidens konstruktion og hænderne bag håndværket

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

22.01.2025Designbase.dk

Royal Copenhagen i kreativt samarbejde med HM Dronning Margrethe

17.01.2025F&H Group A/S

Sponseret

Smag på sommeren – ét glas ad gangen

17.12.2024aida a/s

Sponseret

LIFE IN COLOUR Confetti udvider serien

17.12.2024aida a/s

Sponseret

En cremet og smuk nyhed i LIFE IN COLOUR

09.12.2024Designbase.dk

Carlsberg går ind i borddækning

21.11.2024F&H Group A/S

Sponseret

Gense giver klassisk design nyt liv til moderne behov

20.11.2024aida a/s

Sponseret

Hvid jul med RAW Arctic White

19.11.2024aida a/s

Sponseret

Confetti-partner inspirerer hele vejen til Sydkorea

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023