Selvstændige har også ret til seniorpræmie

Selvstændige erhvervsdrivende, der har nået folkepensionsalderen, har mulighed for at få udbetalt en skattefri seniorpræmie på op til 47.000 kroner. Dog skal man selv huske at søge om den!

Foto: 123RF.com

Mange er ikke klar over, at de har ret til en seniorpræmie, og endnu færre ved, at man aktivt skal ansøge for at få den som selvstændig, lyder det fra SMVdanmark,

Seniorpræmien er et skattefrit engangsbeløb, som man kan få udbetalt, hvis man fortsætter med at arbejde, efter at have nået folkepensionsalderen. Beløbet er på 46.868 kr. (2024) for det første år og 27.898 kr. (2024) for det andet år. Man skal have arbejdet mindst 1.560 timer pr. år – det svarer til cirka 30 timer om ugen – for at være berettiget til præmien. Som selvstændig bliver overskuddet fra virksomheden omregnet til løntimer, når man indberetter det til årsopgørelsen.

Sådan søger du

Som selvstændig kan man først søge om seniorpræmien ét år efter, at man har nået folkepensionsalderen. Det skyldes, at årsopgørelsen skal være klar først, da den danner grundlaget for beregningen af løntimerne. Ansøgningen foregår via borger.dk, hvor der findes en beregner, som kan hjælpe med at finde ud af, hvornår man kan søge.

Det er vigtigt at huske, at selvom man har arbejdet nok timer til at opnå seniorpræmien, skal man aktivt søge om at få den udbetalt som selvstændig. Udbetaling Danmark udbetaler ikke præmien automatisk til selvstændige, som de gør for lønmodtagere.

Kort sagt; lyder det fra SMVdanmark:

  • Tjek dine timer: Sørg for at dit overskud fra virksomheden kan omregnes til mindst 1.560 timer pr. år.
  • Ansøg på borger.dk: Du skal søge om seniorpræmien ét år efter, du har nået folkepensionsalderen.
  • Hold øje med fristerne: Sørg for at søge i tide, så du ikke går glip af pengene.
  • Husk, at seniorpræmien kan være en god økonomisk håndsrækning, så glem ikke at søge om den, hvis du er berettiget.

Formex

Sponseret

Kreativitet og bæredygtighed i fokus på Formex i januar

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

14.01.2025Designbase.dk

Flere unge kan nu få deres første arbejde

13.01.2025Designbase.dk

Ny lov muliggør equity crowdfunding

09.01.2025Designbase.dk

Så mange danske virksomheder gik konkurs i 2024

08.01.2025Designbase.dk

Antallet af butikstyverier stiger

07.01.2025Designbase.dk

Positiv ledelsesadfærd kan mindske risikoen for depression og angst

06.01.2025Designbase.dk

Danskerne bekymrer sig for miljø og klima, når de handler på Temu

03.01.2025Designbase.dk

Fuldt fokus på EU’s konkurrenceevne

30.12.2024Designbase.dk

Dansk Erhvervs cheføkonom: Dét vil få økonomisk betydning for danske virksomheder i 2025

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023