Nyhed! Mor & Far Lykketrolde på lager nu!
I samarbejde med skaberen af Lykketrolden Thomas Dams søn har bySommer og Dam Things skabt Verdens Bedste Mor og Far Lykketrolde!
Lykketrolden blev i 1950´erne skabt af den danske træskærer, Thomas Dam. Thomas og hans kone Betty fik to børn, datteren Lajla og sønnen Niels. Familien Dams liv var fyldt med Lykketrolde i landsbyen på Gjøl. Som mange ved, så døde Thomas Dam af kræft i 1989. Børnene, som ganske vist var voksne i 1989, husker én af de allersidste samtaler de havde med deres far inden han døde. Her talte de om livet og om alt det Thomas havde oplevet. Thomas følte dog langtfra, at han var færdig med livet for som han sagde: ”Der er så mange ting i mit hoved, der vil ud. De presser på for at blive skabt, alle de pokkers ting!”. Savnet efter Thomas forsvandt aldrig, men livet gik videre for Betty, Lajla og Niels, og eventyret med troldene fortsatte. Både med det store salgsboom i 1990´erne, med de nye kollektioner af Lykketrolde fra bySommer og med DreamWorks Animations Trolls the Movie i 2016. I oktober 2020 har Trolls 2 filmpremiere! På den måde føltes det som om Thomas´ tanker og drømme stadig fik liv.
Men den sidste samtale med sin far er noget som især Niels aldrig har givet slip på. Og her presser især én ting sig på for sønnen af den driftige idemager. Historien om Thomas og Betty, om kærligheden som blomstrede allerede da de var små børn på Gjøl, som delte klasseværelse og drømme for fremtiden. Om hvordan forældrene gjorde alt for at børnene ikke skulle mærke fattigdommen i deres første leveår – og om Lykketrolden som vendte op og ned på livet, ikke kun for Dam Familien men for store dele af Gjølboerne. Da Betty Dam for i 2019 døde i en alder af 104 år, blev det for Niels et endnu større ønske at skabe en Lykketrold som skulle være en hyldest til alle mødre og fædre.
Derfor præsenterer Dam Things og bySommer nu Mor og Far Lykketrolde, som er på lager nu. Mor og Far Lykketrold har en vejledende udsalgspris på 249,95 og sælges i kolli 4 stk. Lykketrolde kan bestilles hos bySommer på info@bysommer.eu eller ved at kontakte kundeservice på tlf. 70 27 76 55.
Er din far verdens bedste far? Han har lært dig et hav af narrestreger, kastet dig vildt op i luften og altid grebet dig igen. Det gør han stadig, altså griber dig når du har brug for det. Det er præcis dét fædre kan! Den trygge favn, de gode råd og den evige beskyttelse. Hvordan siger du tak til ham, der altid er der for dig? Denne lille trold er en lykkebringer, som vil gøre sit for at bringe din far held og lykke.
Har du verdens bedste mor? Hun har vugget dig, kysset din feberramte pande og modtaget et hav af tegninger, som kun hun kunne tyde. Hun er der altid med sine bekymringer, sine smil som giver ro i maven og sin kærlighed. Det er præcis dét som mødre kan. Hvordan siger du tak til hende, der altid er der for dig? Denne lille trold er en lykkebringer, som vil gøre sit for at bringe din mor held og lykke.