Julekollektion
Julen har altid haft en speciel plads i vores hjerter. I 2020 bliver julen endnu hyggeligere, da den får følgeskab af hele Familien Grandam. Læs mere om vores tanker om de nye juletrolde i artiklen.
Siden Thomas Dam for over 50 år siden begyndte at skabe Lykketrolden i gummi, så er der lavet et utal af forskellige Lykketrolde. Èn er maler, én er kok, én er pige og én er dreng, alligevel er det nok alligevel hans juletrolde som har vakt mest glæde i hjem over hele verden. Måske er det fordi julen er en helt særlig tid, og når det så kombineres med en lille trold som de færreste ikke kan undgå at trække på smilebåndet over, så må det jo blive en succes. Og en succes det blev det!
Dam Things og bySommer har længe arbejdet på en relancering af den originale julekollektion som Thomas Dam ønskede det. I 2019 præsenterede vi Julemand Lykketrold med rensdyr, som var udsolgt på rekordtid. Vi har siden samarbejdet med nogle af Danmarks mest trofaste troldesamlere for at skabe det bedste grundlag for en julekollektion som vil sprede glæde og hygge.
Vi er nu klar til at præsentere Familien Grandam!
Dybt inde i Lykkeskoven, helt derinde bag de høje snebeklædte grantræer hvor ellers kun skovens dyr pusler, dér ligger Familiens Grandams hjem. De bor i de ældgamle træstubbe, men i juletiden bruger de deres magiske portal til at besøge menneskerne. Familien består af Bedstemor og bedstefar, mor og far og de skønne troldebørn. Alle juletrolde har en særlig julehygge-egenskab, og alle bærer en pose magisk lykkestøv. Derudover består kollektionen af kalenderstage og kalenderlys, juletræer i to størrelser, lykkepose med magisk lykkestøv, Familien Grandams hjem som samtidig fungerer som lyshus, den magiske portal som børnene vil elske samt haremor med hareunge.
Den nye kollektion består af 20 varenumre. bySommer har åbent for nye forhandlere i Danmark og resten af Europa. Kontakt vores kundeservice på info@bysommer.eu eller på (+45) 7027 7655.