Nuttede trædyr hitter allerede inden produktionen er startet
Både forhandlere og forbrugere er begejstrede for FableWoods nyeste kollektion af trædyr, der skiller sig ud fra tidligere kollektioner
På bare en måned har FableWood solgt for over 600.000 kr. med deres nyeste kollektion af de populære trædyr – og det er inden produktionen er sat i gang.
Rasmus Fiil Svarrer, medstifter af FableWood, fortæller om tankerne bag den nye kollektion, der designmæssigt adskiller sig fra de tidligere fabelagtige dyr:
”Fra tid til anden kan vi alle have brug for nogen eller noget til at “pick us up”. Noget der får os til at føle os mere energiske og glade. Noget der løfter humøret og får os til at smile. En rigtig Pick-me-up!”
Antallet af bestillinger tyder også på, at den nye kollektion har ramt plet både hos forhandlere og forbrugere. Medstifter Kristian Sidelmann er glad for den store interesse for de nye dyr, men som han siger:
”I en tid, hvor nyhederne er præget af flygtningestrømme, stigende renter og høje benzinpriser, har vi måske alle sammen et større behov for en Pick-me-up”
Stor efterspørgsel på nye dyr
Ligesom med de tidligere kampagner, lancerede FableWood deres nye kollektion på crowdfunding platformen Kickstarter.
Her kan alle interesserede forudbestille ét eller flere dyr, mens man som virksomhed sætter et mål for, hvor mange penge man skal rejse, for at man kan sætte en produktion i gang. For den nye kollektion var målet på 50.000 kr. – og det mål blev indfriet på bare 20 minutter!
De kugleformede dyr blev også vist frem på Formland, der er Danmarks største design- og interiørmesse. Her begejstrede de både eksisterende og nye forhandlere, og efter messen var størstedelen af den første produktion allerede solgt.
FableWood har sat gang i flere produktioner da det er tydeligt at de nuttede designs går lige i hjertet på kunderne. Lars Friis Nielsen, der er medejer af FableWood, har også en forventning om, at de går nogle travle dage i møde, da sidste frist for at lave en forudbestilling er på søndag den 20. marts kl. 23.59.
”Selvom vi er i den sidste uge af kampagnen, får vi fortsat en del bestillinger – men det er også en god mulighed for at bestille med rabat”, siger Lars Friis Nielsen med et smil
Når kampagnen er slut, sender FableWood de sidste ordrer til producenten, og så forventes de første Pick-me-up`s at lande hos kunderne og i detailhandlen efter sommerferien.
Kun fantasien sætter grænser
Den nye kollektion består af fem sæt dyr, hvor et sæt er et stort og et lille dyr, men alle dyrene kan købes enkeltvis. De store dyr har alle bevægelige dele som fx hunden Molly, der kan flappe med ørerne, mens de små dyr er magnetiske, så de kan kombineres på kryds og tværs med resten af FableWood-familien, der i dag består af hele 21 fabelagtige dyr.
Vil du se den nye kollektion? Klik for at gå til kampagnen