Når en kunde stjæler
Butikstyveri sker desværre med jævne mellemrum. At skulle håndtere en butikstyv er bestemt ikke rart, derfor er det bedre at forebygge. Læs her, hvordan du kan forebygge butikstyveri, og hvordan du håndterer en butikstyv, når du opdager vedkommende.
Butikstyveri er et problem for alle detailhandlere, og det er bestemt ikke behageligt at skulle tage en kunde i at stjæle. Faktisk er det ofte noget de ansatte i butikken frygter en smule. Derfor er det bedre at forebygge, så man stopper tyveriet, inden det ender med, at man på dramatisk vis skal løbe ned ad gaden efter tyven.
Ifølge Danmarks statistik blev der begået 19.567 butikstyverier i 2008, statistikken peakede i 2012 med 21.215 butikstyverier, og i 2014 var antallet 21.060.
Designbutikker, brugskunstbutikker og isenkræmmere er ofte er godt mål for butikstyve, fordi der på hylderne er rigtig mange små ting, der let kan gemmes væk i en lomme eller i en taske.
En af de allerbedste sikkerhedsforanstaltninger i forhold til tyveri er, at personalet trænes i at håndtere situationerne, inden de opstår. Alene ved at være synlige og engagerede er man nået langt, og opfører en kunde sig mistænkeligt, er det altid en god idé at gå hen og spørge, om de har brug for hjælp. Det alene virker præventivt.
Samtidig er det vigtigt at lægge mærke til, om der er nogle områder i butikken, der er mere udsatte for butikstyverier end andre, eksempelvis uoverskuelige eller øde områder i butikken, hvor en tyv kan gemme sig og sit forehavende. Er der det, skal man overveje at indrette butikken mere overskueligt.
Videoovervågning, alarmer på varer i butikken eller måske butiksdetektiver kan være andre muligheder for forebyggelse.
Jo mere eftertragtet en vare er for en butikstyv, jo bedre skal der passes på den. De mest eftertragtede varer bør placeres på tæt på personalet som muligt. Er der bestemte varegrupper, der er meget værdifulde, kan de opbevares bag skranken eller i aflåste montrer. Det er også en god idé at placere attraktive varer væk fra døre og indgange, lyder det fra Det Kriminalpræventive Råd.
Forskellige former for sikring
Der findes forskellige former for sikring af varer i butikken.
Mekanisk sikring dækker over gitre, bure, montrer, låse og skabe, eller det kan være en kæde eller en wire, der sikrer varen til et stativ.
Elektronisk varesikring er sikringer, der giver en lyd fra sig, hvis en sikret vare forsøges fjernet fra butikken, og som personalet skal fjerne fra varerne, når kunden betaler for dem.
Benyttes elektronisk tyverisikring skal man dog have en politik for, hvordan man griber sagen an, hvis en alarm går i gang, for det kan jo være, at det er personalet, der har glemt at fjerne tyverisikringen. Derfor er en høflig tilgang altid den bedste.
TV- og videoovervågning er et andet middel i kampen mod butikstyveri, og det har vist sig effektivt, hvis kvaliteten vel at bemærke er god.
Men man skal dog være opmærksom på, at der er en særlig lovgivning, der regulerer brugen af TV- og videoovervågning. Lovgivningen er løbende til debat og kan derfor ændre sig. Derfor er det en god idé at forhøre sig hos bl.a. Det Kriminalpræventive Råd, inden udstyret anskaffes, lyder det fra Det Kriminalpræventive Råd.
Bl.a. er det et lovkrav, at der skal skiltes med, at der bruges TV- eller videoovervågning. Det er dog en god idé under alle omstændigheder, idet skiltningen i sig selv kan have en præventiv virkning.
Når en kunde har stjålet
Som nævnt er det aldrig særlig rart for en medarbejder at skulle håndtere en butikstyv, og det er derfor vigtigt, at alle i butikken ved, hvordan det skal ske.
Det Kriminalpræventive Råd har opstillet nogle retningslinjer for, hvordan det kan ske:
1. Vær sikker på, at kunden har forladt salgskassen uden at have betalt for varen.
2. Ret diskret men bestemt og venlig henvendelse til kunden og oplys om årsagen til henvendelsen. Fortæl at man af diskretionshensyn ønsker at tale med kunden på kontoret eller et andet sted for ikke at vække unødig opmærksomhed. Undgå at berøre kunden.
3. Vær under hele forløbet opmærksom på, at der kan være tale om en fejl. En uberettiget henvendelse opfattes hurtigt som krænkende, men kan man forklare, hvad der var mistænkeligt, kan de fleste mennesker normalt godt forstå og acceptere henvendelsen.
4. Vær så vidt muligt altid to ansatte, når der skal tales med kunden. Forklar, hvad der er observeret, og at det efterfølgende ikke kunne ses, at varen blev betalt. Bed kunden om selv at fremvise indholdet af tasker, poser, lommer med videre. Lad være med at berøre kunden (kun politiet må visitere og ransage).
5. Kunden må ikke trues eller presses til tilståelser.
6. Hvis kunden under samtalen tilstår og det er aftalt med det lokale politi kan der udfyldes en særlig anmeldelsesblanket, som sendes til politiet. Man bør udfylde kundens navn efter legitimation.
7. Hvis situationen udvikler sig (hvis kunden bliver aggressiv eller voldelig), bør politiet straks kontaktes. Man skal ikke udsætte sig selv eller sine omgivelser for fysisk overlast.
8. Når der er tale om børn, kan det være hensigtsmæssigt at kontakte forældrene frem for politiet.
9. Senile og demente personer bør behandles med konduite.
10. Efter ethvert butikstyveri bør hændelsesforløbet med datoer og tidspunkter skrives ned, da der senere er mulighed for, at man bliver indkaldt som vidne i sagen.