Kvalitet i højsædet
TRIMM Copenhagen lancerer dette forår et helt nyt møbel til udendørskollektionen ved navn Brick Sofa. Brick Sofaen er designet så den har samme runde former og voluminøse udtryk, som er kendetegnet ved TRIMM Copenhagen’s øvrige sortiment.
Brick Sofaen er TRIMM Copenhagens nyeste møbel i udendørskollektionen. Sofaen er designet så den har samme runde former og voluminøse udtryk, som er kendetegnet ved TRIMM Copenhagen’s øvrige sortiment, det er derfor også hynderne og puderne der er det centrale element i møblet, som gerne skal tiltrække og invitere brugeren til hygge og samvær.
Brick Sofa familien består af tre moduler: en puf– et space- og et hjørnemodul, der kan sammensættes i et utal af variationer. Man kan dermed skabe lige præcis den sofa man ønsker sig, hvad enten det skal være en stor hjørnesofa til terrassen eller en lille daybed til altanen.
Sofaen er skabt med et udvendigt metalstel, der både giver sofaen et let og modent udtryk. Derudover er sofaen både UV resistent, samt vand- og pletafvisende. Det holdbare materiale og tidløse design gør den ideel til alt fra børnefamiliens terrasse til professionelle miljøer som restauranter, loungeområder og hotellobbyer. Sofaen er en udvidelse af TRIMM Copenhagens loungeunivers, der med sit helt eget formsprog indbyder til uformelt samvær mellem mennesker.
OM TRIMM COPENHAGEN
TRIMM Copenhagen er et dansk designfirma, der skaber livsstilsprodukter som møbler og interiør med fokus på kvalitet, funktionalitet, komfort, bæredygtighed og et simpelt design. Målet er at udvikle enkle og holdbare produkter uden unødvendige detaljer, der imødekommer flere behov. Alle anvendte materialer er af høj kvalitet, så hvert møbel og tilbehør kan tjene sit formål i længst mulig tid.
99% af alle produkter produceres i EU for at sikre nærhed med vores produktion og ordentlige arbejdsforhold for alle involverede i TRIMM Copenhagen. I 2020 blev lagerfaciliteter flyttet til Polen sammen med produktionen for at minimere alle unødvendige transportudgifter og klimabelastning. Som møbelproducent vil TRIMM Copenhagen også i fremtiden arbejde på flere og flere måder at forbedre værdikæden på en mere bæredygtig måde og minimere klimaaftrykket.