Klarborg indsamler 116.131kr. til Julemærkefonden på Klarborgnissens Dag
Klarborg afholdte for første gang Klarborgnissens Dag d. 1. december og her indsamlede de et stort beløb til Julemærkefonden.
Klarborg har igennem mange år støttet Julemærkefonden, både gennem et samarbejde med Kop & Kande og via en donationsknap på Klarborgs hjemmeside. Som noget nyt afholdt Klarborg sønnerne et event ved navn "Klarborgnissens Dag". Eventet fandt sted på Etly Klarborgs facebookside hvor sønnerne Martin, Mads og Mathias sendte Live i ca. 10 timer og i perioden lykkedes det dem at indsamle 116.131kr. til Julemærkefonden.
Søren Ravn Jensen, direktør for Julemærkefonden, deltog også i eventet hvor Martin fik en snak med Søren omkring det store arbejde de yder hvert år for at hjælpe omkring 1000 børn med deres udfordringer. Børnene får eksempelvis hjælp til at styrke deres selvværd og selvtillid samt vægttab og nye gode vaner.
Dagen bød på mange forskellige indslag, blandt andet skulle sønnerne forsøge at modellere deres egen Klarborgnisse, som blev vist Live. Der blev lavet konfekt, æbleskiver, pyntet juletræ og vigtigst af alt, blev der sat fokus på Julemærkefondens arbejde.
Dagen resulterede i en overvældende donation til julemærkefonden på 116.131kr. hvor både Klarborg og private havde indsamlet penge via donationer på dagen. Til sidst i programmet overrakte familien Klarborg en check til Søren Ravn Jensen, som også var meget imponeret over beløbet.