Kay Bojesen Denmark x Mads Nørgaard: Træsmeden og modemanden i ikonisk designsamarbejde

To klassikere går hånd i, når Kay Bojesens ikoniske træfigur, Aben, der i dag findes i tusindvis af designbevidste hjem over hele verden nu iklædes den lige så ikoniske Nørgaard T-shirt; den originale og en helt ny Kay-udgave, og designeren Mads Nørgaard er stolt over samarbejdet.

”Jeg ser det som en stor ære, at jeg skal give Aben en T-shirt på, og jeg er stolt af at kunne følges med det hæderkronede design ned ad stien et øjeblik”. Det fastslår designeren Mads Nørgaard. Foto: Rosendahl Design Group.

”Det var da en stor ære, da jeg ud af det blå blev ringet op og spurgt, om jeg ville give Aben en T-shirt på. Først tænkte jeg, kan man det? Men det udviklede sig til en fantastisk opgave, og jeg er stolt af at kunne følges med det hæderkronede design ned ad stien et øjeblik”. Det fastslår designeren Mads Nørgaard.

Denne sommer lancerer Kay Bojesen Denmark og Mads Nørgaard så et unikt samarbejde. De klæder Aben på i en klassisk og i en helt ny variant af sin ikoniske #101 T-shirt og føjer ny fashionabel dimension til det karismatiske designobjekt, der aldrig går af mode. 

I dag behøver Kay Bojesens Abe ingen yderligere introduktion – men kun de færreste havde nok forestillet sig den ikon-status, Aben ville vokse til, da det karismatiske brugsdesign blev introduceret på snedkernes efterårsudstilling i 1951. 

Det samme kan siges om FSC® C140259 den ribstrikkede T-shirt, som Jørgen Nørgaard i 1967 med inspiration fra den californiske highway 101 lagde på hylderne i forældrenes butik på Amagertorv til den vilde sum af 19,75 kr. og i samme moment revolutionerede den danske beklædningsbranche. 

”Man kan sige, det er to klassikere, der går hånd i hånd”, lyder det fra Mads, der fortæller, at den originale hvide T-shirt med sorte striber og sort halskant – alle Nørgaard T-shirts moder, og den, der betragtes som den originale, kun kan fås i butikken på Strøget i København og ingen andre steder i verden.

Den nye sorte med ecru striber og rød halskant, der har fået navnet KAY, kan købes flere steder – designet og navngivet til lejligheden.

Mads Nørgaard fortæller, at Aben har været ved hans side igennem hele livet, og sidst da hans børn var små. ”Jeg holder meget af Aben. Der er så mange lige linjer og skarpe kanter, som man kan slå sig på i verden i dag. Aben er smuk, mild, blød i udtrykket og imødekommende i sit design, og de værdier, synes jeg, den udstråler i sit glade ansigt”. Og han har da også de to nye udgaver iklædt T-shirts hængende på sit kontor til daglig glæde.

”Jeg har altid synes, det var så fantastisk, at Aben rent faktisk er skabt til at lege med og blive brugt. Røg der en arm af, kunne man få en ny elastik, og Aben var så god som ny. Den er ikke skabt til køb-og-smid-væk, og det har rent faktisk en stor værdi, at man kan reparere tingene og leve med, og at de kun bliver smukkere og smukkere”, lyder det fra Mads, der videre fortæller, at hos Nørgaard på Strøget kan kunderne komme ind med deres 101 T-shirt, der er mere end 20 år gammel og få en ny gratis. ”Men jeg vil have den gamle, for jeg vil gerne se, hvordan den er falmet, brugt og slidt igennem årene, og hvordan den har klaret mosten. For de ting, vi producerer, skal også kunne bruges præcis som Aben ”.

Foto: Rosendahl Design Group.

Et godt match

Mads fortæller, at han havde sine tvivl omkring, om det kunne blive et godt match. ”Nogle gange er ideen bedre end resultatet. Men det var ikke tilfældet her. Aben i den stribede T-shirt er et godt match”.

Og egentlig ikke så sært, for retrospektivt viste både Aben og #101 t-shirten sig at være skabt af det stof, drømme er gjort af, og det synes næsten skæbnebestemt, at de to designikoner – efter at have sameksisteret i mere end fem årtier – væver videre på fortællingen om det bedste af dansk design med en velklædt joint venture: Kay Bojesen Aben i #101 t-shirten fra Nørgaard paa Strøget. 

Kultdesign, der klæder hinanden 

Siden debuten i hhv. 1951 og 1967 er både Aben og #101 T-shirten med mellemrum lanceret i nye varianter. Originaldesignets forankring i faste former og stringente striber skaber nemlig også rum til forandring – og særudgaven, hvor aben iføres påmalet stribet teak-tekstil, er på alle måder fortællingen om moderne designarv og værdier, der klæder hinanden. 

”Mads Nørgaard - Copenhagen og Kay Bojesen Denmark deler en kompromisløs kærlighed til holdbare og varige produkter, som helt inde i trøjernes fibre og træfigurernes årringe har en originalitet og uforanderlighed, der uanset tidens strømninger rummer essensen af hverdagens design”, lyder det fra Rosendahl, der stor bag Kay Bojesen.

Med Nørgaard-Aben mødes de to brands i et nyt, men alligevel familiært udtryk, der både bejler til fans af bomuldsrib og runde teakformer, og skaber et charmerende, nutidigt statement i dansk mode- og designhistorie. 

FSC® C140259 Aben med påmalet T-shirt findes i tre størrelser og to varianter: Hvid med sorte striber samt en ny version i sort med hvide striber, begge med rød halskant. 

Foto: Rosendahl Design Group.

Aben på nye eventyr

Det er Tine Casper, Head of Design hos ROSENDAHL DESIGN GROUP, der i samarbejde med Mads Nørgaard har sendt Aben på nye eventyr, hvor den møder en ligeværdig partner indenfor design.

Hun slår først og fremmest fast, at hun har været virkelig glad for samarbejdet med Mads Nørgaard, og at hun er meget tilfreds med Aben i de to nye versioner.

”Vi rakte ud til Mads, fordi der er et stærkt værdifællesskab mellem Mads Nørgaard og Kay Bojesen på tværs af aldre og designbrancher”, lyder det fra Tine, der videre fortæller, at målet var at finde en anden designklassiker, og skabe et møde, der kunne give energi til begge parter.

”Det har været spændende at arbejde med Aben i en samtidskontekst, hvor design og mønstre på Aben har givet den ny energi. At gøre det og at tilføre designet humør er helt i Kays ånd. Faktisk forsøger vi ofte at tænke, hvad ville Kay sige, og dette samarbejde er vi overbeviste om, at Kay ville have været glad for.”, siger Tine. Og Kay Bojesen satte ofte selv sine produkter i andre kontekster, så designet kom i øjenhøjde, og blev legende og uhøjtideligt.

Hun ser en række fælles værdier hos Kay Bojesen og Mads Nørgaard, bl.a. at skabe design, der holder i mange år og design, der er i uhøjtideligt og i øjenhøjde med forbrugerne. Samt selvfølgelig hele designarven.

Foto: Rosendahl Design Group.

Striberne arbejder med figuren

Selve designprocessen er blevet til i et tæt samarbejde mellem Tine og Mads.

”Vi blev hurtigt enige om, at det stribede mønster skulle males på Aben 1-1, som det er skabt fra Jørgen Nørgaards hånd. Striberne arbejder med figuren og fører Aben en ny retning. Dermed fremstår den i en ny kontekst, så Aben og det grafiske mønster til sidst bliver en del af hinanden helt ned til rytmen i mønstret, den røde kant og logoet i nakken”, forklarer Tine, og hun slutter af med at fortælle, at tankerne om samarbejdet mellem Mads Nørgaard og Kay Bojesen blev kickstartet, da hun læste Mads Nørgaards ord om 101 t-shirten, som folk har arbejdet, danset og kysset i. Jørgen Nørgaard opkaldte t-shirten 101 efter Californiens Highway 101 – hvor drømme bliver skabt. På samme måde oplever hun, at livet leves med Kay Bojesens aben, og den har fulgt generationer gennem livet.

”Så det er med ydmyghed og forventningens glæde, at vi lancerer Aben i sin nye form under årets 3daysofdesign i København, og vi håber, at designelskere over hele verden vil holde af den”.

Formex

Sponseret

Kreativitet og bæredygtighed i fokus på Formex i januar

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

26.12.2024Designbase.dk

Magi til Maison

24.12.2024Designbase.dk

Euroluce 2025 kaster lys over vores helbred

23.12.2024Designbase.dk

Årets barer på Stockholm Furniture Fair 2025

20.12.2024Designbase.dk

Tid til tilmelding til Future On Stage

19.12.2024Designbase.dk

Formex Trend Guide SS25: Håndværk, elegance og legesyge i fokus

18.12.2024Designbase.dk

Heimtextil Trends tilbyder detailhandlen løsninger i en presset tid

18.12.2024Designbase.dk

Nye regler styrker vores forbrugersikkerhed

17.12.2024Designbase.dk

Her er de mest populære julegaver 2024

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dimex
Messe
Nordstil - Bestillinger afgives i nord

Som det nordlige knudepunkt tiltrækker Nordstil hvert år adskillige købere om bord - det er her den nordtyske detailhandel og mange flere bestiller innovative produkter til deres sortiment. Masser af impulser og et udvalg af produkter, der ikke er andre steder i sigte i norden!

Dato

11.01.2025

Tid

10:00

Sted

Hamborg

TRADE POINT A/S
Messe
“Together 2025”: A new exclusive collaboration replacing IMM Cologne in January

Danish design takes center stage this January as 10 leading Danish design companies join forces to host a new exclusive in-house fair from January 13–17, 2025. The event, titled “Together 2025” replaces the traditional IMM Cologne week with a coordinated showcase of Danish innovation, style, and craftsmanship.

Dato

13.01.2025

Tid

10:00

Sted

Denmark

Dimex
Messe
HEIMTEXTIL 2025: Tæpper og måtter boomer

Efter successen sidste år får produktgruppen tæpper endnu mere fokus med dobbelt så mange udstillere fra tæppebranchen på Heimtextil 2025 fra 14. - 17. januar.

Dato

14.01.2025

Tid

08:00

Sted

Frankfurt am Main

Dimex
Messe
Heimtextil - International messe for bolig- og kontrakttekstiler

Den internationalt unikke platform for bolig- og kontrakttekstiler og tekstildesign. Oplev sæsonens trends, tekstil bæredygtighed, verdens største udvalg af boligtekstiler samt produkt- og informationstilbud til boligindretning, gæstfrihed og megatrend søvn. Globalt kombineret og passioneret præsenteret.

Dato

14.01.2025

Tid

10:00

Sted

Frankfurt

Maison&Objet
Maison&Objet

Oplev det bedste inden for design og interiør på Maison&Objet 2025 i Paris, en førende global begivenhed for professionelle i design- og livsstilsindustrien.

Dato

16.01.2025

Sted

Paris Nord Villepinte Exhibition Centre

Formex
Messe
Formex

Formex – the most important meeting place for Nordic interior design

Dato

17.01.2025

Tid

10:00

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023