By Hand
Mette Ditmer tager med BY HAND sine accessories til badeværelset i en helt ny retning, da serien er baseret på designerens eget keramiske kunsthåndværk.
Idéen bag serien er at omfavne det ufuldkomne; det håndlavede udtryk og det unikke ved hvert emne, som står i skarp kontrast til den ensartethed, vi normalt ser ved massefabrikerede produkter.
“Efter mange år med præcisionsarbejde og stramme linjer i mine designs, fik jeg lyst til at udfolde mig mere kunstneriskt og intuitivt. Uden specifikt mål, men af ren og skær lyst, kastede jeg mig over keramikken som en fritidsbeskæftigelse, og blev hurtigt vild med den ustrukturerede måde at formgive på, ved simpelthen at mærke materialet udvikle sig i mine hænder. Det føles derfor som en helt naturlig sammensmeltning af, hvem jeg er som menneske og designer, at BY HAND nu bliver en serie, der passer ind i mit brand”, fortæller Mette Ditmer.
Serien består af tandkrus, sæbeskål, sæbedispenser og toiletbørsteholder
lavet af stentøj og tilsat rustfri metalpumpe mv. Findes i farverne lys og mørk grå.