Fuld fart på Formland: Messen udvides på flere fronter

Interiør- og designmessen vækster og åbner derfor endnu en hal og et nyt koncept. Det nye koncept får navnet 'ONE'.

I forbindelse med åbningen af 'ONE' har Formland indgået et samarbejde med den kendte trendekspert Mads Arlien-Søborg.

13.10.2016

Sponseret

Formland

Formland har fået vokseværk, og derfor kan interiør- og designelskere glæde sig til at gå på opdagelse i endnu en hal, når Formland Spring 2017 den 2.-5. februar slår dørene op til det nye koncept 'ONE', der samler alt det bedste inden for originalt og innovativt design i MCH Messecenter Herning.

I forbindelse med åbningen af 'ONE' har Formland indgået et samarbejde med den kendte trendekspert Mads Arlien-Søborg, som sammen med Formland-teamet skal kuratere udstillere til konceptet. Som trendekspert vil Mads Arlien-Søborg spotte de nye, trendsættende virksomheder, mens han samtidig vil finde kreative designstuderende, der vil vise deres innovative og skelsættende design. 

'ONE'-konceptet vil bestå af to områder. 'ONE curated by Mads Arlien-Søborg' samler de ypperste udstillere af originalt og nyskabende design i et område med plads til eksperimenter, kreative idéer, prototyper og pop-up koncepter, mens 'ONE' samler de mere etablerede highend brands og designere inden for interiør, småmøbler, kunsthåndværk og belysning.

Iværksætterevent udvides

Talent, kreativitet og iværksætteri er omdrejningspunktet, når Formland samler de dygtigste iværksættere fra Nordeuropa i iværksætterområdet CREATORS COMMUNITY. Eventen var tidligere kendt under navnet Nordic Buzz, men har blandt andet skiftet navn for at tilgodese interessen fra udenlandske udstillere:
 

- Vi oplever stor interesse for eventen fra europæiske iværksættere, og med det nye navn er vi med til at fremtidssikre eventen, siger Mai-Britt Risvig Flyvholm.

Med det nye navn følger også en attraktiv præmie, idet vinderen af den fornemme CREATORS COMMUNITY-design award ikke alene vinder en stand på Formland, men også en kontant præmie på 7.500 euro. Dette betyder også, at Formland har indsat en professionel jury, der skal finde award-vinderen. Denne jury består af designer Anders Nørgaard (Nørgaard Design), trendekspert Mads Arlien-Søborg (We Made It), creative director og founder Ilse Jacobsen (Ilse Jacobsen), virksomhedskonsulent og stifter af livsstils-iværksætternetværket LIS Patrizia Venturelli (Venturelli Consulting), medredaktør Charlotte Ravnholt (Bo Bedre) samt projektleder Mai-Britt Risvig Flyvholm (Formland).

De udvalgte danske iværksættere i CREATORS COMMUNITY vil blive matchet med mentorer i form af designere eller virksomhedsledere fra Danmark, der vil sikre, at iværksætterne får tænkt i både messeforberedelse, professionel fremtoning, leverandører og samarbejdspartnere samt opfølgning på kontakter efter messen.

Er man interesseret i at blive en del af CREATORS COMMUNITY, kan man læse mere om iværksættereventen på Formlands hjemmeside, hvor man også kan udfylde og indsende en ansøgning.

Fakta: 

Formland Spring 2017 finder sted i MCH Messecenter Herning fra 2.-5. februar.
Formland er en fagmesse, der gennem 32 år har samlet fagfolk med passion og kærlighed for design og interiør. Det er her, designbranchen mødes, netværk skabes, handler indgås og butikker opdateres med et væld af design- og interiørnyheder.  

Mere fra...

09.12.2024Formland

Sponseret

3 unikke Greenhouse oplevelser på Formland

09.12.2024Formland

Sponseret

Ny trendzone inkl. blomsterstudio og konceptcafé

09.12.2024Formland

Sponseret

Mød fremtidens talenter på Formland Spring 2025

09.12.2024Formland

Sponseret

Stærkt fagligt program på Formland Spring 2025

03.06.2024Formland

Sponseret

500+ kvm trendzone på Formland Autumn: Maison Ikigai

03.06.2024Formland

Sponseret

Formland & Greenhouse sætter fokus på biodiversitet

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Copyright 2023