Flere unge kan nu få deres første arbejde

SMVdanmark roser nye regler for fritidsjob

Foto: 123RF.com

Nye og mere fleksible regler giver nye muligheder for at ansætte unge i fritidsjob. SMVdanmark roser ændringerne og håber på yderligere modernisering af reglerne i løbet af 2025.

Fra årsskiftet er en række regler på fritidsjobområdet blevet lempet som følge af regeringens fritidsjobudspil og en række efterfølgende aftaler indgået af beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen. Det vækker begejstring hos SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder.  

Jesper Beinov, direktør i SMVdanmark, udtaler: 

"Det er glædeligt, at beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og Folketingets partier nu lemper reglerne, så flere unge kan få deres første arbejde. Fritidsjobs er ikke kun en måde for unge at tjene deres egne penge på. Det er også en vej ind i arbejdslivet, hvor de lærer at tage ansvar, får praktiske færdigheder og får en vigtig forståelse for arbejdsmarkedet. Den mulighed giver vi nu til flere.” 

En mere moderne tilgang til arbejdssikkerhed

Den nye tilgang, hvor man tydeligt understreger, at unge fritidsjobbere gerne må arbejde i nærheden af værkstedsmaskiner – eksempelvis som fejedrenge eller -piger – er særligt vigtig. "Vi er enige med regeringen i, at den teknologiske udvikling har gjort arbejdspladser markant mere sikre. Det er derfor fornuftigt, at man flytter vægten fra lange lister med detaljerede regler til en vurdering baseret på faktiske forhold, instruktion og tilsyn. Den tilgang vil gøre det lettere for både unge og virksomheder," siger Jesper Beinov. 

Ser frem til yderligere lempelser

"Vi ser frem til, at reglerne moderniseres yderligere. Når sikkerheden er i orden, er der ingen grund til at afskære unge fra at hjælpe til i landets virksomheder," siger Jesper Beinov. 

SMVdanmark roser også den klare kommunikation, som Arbejdstilsynet nu vil sikre til virksomheder og tilsynsførende: 

"Klare regler og effektiv kommunikation er helt centralt for at undgå unødige misforståelser. Vi hører fra mange af vores medlemmer, at det kan være svært at navigere i regeljunglen, og derfor er det positivt, at Arbejdstilsynet vil styrke vejledningen og i højere grad lægge vægt på skønsprincipper og lokale forhold," siger Jesper Beinov. 

Formex

Sponseret

Kreativitet og bæredygtighed i fokus på Formex i januar

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

14.01.2025Designbase.dk

Flere unge kan nu få deres første arbejde

13.01.2025Designbase.dk

Ny lov muliggør equity crowdfunding

09.01.2025Designbase.dk

Så mange danske virksomheder gik konkurs i 2024

08.01.2025Designbase.dk

Antallet af butikstyverier stiger

07.01.2025Designbase.dk

Positiv ledelsesadfærd kan mindske risikoen for depression og angst

06.01.2025Designbase.dk

Danskerne bekymrer sig for miljø og klima, når de handler på Temu

03.01.2025Designbase.dk

Fuldt fokus på EU’s konkurrenceevne

30.12.2024Designbase.dk

Dansk Erhvervs cheføkonom: Dét vil få økonomisk betydning for danske virksomheder i 2025

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023