Euroluce 2025 kaster lys over vores helbred

Naturligt lys er en af de vigtigste faktorer for vores psykiske og fysiske velvære. Det spiller en nøglerolle i produktionen af serotonin, forbedrer humøret, sikrer D-vitamin og hjælper os med at opretholde en sund døgnrytme. Men i en verden, hvor kunstigt lys og digitale skærme dominerer, forstyrres den naturlige balance mellem nat og dag.

Roberto Manfredini er en af Italiens førende inden for kronobiologi (studiet af menneskets døgnrytmer, red.). Salone del Mobile.Milano mødtes med ham til en snak om lysets biologiske påvirkning af mennesket og de udfordringer og muligheder, fremtidens belysningsdesign indebærer.

Lysets og mørkets rytme

Lysets vekslen med mørke er helt afgørende for livets rytmer, både på jorden og i vores kroppe. "Vekselvirkningen mellem lys og mørke er livets synkronisator," siger Roberto Manfredini og påpeger, hvordan kunstigt lys i løbet af kun 200 år har ændret dette grundlæggende mønster.

Kunstigt lys muliggør nemlig døgndrift af blandt andet arbejdspladser, men har også resulteret i store udfordringer som jetlag, skifteholdsarbejde og sæsonbetingede tidsændringer. Og netop sæsonbetingede tidsændringer som fx skiftet til og fra vinter-/sommertid koster 1% af Europas samlede GDP, svarende til 131 billioner euro i helbredsomkostninger alene. Og det på trods af, at det drejer sig om en time to gange årligt.

En endnu større udfordring er Artificial Light at Night (ALAN), der er eskaleret med introduktionen af LED-lys. LED’er er mindre forurenende og mere energieffektive, men deres udbredelse har forstærket problemet med lysforurening. Roberto Manfredini anslår, at 90% af bybefolkningen i dele af Europa, USA og Asien ikke længere kan se stjernerne, og refererer til data fra både Samantha Cristoforettis natfotografier af Italien og det globale lysforureningsatlas fra 2016.

Smartphones påvirker kroppens energibalance

Debatten om lys handler ikke kun om natbelysning, men også om vores afhængighed af smartphones og tablets. 

“Fra et videnskabeligt standpunkt ved vi, at hvis vi bruger smartphones om aftenen med deres lysende skærme, forhindrer det betydeligt mere melatonin i at blive produceret, proportionelt med hvad naturligt lys gør. Der er en nær sammenhæng mellem søvnmangel og metabolske sygdomme, som skaber ændringer i vores sult- og mæthedshormoners rytmer (leptin og ghrelin), 

som aktiverer stresshormonet cortisol og sidenhen også sænker vores sukkertolerance, hvilket på længere sigt kan udløse metabolske forstyrrelser, eller i alvorligere tilfælde - diabetes. Dette fortæller os, at det kan have ekstremt negative konsekvenser at bruge lys forkert, særligt for unge mennesker. Et studie fra 2016 viste at 95% af USA’s unge bruger deres devices en time før de skal sove, hvilket har en direkte sammenhæng med de høje rater af overvægt hos børn,” forklarer Roberto Manfredini.

Fra videnskab til lysdesign

Vejen til forbedring er ifølge Roberto Manfredini, at forskere, designere og producenter indgår i dialog og tæt samarbejde om at løse udfordringerne. 

"Synergi mellem videnskaben, producenterne og designerne er fundamental, og det er netop derfor jeg jeg gav en række forelæsninger, sammen med Stefano Capolongo, professor for hospitalsdesign og urbant helbred på Milano Polytekniske Universitet, for arkitekter, ingeniører, læger, for at sikre at opmærksomhed omkring brugen af lys i en helbredskontekst blev en del af den kreative designproces. Det er en vigtig faktor, fordi det er rettet mod at udbrede videnskabelig og klinisk viden, som kan integreres i design.”

Lys tilpasset vores behov

Både i hjemmet og i offentlige rum er det vigtigt at vælge den rette belysning. Moderne hjemmeautomatisering har gjort det muligt at skabe lysforhold, der efterligner døgnets naturlige rytme. "Morgenlyset kan synkronisere kroppen til resten af dagen. Det betyder, at det er vigtigt at bruge lyskilder, der minder om solnedgang om aftenen, fx ved at kunne dæmpes og være LED’er i varme toner," forklarer Manfredini.

I sundhedssektoren spiller lys en endnu større rolle. "Når vi eksempelvis behandler patienter med Alzheimers er det vigtigt at anvende hvidt lys om aftenen, fordi patienter med kognitiv forringelse har tendens til at sove i dagtimerne, så man er nødt til at genskabe den korrekte døgnrytme."

Omvendt bør kolde lysbølger undgås i kardiologiske afdelinger, da de kan udløse inflammation.

En lysere fremtid

Fremtidens lysdesign handler ikke kun om æstetik, men også om sundhed og bæredygtighed. LED-teknologien er allerede langt fremme: den reducerer forurening, sparer energi og giver os mulighed for at tilpasse belysningen til vores behov,

Roberto Manfredini peger på Shanghais nye lufthavnsterminal som et eksempel på innovation. Terminalen er designet efter døgnrytmiske principper. "Det menneskecentrerede design sætter mennesker og deres behov i centrum. Al lyset er modulært, og respekterer den menneskelige organisme med henblik på at reducere de rejsendes stress," understreger han.

Budskabet er klart: Når videnskab, teknologi og design går hånd i hånd, kan vi skabe lysløsninger, der fremmer både bæredygtigheden og vores fysiske og mentale sundhed.

Euroluce finder sted i Milano fra d. 8.-13. april 2025.