EN KLASSIKER GÅR ALDRIG AF MODE
Tilbage i 1960’erne præsenterede Lyngby Glas for første gang Eaton-glasset, og det blev hurtigt en favorit på danske middagsborde. Det elegante, rudeformede mønster og tidløse design gjorde det til en klassiker, som blev elsket i både hverdagen og til festlige sammenkomster. Nu er Eaton tilbage i en moderne fortolkning, men stadig tro mod det ikoniske design, der gjorde det til noget helt særligt dengang.
Foto: Lyngby Glas
DET IKONISKE MØNSTER VENDER TILBAGE
Med Eaton skriver Lyngby Glas endnu et kapitel i historien om smukke glas i udsøgt design. Serien er et godt eksempel på hvordan klassisk design altid finder sin plads – og bliver en naturlig del af bordets bedste traditioner.
Eaton er indbegrebet af kvalitet og finesse. Gennem avanceret maskinslibning og polering er det lykkedes at genskabe det karakteristiske mønster med en høj klarhed og ensartethed, der sjældent ses ved maskinfremstillede glas. Resultatet er enestående glas med en eksklusiv finish og en fornemmelse af godt håndværk. Produceret i Europa og fremstillet i holdbart krystalglas kombinerer Eaton smukt design med praktisk funktionalitet – glassene tåler opvaskemaskine og er skabt til at holde i mange år.
ENESTÅENDE SERVERINGER
Eaton-serien består af rødvinsglas, hvidvinsglas, champagneskål og vandglas – hver især designet til at sætte deres eget præg på borddækningen. Rødvins- og hvidvinsglassene samt champagneskålen har en kort stilk, der giver et moderne udtryk og sikrer en god stabilitet. Champagneskålen egner sig desuden godt til både fine bobler og små, lækre desserter. Vandglasset fuldender serien med sin alsidighed og er det perfekte supplement til ethvert bord.
Foto: Lyngby Glas
Foto: Lyngby Glas
Foto: Lyngby Glas
Foto: Lyngby Glas