At designe er som at cykle

For designtalentet Simon Legald kan det at designe sammenlignes med at cykle. Det handler om at have gang i mange projekter på samme tid, for når man kommer op i god fart og rammer det rigtige gear, flyver man af sted på designcyklen.

Form-serien er kommet til verden på baggrund af et samarbejde mellem Simon Legald og Normann Copenhagen. Stolen blev designet af Simon Legald i forbindelse med hans afgangsprojekt fra Designskolen..

Om Simon Legald

Simon Legald er 28 år og arbejder som intern designer hos Normann Copenhagen. Han er født og opvokset i Fløng lidt uden for Roskilde. Simon Legald gik på Krabbesholm Højskole fra 2005-2006, hvor han blandt andet fulgte faget produktdesign.

Fra 2006-2012 gik han på Københavns Designskole, hvorfra han blev uddannet designer. Simon Legald har arbejdet hos Normann Copenhagen siden 2011, hvor han startede som praktikant.

 

Det har ikke altid stået skrevet i kortene, at Simon Legald skulle blive designer og stå bag ét af Normann Copenhagens for tiden mest eksponerede designs. Simon Legalds interesse for at designe kom først, da han efter handelsskolen tog på højskole og valgte faget produktdesign.

Inden da havde han gjort sig tanker om at skulle være reklametegner. Men højskoleopholdet fik ham på andre tanker, og han fandt ud af, at han havde en interesse for at designe. Dét, at have noget fysisk og konkret at forholde sig til, gav mening for det unge designtalent, som nu arbejder for Normann Copenhagen og står bag designet af Form-serien, der består af en række innovative stole og borde.

Fra plastikpose til møbeldesign
Simon Legalds første design, som blev til et egentligt fysisk produkt til salg i butikkerne, var en plastiskpose til fødevarekæden Irma. Han var netop startet på Designskolen og havde sammen med en studiekammerat vundet en konkurrence omhandlende et redesign af den ikoniske Irma-pige. For Simon Legald gav redesignet af Irma-pigen blod på tanden.

”Det var sjovt for mig at se, hvordan en grafisk proces kunne munde ud i et fysisk produkt, som folk kunne købe for 2,25 kr., og som var, og stadig er, tilgængeligt for alle. Pludselig gik folk på gaden rundt med en pose med et motiv, som vi havde designet”, fortæller Simon Legald, som i 2011 fik en praktikplads hos Normann Copenhagen.

Netop sammen med Normann Copenhagen udarbejdede Simon Legald sit afgangsprojekt fra Designskolen. Projektet var ”Form Chair”, som nu er at finde i butikker, showrooms og på messer. Tanken bag stolen er at få de mange dele, som en stol består af, til at blive til én samlet enhed. 

”Jeg ville bevæge mig væk fra idéen om, at en stol er et sæde med et sæt ben nedenunder. Det skal føles som en naturlig overgang for de dele, stolen består af”, forklarer Simon Legald og fortsætter: ”Og så har jeg designet stolen således, at den er forberedt til at kunne udvikles videre. Den er fra start bygget på en måde, som gør det muligt at tilføje for eksempel nye stel.”

En serie af innovative stole og borde
Det hele begyndte med en idé til en stol, og siden hen førte samarbejdet med Normann Copenhagen til flere innovative stole og borde inden for Form-serien. Ifølge Simon Legald er Form-serien en gennemarbejdet serie, hvilket afspejles i detaljerne. Og tilfredsheden hos designeren er til at tage og føle på:

”Det endelige resultat er blevet, som jeg havde tænkt, og det betyder, at det er svært ikke at holde lidt ekstra af den. Form-serien er vokset fra at være en idé om én stol til at være et designkoncept, der kan tilpasses mange stel, farver og dermed funktioner. Det er derfor ikke blot én stol, men rigtig mange stole (og borde) i én”, fortæller Simon Legald. Begrebet ’form’ har, som navnet på serien antyder, spillet en stor rolle for designet, og ifølge Simon Legald er ’form’ netop det, der gør, at man kan genkende et produkt.

”Form er det første, man ser, dernæst oplever man funktionen”, lyder det fra Simon Legald.

<p>Det er ikke til at sige, om ens design er tidløst. Det er ikke noget, man selv bestemmer – det er i virkeligheden forbrugerne, som i sidste ende beslutter, om de vil blive ved med at købe produktet eller ej.</p>

Simon Legald

Produkter med en længere levetid
Et godt design er ifølge Simon Legald et design, der lige som Form-serien ikke forholder sig til ét bestemt tidsrum. Det handler om at give produkterne en længere levetid, men Simon Legald anerkender samtidig, at det er svært at undgå tendenser. Dog forsøger designeren at arbejde med nogle træk, som gør, at produkterne ikke dør hen efter to år. Hvordan et design ligefrem bliver tidløst er svært at svare på.

”Det er ikke til at sige, om ens design er tidløst. Det er ikke noget, man selv bestemmer – det er i virkeligheden forbrugerne, som i sidste ende beslutter, om de vil blive ved med at købe produktet eller ej”, lyder det fra Simon Legald, som er af den overbevisning, at det er deltaljerne i produkterne, der giver dem karakter:

”Ofte er det materialerne og detaljerne, der er essensen af et godt design, og som gør, at et produkt kan leve længe.”

Inspiration fra hverdagsting
Simon Legald har gennem sin studietid designet mange produkter og har haft mange projekter i gang, som i sidste ende ikke er blevet til noget – ”for sådan fungerer det på en skole”. Derfor er det særligt givende for ham nu at designe for Normann Copenhagen, hvor designerens tanker og projekter i mange tilfælde ender som reelle produkter. Og inspirationen til produkterne kommer fra de små og store ting, som Simon Legald er i kontakt med i hverdagen.

<p>Det er faktisk præcis lige som at cykle. Hvis du kommer op i god fart og rammer et rigtigt gear, så flyver du bare af sted. Men hvis du holder for rødt lys og skal ned i gear igen, så er du nødsaget til at starte forfra på mange punkter.</p>

Simon Legald

”Jeg tror, det handler om at finde sin helt egen måde at tilegne sig inspiration på. Det bedste for mig er, hvis jeg lader mig inspirere af de ting, jeg ser i min dagligdag. Det kan være alle mulige dimsedutter, jeg ser rundt omkring. Det kan for eksempel være en skrue, jeg ser, når jeg går forbi et busstoppested”, fortæller Simon Legald og uddyber:

”Jeg tænker ret meget over de sjove og lidt anderledes løsninger”. Simon Legald kalder sin designstil for en stil, som er hans helt egen. Det er en stil, som indeholder nordiske referencer – særligt i forhold til de materialer, designeren giver sig i kast med. Samtidig lægger han vægt på, at han hele tiden forsøger at udvikle og udfordre sig selv:

”Derfor ændrer og udvikler min stil sig hele tiden, og måske er det nemmere at beskrive den helt præcist om 10 år”, slår Simon Legald fast.

At cykle derudaf
Det er helt tydeligt, at design for Simon Legald handler om udvikling og drivkraft. Ifølge designeren er ikke to arbejdsdage ens; den ene dag kan gå med at tegne, mens den næste handler om at udvikle en prototype.

”Jeg kan godt lide de varierede arbejdsdage, så jeg undgår, at det hele bliver trivielt. Jeg har det også bedst med at være i gang med mange projekter på én gang. Jo flere projekter, jeg har gang i, jo mere kan de drage nytte af hinanden”, lyder det fra Simon Legald, som sammenligner det at designe med det at cykle:

”Det er faktisk præcis lige som at cykle. Hvis du kommer op i god fart og rammer et rigtigt gear, så flyver du bare af sted. Men hvis du holder for rødt lys og skal ned i gear igen, så er du nødsaget til at starte forfra på mange punkter”. 

Ifølge Simon Legald mister man gejsten og motivationen, så snart et projekt er afsluttet, og designcyklen holder stille. Derfor er det vigtigt hele tiden at have projekter kørende, så hjulene holdes i gang. 

”Eksempelvis er vi allerede i gang med at udvikle videre på Form-serien samtidig med, at der er mange andre projekter i gang og i støbeskeen”, siger Simon Legald.

Ingen begrænsninger
Når designcyklen kører af sted, popper idéerne frem i designerens hoved, og Simon Legald er ikke i tvivl om, hvilke projekter han gerne vil arbejde med i den nærmeste fremtid. Hvad det helt præcist er, ønsker han dog ikke at løfte sløret for, men det handler om specifikke materialer og produktionsteknikker:

Om Form-stolen

Form-stolen gør brug af et nyt designprincip til samling af stolens stel og skal, der består af fire samlekopper. Det unikke er, at stolen kan tilpasses forskellige steltyper og stadig bevare samme naturlige kobling mellem stel og skal, uden at det ses på stolen. Stolen kan eksempelvis tilpasses drejestel, stel i træ eller stål.

”Jeg har nogle materialer i tankerne, som aldrig rigtig er blevet brugt på møbler – og dét kunne jeg godt tænke mig at kaste mig ud i. Der findes så meget andet end træ og stål, og jeg vil gerne udfordre mig selv i forhold til de materialer og produktionsteknikker, der i forvejen eksisterer”, siger Simon Legald og påpeger, at der ikke er nogen begrænsninger i forhold til, hvad man kan bruge af materialer – det er kun fantasien, der sætter grænser.

Det unge designtalent arbejder imidlertid ud fra intentionen om at tage én dag ad gangen: ”Jeg har meget travlt med de projekter, jeg har gang i lige nu, så jeg tager bare én dag ad gangen og tænker ikke så meget på fremtiden”, slutter Simon Legald af.   

Formex

Sponseret

Kreativitet og bæredygtighed i fokus på Formex i januar

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

20.12.2024Designbase.dk

Tid til tilmelding til Future On Stage

19.12.2024Designbase.dk

Formex Trend Guide SS25: Håndværk, elegance og legesyge i fokus

18.12.2024Designbase.dk

Heimtextil Trends tilbyder detailhandlen løsninger i en presset tid

18.12.2024Designbase.dk

Nye regler styrker vores forbrugersikkerhed

17.12.2024Designbase.dk

Her er de mest populære julegaver 2024

17.12.2024Designbase.dk

Innovative talenter gæster Stockholm Furniture Fair’s Greenhouse

11.12.2024Designbase.dk

Hygge og delte oplevelser

11.12.2024Designbase.dk

Året farve 2025: En blød Mocha Mousse

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dimex
Messe
Nordstil - Bestillinger afgives i nord

Som det nordlige knudepunkt tiltrækker Nordstil hvert år adskillige købere om bord - det er her den nordtyske detailhandel og mange flere bestiller innovative produkter til deres sortiment. Masser af impulser og et udvalg af produkter, der ikke er andre steder i sigte i norden!

Dato

11.01.2025

Tid

10:00

Sted

Hamborg

TRADE POINT A/S
Messe
“Together 2025”: A new exclusive collaboration replacing IMM Cologne in January

Danish design takes center stage this January as 10 leading Danish design companies join forces to host a new exclusive in-house fair from January 13–17, 2025. The event, titled “Together 2025” replaces the traditional IMM Cologne week with a coordinated showcase of Danish innovation, style, and craftsmanship.

Dato

13.01.2025

Tid

10:00

Sted

Denmark

Dimex
Messe
HEIMTEXTIL 2025: Tæpper og måtter boomer

Efter successen sidste år får produktgruppen tæpper endnu mere fokus med dobbelt så mange udstillere fra tæppebranchen på Heimtextil 2025 fra 14. - 17. januar.

Dato

14.01.2025

Tid

08:00

Sted

Frankfurt am Main

Dimex
Messe
Heimtextil - International messe for bolig- og kontrakttekstiler

Den internationalt unikke platform for bolig- og kontrakttekstiler og tekstildesign. Oplev sæsonens trends, tekstil bæredygtighed, verdens største udvalg af boligtekstiler samt produkt- og informationstilbud til boligindretning, gæstfrihed og megatrend søvn. Globalt kombineret og passioneret præsenteret.

Dato

14.01.2025

Tid

10:00

Sted

Frankfurt

Maison&Objet
Maison&Objet

Oplev det bedste inden for design og interiør på Maison&Objet 2025 i Paris, en førende global begivenhed for professionelle i design- og livsstilsindustrien.

Dato

16.01.2025

Sted

Paris Nord Villepinte Exhibition Centre

Formex
Messe
Formex

Formex – the most important meeting place for Nordic interior design

Dato

17.01.2025

Tid

10:00

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023