Danskerne elsker impulskøb

Knap 4 ud af 10 af alle køb er impulskøb. Her er det særligt de fysiske køb, som bliver købt uden research, viser en ny undersøgelse foretaget af DI Handel

Foto: 123RF.com

Danskerne elsker impulskøb: 38% af alle køb sker uden forudgående research. Her er det særligt de fysiske køb, som bliver købt uden research. På tværs af produktkategorier, er der ligeledes store forskelle i graden af impulskøb, hvor særligt køb af tøj, sko og tilbehør sker impulsivt.

DI Handels nye undersøgelse af omni-channel i detailhandlen, som er foretaget i samarbejde med Epinion, viser en række spændende indsigter i danskernes indkøbsmønstre på tværs af fysiske og online kanaler. Udover at afdække danskernes købskanaler, er research fasen for over 9.200 forskellige køb også blevet afdækket, og det gemmer ligeledes på nogle interessante indsigter.

Danskerne elsker at impulskøbe

Knap 4 ud af 10 (38%) af alle køb af non-food varer og produkter var uden forudgående research. Andelen er nogenlunde stabil på tværs af regioner og svinger mellem 37% og 39%. Dykkes der ned i andelen på tværs af generationer, er der dog nævneværdige forskelle, hvor særligt millennials skiller sig ud. Her er det nemlig blot 34% af alle køb, som er impulskøb. Til sammenligning er det for Gen Z, Gen X og Boomers mellem 37 og 39% af alle køb, som er impulskøb. Med andre ord, kunne det indikere, at millennials har en tendens til at være mere velovervejet i deres køb.  

Det er dog særligt når impulskøb i fysiske butikker sammenlignes med online køb, at de store forskelle bliver udpenslet. Her gør det sig nemlig gældende, at knap hvert andet køb (46%) i fysiske butikker er impulskøb, mens det for online kun udgør hvert fjerde køb (27%).

”Detailhandel med fysiske butikker er vigtigt for Danmark, og vi kan se i vores resultater, at de fysiske butikker fortsat dominerer dansk detailhandel. Impulskøbsniveauet i fysiske butikker viser, hvorfor kundestrøm er så vigtig for dem. Uden kundestrøm vil fysiske butikker simpelthen dø, fordi en stor del af salget i fysiske butikker ikke er drevet af vores rationale, men af alle vores sanser som lugt, syn, føle og høre. Selvfølgelig køber vi også impuls på nettet, men her er det kun den visuelle sans, som webshops kan påvirke under købsprocessen pt.” siger Jacob Kjeldsen, branchedirektør for DI Handel.

Det er dog ikke kun på tværs af fysiske og online kanaler, at det er forskel i graden af impulskøb. Undersøgelsens resultater viser nemlig også, at impulskøbsniveauet varierer betydeligt afhængigt af hvad vi køber.  

Knap hvert andet køb af tøj, sko og tilbehør er impuls

Med en andel på 46% af danskernes køb af ”tøj, sko og tilbehør”, som har været impulskøb, er det således den produktkategori, som har det højeste impulskøbsniveau. Det er skarpt efterfulgt af ”apotek, helse og skønhed” på 44%, samt ”legetøj, hobby og kultur” på 40%. Omvendt er impulskøbsniveauet for ”elektronik” på 20% og derfor er den produktkategori, hvor køb med research fylder mest. Altså er der en forskel på hele 26 procentpoint i andelen af impulskøb mellem ”tøj, sko og tilbehør” og ”elektronik”.

Forskellene i impulskøbsniveauet kan også hænge sammen med hvor kompliceret produktet er og hvor dyrt det er. Undersøgelsen viser nemlig, at vi i snit bruger 531 kr. på impulskøb i fysiske butikker og 582 kr. på impulskøb online. Når vi derimod researcher købet inden, er forbruget i forbindelse med det seneste køb også betydeligt højere. Her bruger vi nemlig 834 kr. i fysiske butikker og 771 kr. online pr. køb. Forbruget i fysiske butikker er dermed 57% højere, når der researches, sammenlignet med når det er impulskøb. For online er der derimod en lidt mindre forskel på 32%.

Stockholm Furniture Fair

Sponseret

Stockholm Furniture Fair 2025 fremhæver fremtidens konstruktion og hænderne bag håndværket

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

14.03.2025Designbase.dk

Nye kapitalkrav ved stiftelse af ApS

13.03.2025Designbase.dk

Færre konkurser i Danmark januar

12.03.2025Xilium

Sponseret

Problemer med IT systemet? Kom jeres hovedpine til livs med automatiseringen af forretningssystemet

12.03.2025Designbase.dk

Stort millionboost til kvindelige iværksættere

11.03.2025Designbase.dk

Overenskomst på plads for handel, viden og service

07.03.2025Designbase.dk

Hver femte kvinde er udsat for hårdt psykisk arbejdsmiljø

06.03.2025Designbase.dk

Ældre medarbejdere ønsker fleksibilitet

05.03.2025Xilium

Sponseret

Bogføring af varelager pr. faktura - Få styr på dit lager og økonomi i realtid.

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023