Chokolade, blomster og tatoveringer på Formland

66 inspirerende foredrag, shows og workshops er på plakaten, når Formland Autumn slår dørene op i august.

Trendforsker Louise Byg Kongsholm fra pej gruppen kan opleves på SPEAK UP-scenen i hal D, hvor hun giver sine bud på fremtidens trends inden for blandt andet detailhandel. Foto: MCH/Tony Brøchner..

03.08.2016

Sponseret

Formland

Bliv klogere på roser, få værdifuld viden om fremtidens detailhandel, støb din egen chokolade, dyrk yoga – eller få dig en tatovering!

Det er blot nogle af de tilbud, som de besøgende til den 65. udgave af design- og interiørmessen Formland kan glæde sig til. MCH Messecenter Herning danner fra 18.-21. august rammen om fire dage med trends, foredrag, workshops, gourmet, chokolade og blomster. Her kan de besøgende få masser af input, ideer og oplevelser fra det store aktivitetsprogram med intet mindre end 66 foredrag, shows og workshops.

Motivation til alle

Formlands aktivitetsprogram starter allerede torsdag, hvor man blandt andre kan opleve den anerkendte motivationsekspert Mark Anthony på SPEAK UP-scenen i Hal D med foredraget ’Heartwork – sådan brænder du igennem i stedet for at brænde ud’.

- Mark er en af Danmarks mest inspirerende foredragsholdere og motivatorer – og regnes for at være en af Europas største kapaciteter inden for peptalk og motivation. Han leverer træfsikkert sine vigtige og relevante budskaber med nerve, nærvær og afvæbnende humor, så vi glæder os meget til, at han deltager på Formland Autumn, siger projektleder i MCH, Mai-Britt Risvig Flyvholm.

Mark Anthony er kendt som ’Mr. Motivator’, og det er derfor også ham, der kommer til at stå for den officielle åbningstale torsdag morgen.

Rod eller roser

Hvad end man vil lære at holde af rod eller blot blive klogere på roser, så bliver der rig mulighed for det til de mange foredrag, shows og workshops på Formland.

Hver dag kan man opleve Louise Dorph, der hylder det smukke rod, som afspejler livet. Via sit nye brand ’A Simple Mess’ gør hun besøgende klogere på, hvordan hyggerod i form af leg, dimser, tegninger og ukrudt i vaserne kan blive til et feminint og fint univers.

Har man en svaghed for blomster, så deler gartner Rosa Eskelund ud af alle sine hemmeligheder om roser, mens Bloom K og Bente Halkjær vil lære de besøgende blomsterbindingens kunst. Og når der bliver tid til en sød pause afholder crewet bag verdensmesteren i chokolade, Mikkel Friis-Holm, en chokoladeskole, hvor besøgende kan støbe deres egen pålægschokolade.

På SPEAK UP-scenen kan man opleve spændende foredrag fra blandt andre retaildesigner Susanne Agerbo fra Expedit, som fortæller om fremtidens butik, trendforsker Louise Byg Kongsholm fra pej gruppen fortæller om fremtidens detailhandel og retailekspert Mette Skovgaard Frich holder foredrag om pop up-paradigmet.

Trænger man til at forkæle sig selv efter en lang dag på messen, tilbyder Simple Days Yoga Studio dagligt 20 minutters meditationssekvenser, hvor man får hjælp til at rense hovedet. Er man mere vovet, kan man også aflægge tattoo-shoppen Devils Ink et besøg i Hal E, hvor tatovørerne sidder klar til at skræddersy en personlig tatovering.

Tag forskud på julestemningen

På Formland Autumn bliver der rig mulighed for at tage forskud på julens glæder. Én af messens aktiviteter går nemlig ud på, at 25 butikker skal dyste om at dekorere det smukkeste julevindue med Stelton Christmas Collection. Stylingen foregår på messen fra torsdag til fredag, hvorefter de besøgende på messen samt en jury stemmer på et vinder-vindue.

Søndag klokken 16 offentliggøres vinderbutikken, og herefter trækkes der lod om flotte præmier fra Stelton blandt alle de besøgende, der har stemt på vinderen.

- Vi er meget stolte over at kunne præsentere et så massivt og spændende aktivitetsprogram på Formland, der spænder lige fra tatoveringer og yoga til foredrag om chokolade og fremtidens retailtrends. Messen kommer til at emme af nyheder, trends, interiør og design, og der bliver uden tvivl inspiration at hente for alle designelskere, slutter Mai-Britt Risvig Flyvholm.  

Se hele aktivitetsprogrammet for Formland Autumn 2016 her:

http://www.formland.dk/aktiviteter

Fakta: 

Formland Autumn 2016 finder sted i MCH Messecenter Herning fra 18.-21. august.
Formland har gennem 32 år to gange årligt samlet fagfolk med passion for design og interiør i MCH Messecenter Herning. Læs mere på www.formland.dk.

Yderligere information: Projektleder Mai-Britt Risvig Flyvholm, MCH, mbf@mch.dk, tlf. 9926 9944

Fototekster:

1: Trendforsker Louise Byg Kongsholm fra pej gruppen kan opleves på SPEAK UP-scenen i hal D, hvor hun giver sine bud på fremtidens trends inden for blandt andet detailhandel. Foto: MCH/Tony Brøchner.

2: Louise Dorph åbner for første gang dørene til sin egen stand på Formland, hvor hun vil præsentere sit feminine og kreative univers ’A Simpe Mess’ inspireret af det rod, hun elsker. Foto: Frederikke Heiberg

Mere fra...

09.12.2024Formland

Sponseret

3 unikke Greenhouse oplevelser på Formland

09.12.2024Formland

Sponseret

Ny trendzone inkl. blomsterstudio og konceptcafé

09.12.2024Formland

Sponseret

Mød fremtidens talenter på Formland Spring 2025

09.12.2024Formland

Sponseret

Stærkt fagligt program på Formland Spring 2025

03.06.2024Formland

Sponseret

500+ kvm trendzone på Formland Autumn: Maison Ikigai

03.06.2024Formland

Sponseret

Formland & Greenhouse sætter fokus på biodiversitet

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Copyright 2023