Bordets nye klassiker fra Lyngby Glas

Lyngby Glas tager hul på et helt nyt kapitel med en smuk hyldest til fortiden. Det ikoniske mønster fra glasserien Eaton – en populær klassiker fra Lyngby Glas i 1960'erne – er blevet genfortolket af den danske designduo Steffensen & Würtz. Det betyder, at klassiske linjer møder moderne elegance i et nyt spisestel fra Lyngby Glas.

Foto: F&H Group

HISTORIEN BAG 
Igennem mere end 80 år har Lyngby Glas skabt glæde med smukke glas til enhver lejlighed. Nu er tiden kommet til at præsentere Memory – et nyt, smukt spisestel som forener nostalgi og nutidighed, og samtidig indbyder til at skabe skønne minder rundt om bordet. I begyndelsen af 1960'erne blev glasserien Eaton introduceret af Lyngby Glas – i en klassisk stil med rudeformede slibninger på glasoverfladen. 

Netop dette karakteristiske mønster er blevet omfavnet og forfinet i Memory-stellet, hvor designerne Steffensen & Würtz har arbejdet med en elegant fortolkning og en dyb forståelse for mønsterets kurver og linjer. Det er som at tage et stykke af historien og give det nyt liv på spisebordet – ideelt til alle, der elsker et smukt bord med en historie bag.

PERFEKT TIL ALLE MÅLTIDER
Memory er fremstillet i smukt porcelæn med en blank overflade, og brændt i ovnen ved 1230 grader for at opnå en slidstærk finish, der holder i årevis. Stellet består af syv dele, som egner sig til både hverdagsbrug og særlige lejligheder – lige fra hyggelige morgenstunder med den første kop kaffe i et fint krus, til serveringer af forskellige retter i de alsidige skåle og anretninger på det smukke serveringsfad, til små og store måltider på tallerkenerne, formår Memory at tilføre en raffineret charme til enhver borddækning.

FARVER FRA DEN DANSKE VESTKYST
Med Memory på bordet er der også mulighed for at omgive sig med rolige farvetoner, mens man nyder sine måltider. Stellet fås i fire farver, som tager afsæt i landskabet langs den danske vestkyst, og hylder den naturlige skønhed ved kysten. Vælg mellem farverne Cloud, Beach, Grass og Sea, som indfanger vestkystens beroligende og forfriskende karakter.

OM DESIGNERNE
Thomas Steffensen og Pia Würtz, industrielle designere fra Aalborg Universitet, danner designduoen Steffensen & Würtz. Siden 2014 har de arbejdet sammen om design og udvikling af møbler og produkter, der forskønner hverdagen. Duoen har base i Aalborg, i det historiske Limfjordsværft, hvor den maritime historie og det industrielle miljø stadig er levende og inspirerende.

Mere fra...

28.06.2024F&H Group A/S

Sponseret

Bordets nye klassiker fra Lyngby Glas

27.06.2024F&H Group A/S

Sponseret

Kom i julehumør med Hoptimist

26.06.2024F&H Group A/S

Sponseret

Dæk op til jul med Södahl

25.06.2024F&H Group A/S

Sponseret

Festligt broderi fra Södahl

23.05.2024F&H Group A/S

Sponseret

Designklassiker fra Rosti fylder 70 år

29.04.2024F&H Group A/S

Sponseret

Nyd sommeren med god stil fra Luigi Bormioli

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Copyright 2023