Designklassiker fra Rosti fylder 70 år

Siden Sigvard Bernadotte og Acton Bjørn i 1950’erne designede Margrethe-skålen for Rosti, er den karakteristiske røreskål blevet en prominent klassiker i køkkener verden over. Samtidig giver det naturligvis skålen et ekstra strejf af eksklusivitet at være opkaldt efter selveste den danske dronning Margrethe 2.

Foto: F&H Group

I 1954 var den lille prinsesse Margrethe af Danmark blot 13 år og netop blevet tronfølger, da hendes onkel Sigvard Bernadotte fik ideen om at opkalde skålen efter hende. Han var medejer af den tegnestue, som Rosti indgik samarbejde med for at designe det, der skulle blive et prisbelønnet dansk designikon. Sigvard Bernadotte bad det Kongelige Danske Hof om tilladelse til at bruge prinsessens navn til skålen, og det fik han lov til. Margrethe-skålen er dog ikke kun prominent i kraft af sin oprindelse. Den er det også på grund af sin høje kvalitet og – ikke mindst – evne til at følge med tiden. 

New body same soul

Margrethe-skålen har bevaret sit originale design og materialevalg gennem syv årtier, men nu er tiden kommet til at præsentere skålen i et nyt genanvendeligt plastmateriale, Durostima®, der lever op til tidens nødvendige fokus på genanvendelige materialer. Det nye materiale har samme stærke egenskaber som det tidligere materiale – og mere til. Skålen er blevet endnu stærkere og mere brudsikker, og man kan endda bruge den i mikroovn og fryser. 

Sprudlende farver
Den nye Margrethe-skål fås i ti farver og otte størrelser, der dels kan købes hver for sig og som forskellige sæt med tilhørende låg – heriblandt er de nye og iøjnefaldende farver Electric blue, Beetroot og Lavender. Kvalitet og funktionalitet er fortsat i top. Med sin skridsikre bundring og en praktisk hældetud er skålen stabil og nem at arbejde med – og når man er færdig, kan Margrethe-skålen uden problemer rengøres i opvaskemaskinen. Og så er der naturligvis også 5 års garanti, som der er på alle Rosti-produkter.

En verdenskendt røreskål

Siden lanceringen af Margrethe-skålen er der solgt mere end 25 millioner eksemplarer. Derudover har skålen fået anerkendelse fra flere prestigefyldte design- og kunstinstitutioner. Første gang i 1971, da den blev tildelt “Isenkræmmernes Designpris” efterfulgt af “Dansk Designråds ID-pris” i 1985. I den forbindelse fik Rosti fremstillet et eksemplar af Margrethe-skålen i sterlingsølv hos Georg Jensen Sølvsmedie, som en særlig gave til dronningen. I løbet af 2019 blev sølvskålen en del af særudstillingen “En dronning værdig” på Christiansborg Slot, hvor den var udstillet sammen med andre af dronningens pragtgenstande.

I 1980’erne blev den originale røreskål udstillet på Museum of Modern Art i New York, hvilket fremhæver skålens status som et lille kunstværk. I 1997 blev den røde Margrethe-skål også fejret, da den blev afbilledet på danske frimærker, hvilket understreger dens plads i den danske designhistorie. 

Margrethe-skålen er meget mere end et stykke af historien. Med sit nye materiale beviser den evnen til at tilpasse sig tidens behov og udfordringer – alt imens den opretholder sit tidløse design, enestående kvalitet og praktiske funktionalitet, som er klar til at leve videre i generation efter generation.

Foto: F&H Group

Foto: F&H Group

Mere fra...

21.11.2024F&H Group A/S

Sponseret

Gense giver klassisk design nyt liv til moderne behov

21.11.2024F&H Group A/S

Sponseret

Termokande-nyhed fra Zone taler ind i tidsånden

31.10.2024F&H Group A/S

Sponseret

Södahl sætter rammerne for en god nats søvn

30.10.2024F&H Group A/S

Sponseret

Nordiske lyspunkter fra Villa Collection Denmark

30.10.2024F&H Group A/S

Sponseret

Nyhed: Prisvindende vase lanceres i mini-format

29.10.2024F&H Group A/S

Sponseret

Naturlig ro og minimalistisk design fra Villa Collection Denmark

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Copyright 2023