Vi er drevet af at skabe forandringen

Målbar hjælper danske virksomheder med at få styr på deres klimaaftryk, med at lave virksomhedens grønne regnskab, og analysere, hvor det er mest effektivt at sætte ind. Jakob Aaen slår fast, at der er et stigende pres fra mange sider for netop at få styr på klimaregnskabet, men at den altoverskyggende udfordring er at få de data, der skal bruges.

”Der er et stigende pres i forhold til at få styr på sit klimaregnskab”. Det siger Jakob Aaen fra Målbar. Foto: Målbar

”Der er et stigende pres i forhold til at få styr på sit klimaregnskab”. Det mærker Jakob Aaen, der for fire år siden etablerede Målbar sammen med Anders Koefoed, tydeligt.

”De kunder, vi fik ind i begyndelsen, var drevet af indtægt og forandring, og det er der mange, der stadig er, men rigtig mange af vores nye kunder kommer i dag, fordi deres B2B-kunder nu efterspørger dokumentation for, at man lever op til de CSDR-krav, der stilles. Faktisk fornemmer vi, at det er ved at være en præmis for rigtig mange samarbejder”.

”Præmissen har ændret sig, og dermed også vores rolle. Vi er drevet af at skabe forandringen, og vi har synliggjort, at man kan skabe forandringen uden at vende virksomheden på hovedet”, forklarer Jakob Aaen, der videre forklarer, at der er to sider af sagen.

”De første skridt kan tages uden at vende alting på hovedet, men skal vi ikke kun kradse i overfladen, og skal vi helt i bund, så handler det om at systematisere den databaserede bund for forandring, kigge på forretningsmodeller, og se på, hvor det kan betale sig at sætte ind”.

Jakob Aaen og Anders Kofoed startede Målbar for fire år siden. Foto: Målbar

Det Målbar typisk rådgiver til, er at analysere de produkter, der driver omsætningen. ”For noget af det, vi taler mest om, er proportionaliteten. Det kan være, vi kan opleve en stor reduktion på et enkelt produkt, men akkumulerer det ikke til noget, er det ikke værd at bruge energi på. Alle kan påstå reduktioner, men er de 80 pct. af et lille tal, er det ligegyldigt. Vi ser på, hvor det giver mening, at bruge sit krudt, og så at sige, plukke de lavthængende frugter”, forklarer Jakob Aaen.

De altoverskyggende udfordringer er data, fastslår han. For de er svære at indsamle igennem en hel forsyningskæde. Det tager lang tid at skaffe dem, og det er et nyt sprog for os alle sammen. 

Jakob Aaen fortæller også, at Målbar hjælper med GHG-rapportering, og han forklarer, at over 90 pct. af klimareduktionen hænger på produkterne. ”Så skal der ske reelle forandringer, skal de ske i forhold til produkterne; materialer, transport med videre. Men vi må også sande, at vi er i vores leverandørers nåde, for er de ikke med, så kommer det ikke til at ske”.

Der, hvor man kan møde modstand, er ofte, når man f.eks. skal have informationer om, hvor meget spildmateriale der er, eller andet forretningskritisk data, som leverandørerne ikke altid er villige til at dele, og det er faktisk en stor udfordring. Typisk gælder det i lange forsyningskæder, som f.eks. i forbindelse med belysning, hvor der er montage, skærme, lyskilder og meget mere, der produceres forskellige steder, fortæller Jakob Aaen

Digitalt produktpas

Alle produkter i dag skal have et digitalt produktpas. Vi skal vide, hvad der er i vores varer. Men i bl.a. designbranchen er det nyt og ikke noget, vi er vant til. ”Designbranchen har været drevet af designet og af de mere emotionelle grunde til, at produkter ser ud, som de gør. Derfor var det også indenfor møbler og belysning, vi startede for fire år siden. I begyndelsen med et avanceret Excel-ark udviklet til branchen, og snart arbejder vi med en webbaseret platform, der kan beregne på ethvert industrielt produceret produkt”, forklarer Jakob Aaen.

Jakob Aaen og Anders Kofoed startede Målbar for fire år siden. Foto: Målbar

Ideen til Målbar opstod, da han og Anders Koefoed var kollegaer i FDB Møbler som international salgschef og CSR ansvarlig. ”Vi opdagede, at vi manglede et sprog, for vi var hele tiden bange for greenwashing”. Så drevet af at skabe et fælles sprog, og at gøre det nemmere at bruge det kommercielt og i høj grad også i produktudvikling, skabte de Målbar, og han forklarer:

”I dag kigger vi bl.a. ind i, hvad der sker, hvis man bruger én type træ fremfor en anden, eller hvis man producerer i det ene land frem for det andet. Dog oplever vi ofte, at vi kommer for sent ind i processen, så muligheden for at gå den rigtige vej fra begyndelsen forspildes. Det betyder reelt, at man kunne have gjort mere for færre midler, hvis man havde været på forkant”.

Det, Målbar arbejder med, er data, og derfor er det vigtigt, at have hele fortællingen, så man kan regne på, om noget er godt eller skidt. 

I forhold til, hvad Målbar kan beregne på i dag, forklarer Jakob Aaen, at det gælder 16 kategorier inden for alt fra ødelæggende påvirkninger af ozonlaget til mikropartikler og forurening af verdenshavene. Alt i alt; den samlede skadelige effekt af produktet.

I den kommende webbaserede løsning har kunderne selv mulighed for at beregne på de 16 miljøpåvirkninger, så virksomhederne kan få en komplet oversigt over den samlede miljøpåvirkning – ikke kun klimabelastningen; men også udledningen af CO2 ækvivalenter.

Man skal se på helheden

Klimabelastningen er dominerende, som det ser ud lige nu, men der findes altså mange andre parametre, og Jakob Aaen mener klart, man skal kigge på helheden. Blandt de første, der har gjort det, er møbelvirksomheden TAKT, der i samarbejde med Målbar har offentliggjort de første fulde PEF-beregninger (den nye og omfattende måde, man beregner på) på deres stoleserier. ”Der har ikke været mange facitlister at holde sig til, og den første PEF-beregning på et møbel tog halvandet år, men nu er deres leverandørkæde dokumenteret af Bureau Veritas. Så det handler om at have ro i maven og tro på at den vej, vi bevæger os, er den rigtige, og vores opgave er at hjælpe virksomheden med at tage de rigtige kampe – der hvor det batter”.

Jakob Aaen er ikke i tvivl om, at der fremadrettet vil ske rigtig meget på området, og at dokumentationskravene kun vil stige. 

”Det betyder noget i forhold til de virksomheder, man samarbejder med, men vi hører også, at det betyder noget i forhold til at tiltrække medarbejdere. Er man ikke aktiv på miljøfronten, er man ikke interessant som arbejdsplads”.

Fællesnævneren er data

At fællesnævneren for arbejdet med at dokumentere miljøpåvirkningen er data, slår Jakob Aaen helt fast. Hvor køber man varerne, af hvem og hvordan. Det er data, der gør, at vi kan træffe beslutninger, der giver mening”.

Han anbefaler, at man ikke laver en målsætning, før man har lagt en plan, så man kan se, hvad der er realistisk. Men han siger også, at man ikke skal håbe på, at det bliver nemmere om nogle år, for det gør det ikke.

Så step 1; få skabt en base af data. Step 2 er forandring i virksomheden.

”Tiden hvor arbejdet med ESG kunne bo på to skriveborde er forpasset. ESG skal forankres hele vejen igennem virksomheden og på tværs af afdelinger, ellers er det en umulig kamp at kæmpe, og ledelsen har et ansvar for at få lavet en plan, der kommer ud og lever”.

Han understreger også, at det er en god idé løbende at arbejde med det grønne regnskab, så det ikke laves i panik lige inden deadline for derefter at ende i en skuffe, så man kan starte forfra næste gang, det skal afleveres. ”Man skal acceptere, at det er en løbende proces”.

Målbar var med på Lifestyle & Design Clusters event under 3daysofdesign. Foto: Målbar

For Målbar handler det om hele tiden at være på forkant. ”Vi vil helst være et års tid foran vores kunder med nye teknologier, nye data, nye materialer og nye muligheder, der er værd at undersøge. Der sker meget på produktionsformer, nye metoder til overfladebehandlinger med mere, og det er vigtigt for os at være en del af løsningen frem for at stå i hjørnet og påpege fejlene”, fastslår Jakob Aaen, der beskriver Anders Koefoed og ham selv som nysgerrige mennesker, der hele tiden har følehornene ud på konferencer i mange forskellige brancher, så man får ny viden om alt fra metaller til fibre og meget andet.

”Håbet er, at vores virksomhed bliver en kollektiv hjerne for branchen”, siger han, og han oplever, at der er en større vilje i den danske designbranche til at dele gode og dårlige erfaringer.

Verden har ikke brug for flere stole

Jakob Aaen mener, vi bliver nødt til at gentænke den måde, vi driver designvirksomhed på. ”Verden har ikke brug for flere stole. Vi har allerede flere stole, end vi er mennesker, så vi er nødt til at tænke over, hvordan vi bedst udnytter de ressourcer, der er i spil, vedligeholder dem og holder dem aktuelle. Og tilfører vi et nyt produkt, skal vi gøre os klart, hvad det tilfører, hvad kan det, og hvad det erstatter, for er det en ny variant af noget, der findes i forvejen, er det en stakket frist i forhold til forbrugeren”.

Der sker en del nu, men om det går hurtigt nok, er Jakob Aaen ikke sikker på. ”Virksomhederne skal tænke over, hvordan de skaber en forretningsmulighed, der er bæredygtig for de produkter, der er på markedet. Det gælder service, take back, muligheden for at pleje og vedligeholde sine produkter og måske leasing, for hvorfor skal vi eje 47 vaser?”.

Han kalder tiden netop nu for spændende. ”Alt er oppe i luften lige nu, og vi har ikke helt fundet lyset, men vi synes dog, vi ser det”.

Formex

Sponseret

Kreativitet og bæredygtighed i fokus på Formex i januar

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

20.12.2024Designbase.dk

Tid til tilmelding til Future On Stage

19.12.2024Designbase.dk

Formex Trend Guide SS25: Håndværk, elegance og legesyge i fokus

18.12.2024Designbase.dk

Heimtextil Trends tilbyder detailhandlen løsninger i en presset tid

18.12.2024Designbase.dk

Nye regler styrker vores forbrugersikkerhed

17.12.2024Designbase.dk

Her er de mest populære julegaver 2024

17.12.2024Designbase.dk

Innovative talenter gæster Stockholm Furniture Fair’s Greenhouse

11.12.2024Designbase.dk

Hygge og delte oplevelser

11.12.2024Designbase.dk

Året farve 2025: En blød Mocha Mousse

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dimex
Messe
Nordstil - Bestillinger afgives i nord

Som det nordlige knudepunkt tiltrækker Nordstil hvert år adskillige købere om bord - det er her den nordtyske detailhandel og mange flere bestiller innovative produkter til deres sortiment. Masser af impulser og et udvalg af produkter, der ikke er andre steder i sigte i norden!

Dato

11.01.2025

Tid

10:00

Sted

Hamborg

TRADE POINT A/S
Messe
“Together 2025”: A new exclusive collaboration replacing IMM Cologne in January

Danish design takes center stage this January as 10 leading Danish design companies join forces to host a new exclusive in-house fair from January 13–17, 2025. The event, titled “Together 2025” replaces the traditional IMM Cologne week with a coordinated showcase of Danish innovation, style, and craftsmanship.

Dato

13.01.2025

Tid

10:00

Sted

Denmark

Dimex
Messe
HEIMTEXTIL 2025: Tæpper og måtter boomer

Efter successen sidste år får produktgruppen tæpper endnu mere fokus med dobbelt så mange udstillere fra tæppebranchen på Heimtextil 2025 fra 14. - 17. januar.

Dato

14.01.2025

Tid

08:00

Sted

Frankfurt am Main

Dimex
Messe
Heimtextil - International messe for bolig- og kontrakttekstiler

Den internationalt unikke platform for bolig- og kontrakttekstiler og tekstildesign. Oplev sæsonens trends, tekstil bæredygtighed, verdens største udvalg af boligtekstiler samt produkt- og informationstilbud til boligindretning, gæstfrihed og megatrend søvn. Globalt kombineret og passioneret præsenteret.

Dato

14.01.2025

Tid

10:00

Sted

Frankfurt

Maison&Objet
Maison&Objet

Oplev det bedste inden for design og interiør på Maison&Objet 2025 i Paris, en førende global begivenhed for professionelle i design- og livsstilsindustrien.

Dato

16.01.2025

Sted

Paris Nord Villepinte Exhibition Centre

Formex
Messe
Formex

Formex – the most important meeting place for Nordic interior design

Dato

17.01.2025

Tid

10:00

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023