Dette efterår introducerer Stelton den nye, trådløse Elton LED lampe, designet af danske Rasmus Halfdan Breck.
Med sit behagelige lys, er Elton designet til at skabe hygge både indendørs og udendørs og afhængig af hvilken stemning, man ønsker, kan der let varieres mellem tre lysstyrker via soft-touch knappen.
Det slanke og klassiske formsprog, sikrer at lampen let kan placeres flere steder i hjemmet, f.eks. på havebordet, i vindueskarmen eller på badeværelset, evt. som et alternativ til levende lys. Den lange batterilevetid sikrer desuden, at Elton uden problemer også kan bruges som nattelampe.
Lampen er produceret i rustfrit stål med en mat, sort og gylden pulverlakering, der giver lampen et elegant look.
DESIGNER: RASMUS HALFDAN BRECK
Rasmus Halfdan Breck (1965) er uddannet fra Danmarks Designskoles møbellinje i 1992, og har siden arbejdet som industriel designer. Han har i perioden 1995-2010 været partner og chefdesigner i CPHDESIGN, som bl.a. modtog Den Danske Designpris og Red Dot i 2007. Siden 2010 har Rasmus haft sit eget design studio, RHBDESIGN, hvor der arbejdes for danske, såvel som for internationale kunder.