Normann Copenhagens sidebordskollektion Stock er blevet ekspanderet med to nye farvetilføjelser. Den tidløse version i rustfrit stål tilføjer elegance og et moderne touch til boligindretningen. Mens Warm Grey varianten er raffineret i sit ydre, men mere levende og forfriskende end en diskret og neutral grå.
Med udgangspunkt i de mest elementære ståldele har designteamet bag Stock, MSDS Studio, skabt et arkitektonisk lille sidebord. Stock-bordet viser metal på en rå og dekonstrueret måde, alt imens det opretholder en delikat, rigid kvalitet.
Bordets ukonventionelle ben-arrangement fremhæver materialets styrke og giver en interessant sammensætning af elementer.
De æstetiske negative rum - det luftige hulrum under den runde bordplade og trekanten mellem de vinklede ben - er resultatet af at se bort fra den traditionelle arrangering af bordbenene og skabe en ny form for symmetri.
Bordet fås i seks farver, som hver især supplerer dets karakter på forskellig vis: en varm, afrundet vinrød og grå, rolig blå, klassisk sort og hvid samt en rå stål.
- HCL