Stori skal være den ultimative boligplatform

Med et unikt indblik i boligmarkedet og en uslukkelig iværksætterild vandt 25-årige Lucas Rantzau investorernes hjerter, da han i januar var med i Løvens Hule med sin onlineplatform Stori. Nu handler det om at skabe et boligunivers, der skal gøre alle de andre multibrandvirksomheder overflødige. Og drømmene kan ikke blive for store. For som han selv siger: “Man kan lige så godt sigte efter stjernerne og se, hvor langt man kan nå”.

I Løvens Hule sikrede Lucas Rantzau sig en investering på 2,5 millioner kroner for 30 procent af virksomheden af Jacob Risgaard og Christian Arnstedt. Foto: Stori..

Man kan ikke sige, at der mangler bolig- og interiørvirksomheder på det danske marked. Spillerne er mange og mangeartede med vidt forskelligt fokus på produktsortiment, designformsprog og målgruppe.

Det omfattende og evigt foranderlige boligmarked skræmmer imidlertid ikke den 25-årige iværksætter Lucas Rantzau. Med sin onlineplatform Stori, der sælger bolig- og interiørprodukter fra brands som HAY, Louise Roe og House Doctor, stillede han sig i januar måned op foran investorerne i DR’s seneste sæson af Løvens Hule og sagde: “Jeg vil være boligbranchens svar på Zalando".

Ballerinavasen er det første produkt i Storis private-label brand. Foto: Stori..

Pitchen gav positiv genklang blandt ‘løverne’ og skaffede ham en investering på 2,5 millioner kroner fra Coolshop-grundlæggeren Jacob Risgaard og Christian Arnstedt, CEO i virksomhedsudvikleren Blazar Capital, der nu hver ejer 15 procent af Stori-forretningen.

Og det var særligt Lucas Rantzaus engagement og unikke forretningssans, der fangede Christian Arnstedts interesserede.

“Lucas’ passion for Stori var ikke til at tage fejl af, han er en helstøbt møbeliværksætter. Jeg kunne virkelig se, at han havde den her ild i øjnene og en unik tilgang til boligmarkedet. Jeg havde faktisk investeret i ham, uanset hvad han var dukket op med af forretning”, siger han.

Et hul i boliglandskabet
For Lucas Rantzau ligger mulighederne på boligmarkedet i dens mangler. I det ellers bugnende bolig- og interiørlandskab fandt ham nemlig et Stori-formet hul blandt mængden af toneangivende designvirksomheder.

“Det danske interiørmarked på nettet er i dag red ocean, hvilket betyder, at der findes mange virksomheder, som alle kæmper om kundernes opmærksomhed. Men samtidig er markedet fragmenteret. Der er mange spillere, men der er ikke nogen, som hiver de helt store markedsandele hjem”, siger han og uddyber:

“Grunden til, at der ikke findes de her dominerende spillere på boligmarkedet er, fordi de er skarpe på en enkelt eller to kanaler. De mangler derfor at favne kunderne hele vejen rundt”.

Og det er netop det, Stori skal. Ifølge Lucas Rantzau skal det ikke være nødvendigt for kunderne at kigge andetsteds, hvis de skal shoppe yndlingsmærket, blive inspireret eller få skræddersyede fordele. Det er vigtigt, når man sælger de samme produktkategorier som flere andre multibrandvirksomheder på markedet.

“Vi skal tænke ud af boksen, hvis vi skal skille os ud. Det handler om at skabe et univers, hvor det ikke kan svare sig for kunderne at gå andre steder hen. Vi skal med andre ord være den ultimative boligplatform. Og det gør vi ved at have en udvidet retur- og reklamationsret, tilbyde et gratis, online boligmagasin med tips og tricks, guides og DIY’s til indretning af hjemmet og vores medlemsklub Club Stori, hvor man kan optjene point på sine køb samt få en lang række fordele”, fortæller han.

Stori forhandler en række nordiske brands, heriblandt New Works, Muubs og Krisitna Dam Studio. Foto: Stori..

Lommen fuld af uld
Storis fødsel fandt sted i et 10 kvadratmeter stort soveværelse i slutningen af 2017. Dengang var bogreolen fyldt med olivenolie og duftlys. Men Zalando-drømmen har været målsætningen lige fra begyndelsen, selvom det er svært at komme ind på et marked, der kræver lagerkapacitet og penge på lommen, når drømmen er at sælge sofaer og loftslamper.

“Jeg havde 1000 kroner i startkapital og intet lager. Så med de begrænsninger var jeg nødt til at starte i det små - derfor solgte jeg i begyndelsen velværeprodukter og delikatesser”, siger Lucas Rantzau og fortæller, at der gik et helt år, før den første boligleverandør blevet føjet til porteføljen.

Gennem årene har iværksætterambitionerne også ført Lucas Rantzau ned ad mange veje. Han har blandt andet tidligere startet et tøjmærke, haft en mobil kaffebar, drevet et webbureau og importeret elektronik fra udlandet. Og selvom projekterne ikke blev de store succeser, lægger Lucas Rantzau vægt på, at han ikke vil være dem foruden.

“Alle mine iværksættereventyr og alt det, der følger med, er jeg sindssygt glad for, at jeg har været igennem, fordi alt det kombineret har givet mig de erfaringer, der gør Stori til det, det er i dag. Så jeg taler faktisk meget åbent om, at de her projekter ikke blev til noget, fordi de har givet mig det grundlag, der kan gøre Stori til en succes”, siger han.

Populær ballerina
Stori er ikke udelukkende drevet af den tilsyneladende uslukkelige iværksætterild, der brænder i Lucas Rantzau. Den ligger grundlæggende i en passion for design, og en stor del af det som iværksætteren mener, der skal gøre Stori unik, er udviklingen af et private-label brand. Og det er produkter, han selv designer.

Investorerne i Løvens Hule fik en forsmag på iværksætterens evner med Ballerinavasen, der efter udsendelsen tændte godt op under hjemmesiden.

“Ballerinavasen blev fuldstændig udsolgt i forbindelse med afsnittet, det kom virkelig bag på mig. Jeg havde købt ind til seks måneder, men den var væk på et par uger. For mig tydede det bare på, at jeg havde fat i noget, og at det var noget, jeg kunne fokusere endnu mere på”.

Lige nu er Lucas Rantzau alene med designdrømmen. Men han afviser ikke, at forretningen en dag kan indeholde en hel designafdeling. Nu handler det i første omgang om at få de mange idéer ned på papiret.

“Selvom jeg har hovedet fyldt med idéer, kan det være svært at få eksekveret på dem, fordi jeg har meget andet forretningsmæssigt at se til. Vi er i gang med nogle designs, som jeg får lavet nogle produkt-tegninger på. Så jeg kan afsløre, at der er meget mere på tegnebrættet”, siger han og understreger, at missionen med Storis private-label dog står klart.

“Storis eget brand skal være high-end til en fornuftig pris. Det skal være godt design, som alle kan være med på. Med brandet vil vi gerne skabe noget, man ikke finder i en almindelig interiørforretning. Produkter, hvor der er et klart design-DNA, og hvor folk kan se en rød tråd på tværs af kollektionerne”.

For Stori handler det nu om at få flere boligleverandører i porteføljen, fortæller Christian Arnstedt. Foto: Stori..

Sigt efter stjernerne
Efter det vellykkede Løven Hule-afsnit er Stori flyttet ind hos Blazar Capital blandt ligesindede iværksættervirksomheder. Her har den unge iværksætter og Christian Arnstedt et tæt forretningssamarbejde, hvor de sammen skal muliggøre Storis potentiale.

“Min rolle er grundlæggende at hjælpe Lucas, og det går blandt andet ud på at sparre i forhold til nye ansættelser, at komme med ud til leverandørmøder og hjælpe ham i nogle af de aftaler, vi indgår der. Så jeg bistår Lucas i de strategiske overvejelser og er med til de praktiske sider af forretningsaktiviteterne”, siger CEO’en og fortæller, at det nu handler om at udvikle forretningen og få flere leverandører ombord.

“Stori skal have flere brands i porteføljen, som danskerne gerne vil have. Vi skal sørge for at have de rigtige leverandører, der gør, vi har de rigtige varer på hylderne. Og vi skal levere en rigtig god oplevelse for de kunder, der gerne vil handle hos Stori. Det skal investeringen være med til at realisere”.

Selvom Storis væksteventyr kun lige for alvor er begyndt, er Lucas Rantzau dog ikke bleg for at se Zalando-drømmen strække sig udover den danske landegrænse.

“Når vi har nailet Stori-konceptet herhjemme, kan den internationale scene være det næste mål. Det kunne jo være helt vildt. Man kan lige så godt sigte efter stjernerne og se, hvor langt man kan nå”.

EVA SOLO

Sponseret

Lysende kunstværker

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

22.11.2024Designbase.dk

1000 SMV’er får hjælp til hurtig og nødvendig omstilling

21.11.2024Designbase.dk

Optimisme i sigte i en presset designbranche

15.11.2024Designbase.dk

Jeg vil skabe bæredygtige tasker, der holder til hverdagen

15.11.2024Designbase.dk

Carpets & Rugs vokser

15.11.2024Designbase.dk

Paula Gerbase udnævnt som Kreativ Direktør hos Georg Jensen

13.11.2024Designbase.dk

Oslo Design Fair bliver mere salgsorienteret

12.11.2024Designbase.dk

Funktionelle kontrakttekstiler på Heimtextil

12.11.2024Designbase.dk

Sydkoreas nye generation af Rising Talents

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
IHGF
Messe
IHGF Delhi Fair 2024

Det bedste af Indiens håndværk

Dato

16.10.2024

Tid

09:00

Sted

India Expo Center & Mart, Greater Noida, Delhi-NCR

Dimex
Messe
Nordstil - Bestillinger afgives i nord

Som det nordlige knudepunkt tiltrækker Nordstil hvert år adskillige købere om bord - det er her den nordtyske detailhandel og mange flere bestiller innovative produkter til deres sortiment. Masser af impulser og et udvalg af produkter, der ikke er andre steder i sigte i norden!

Dato

11.01.2025

Tid

10:00

Sted

Hamborg

Dimex
Messe
HEIMTEXTIL 2025: Tæpper og måtter boomer

Efter successen sidste år får produktgruppen tæpper endnu mere fokus med dobbelt så mange udstillere fra tæppebranchen på Heimtextil 2025 fra 14. - 17. januar.

Dato

14.01.2025

Tid

08:00

Sted

Frankfurt am Main

Dimex
Messe
Heimtextil - International messe for bolig- og kontrakttekstiler

Den internationalt unikke platform for bolig- og kontrakttekstiler og tekstildesign. Oplev sæsonens trends, tekstil bæredygtighed, verdens største udvalg af boligtekstiler samt produkt- og informationstilbud til boligindretning, gæstfrihed og megatrend søvn. Globalt kombineret og passioneret præsenteret.

Dato

14.01.2025

Tid

10:00

Sted

Frankfurt

Maison&Objet
Maison&Objet

Oplev det bedste inden for design og interiør på Maison&Objet 2025 i Paris, en førende global begivenhed for professionelle i design- og livsstilsindustrien.

Dato

16.01.2025

Sted

Paris Nord Villepinte Exhibition Centre

Stockholmsmässan
Messe
Formex

Formex – the most important meeting place for Nordic interior design

Dato

17.01.2025

Tid

10:00

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023