Sådan går det i den danske design- og interiørdetailhandel – Stilleben

”Skab oplevelser og få flere kunder!” Sådan lyder det ret enstemmigt fra en skare af danske design- og interiørbutikker, og eksperterne er helt enige. Her input fra Designerne Ditte Reckweg og Jelena Schou Nordentoft.

Foto: Line Thit Klein.

STILLEBEN

Designerne Ditte Reckweg og Jelena Schou Nordentoft står bag butikkerne Stilleben og Stilleben no. 22. De giver her deres bud på, hvad den danske design- og interiørdetailhandel skal gøre for at skille sig ud.

Hvordan ser I det danske marked for interiør og design? Og har det ændret sig? 

“Vi oplever, at kunderne i stigende grad efterspørger unika-produkter og godt håndværk. Og at man i højere grad køber ting for at beholde dem – ikke for at skifte dem ud igen. Endelig kan vi også mærke en tendens til, at kunderne nøje håndplukker deres køb og sammensætter tingene på deres egen måde i et personligt univers. Det kan fx være, at man køber kopper fra et brand og tallerkener og mælkekande fra et andet brand. Det er meget i tråd med Stillebens filosofi – at sætte ting sammen og skabe et personligt udtryk. Det er også det, der ligger i ordet stilleben.” 

Er de danske forbrugere villige til at betale for godt design?

“Ja, i høj grad. Vi oplever, at rigtig mange af vores kunder sætter pris på godt design og derfor også er villige til at betale for det. Det kan være en håndlavet tekande, som vi har forelsket os i og fået hjem fra Japan, en one of a kind-vase, som der kun findes en af, eller eksklusive tekstiler produceret i Italien. Det er naturligvis en balancegang, for vi har mange forskellige kundetyper og tilbyder derfor produkter i mange forskellige prisklasser. Fra print til unikaværker og fra hånddrejet til formstøbt keramik… Der er altid et alternativ, hvor alle kan være med.” 

Hvad skal design-detailhandlen gøre for at fastholde kunderne?

“Vi tror på, at kunderne skal have en oplevelse, som de kan tage med hjem. I januar valgte vi at udvide med butikken Stilleben No. 22 i Frederiksborggade 22, hvor vi har fået mulighed for at skabe endnu flere oplevelser for vores kunder ved at præsentere dem for endnu mere af Stilleben-universet. I den nye butik kan kunderne komme hele vejen rundt i hjemmet - fra soveværelset og køkkenet til arbejdsrummet og spisestuen. Man kan slå sig ned i en stol og bladre i en af vores mange designbøger, købe planter til stuen eller få en snak med en af vores ansatte om den helt rigtige malingfarve til væggen. Og så er der noget spændende på vej i den nye butik, som vi endnu ikke kan løfte sløret for… Endelig mener vi også, at godt personale er en vanvittig vigtig investering. Stort set alle vores butiksansatte har en baggrund inden for design. Det betyder, at de i den grad forstår vores produkter og derfor kan give den bedste service videre til kunderne, men også at mange af vores kunder “kender” de ansatte og er fortrolige med dem. Nogle af vores butiksansatte har været hos os i syv år. Den personlige kontakt er vigtig – derfor arbejder vi også rigtig meget med vores webshop i forhold til, at kunderne kan mærke vores stemme i alle tekster, men også i forhold til at fortælle historierne om vores designere og kunstnere og de produkter, de skaber, så kunderne får den samme info, som de får i vores butikker.”

Hvordan ser fremtidens design- og interiørbutik ud?

“Flere oplevelser, som kunderne kan tage med hjem – og muligheden for at folde et helt univers ud. Og så tror vi på, at personalet er med til at gøre den helt store forskel.”

Hvad gør I for at udvikle jeres butikker?

“Vi har altid lagt vægt på at finde produkter, som ikke forhandles andre steder i Danmark. Vi synes, det er vigtigt, at vores kunder kan finde noget helt særligt hos os - og så er det i øvrigt også det, der tænder vores gnist. Vi gør også meget for at fortælle historierne om vores produkter, at komme et spadestik dybere. I foråret afholdt vi bl.a. et event med kunstneren Monika Petersen i vores nye butik i Frederiksborggade, hvor kunderne kunne komme og se hende arbejde og bestille et særligt linoleumstryk. Og så arbejder vi løbende med at få vores designere og kunstnere til at udsmykke nogle af vores vinduer. Det giver også vores kunder en ekstra oplevelse, fordi designeren har sat sit personlige præg på udsmykningen. For nylig lavede Anders Arhøj fra Studio Arhoj en vinduesudstilling med sin nye Tokyo-serie, hvor han fik etableret et stykke af Tokyos rå og hektiske gader ved hjælp af beton, graffiti og klistermærker. Endelig designer og producerer vi også vores egne produkter, som kun forhandles i Stilleben eller i få butikker i verden – fx vores Stilleben Print Collection, som indeholder print af nogle af vores bedst sælgende designere og kunstnere, Stilleben Vintage, som er en kollektion syet i vintagetekstiler, som vi håndplukker rundt omkring i verden, Stillebens egen accessory-kollektion og vores eget stel, som lige nu er ved at blive produceret på en keramikfabrik på Bornholm, som vi for nylig er blevet medejere af.” 

Læs også:

• Sådan går det i den danske design- og interiørdetailhandel

• Benjamin Røpke, CEO i Bahne giver her sine bud på, hvad den danske design- og interiørdetailhandel skal gøre for at skille sig ud.

• Mette Ekmann, marketingchef i Kop & Kande giver her sine bud på, hvad den danske design- og interiørdetailhandel skal gøre for at skille sig ud.

• Mie Hedeman Mortensen, direktør i Kalejdoskop i Aalborg giver her sine bud på, hvad den danske design- og interiørdetailhandel skal gøre for at skille sig ud.

Formex

Sponseret

Kreativitet og bæredygtighed i fokus på Formex i januar

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

21.01.2025Xilium

Sponseret

Producentansvar for emballage: Xilium gør processen simpel

15.01.2025Designbase.dk

Alt for få SMV’er har en plan

14.01.2025Designbase.dk

Flere unge kan nu få deres første arbejde

13.01.2025Designbase.dk

Ny lov muliggør equity crowdfunding

09.01.2025Designbase.dk

Så mange danske virksomheder gik konkurs i 2024

08.01.2025Designbase.dk

Antallet af butikstyverier stiger

07.01.2025Designbase.dk

Positiv ledelsesadfærd kan mindske risikoen for depression og angst

06.01.2025Designbase.dk

Danskerne bekymrer sig for miljø og klima, når de handler på Temu

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
TrendSet Munich
Messe
Trendset i München

FYRVÆRKI AF IDÉER, PRODUKTER OG TRENDS

Dato

31.01.2025

Sted

Am Messesee 6, 81829 München

Formland
Messe
Formland Spring 2025

Nordens mest inspirerende design- og interiørmesse

Dato

02.02.2025

Tid

10:00

Sted

Herning

Formex
Messe
Stockholm Furniture Fair

Welcome to Stockholm Furniture Fair, Scandinavia’s leading platform for design, furniture, architecture and lighting. Held annually in Stockholm, Sweden, the fair attracts architects, designers, interior decorators, buyers, and enthusiasts from all around the world. Stockholm Furniture Fair is a platform for business and networking as well as product launching and new innovations.

Dato

04.02.2025

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Dimex
Messe
Creativeworld Trends 2025: Gåture fuld af inspiration

Kreativitetens hjerte slår i Frankfurt: Creativeworld er ikke kun verdens førende messe for kreative og gør-det-selv-produkter, men også en platform for fantasifulde og overraskende nye trends. De tre nye trendverdener "LET'S TAKE A WALK... in the city", "LET'S TAKE A WALK... in the garden" og "LET'S TAKE A WALK... in the forest" giver ren inspiration og vil give udstillere og besøgende et overblik live fra 7. til 10. februar.

Dato

07.02.2025

Tid

08:00

Sted

Frankfurt am Main

Dimex
Messe
Home of Consumer Goods byder i 2025 på nyt brand-område

Alt er centreret omkring networking: Trioen Ambiente, Christmasworld og Creativeworld udvider igen sin position som det globale omdrejningspunkt for den moderne livsstil, sæsonbestemte dekorationer og kreative produkter under paraplyen Home og Consumer Goods fra 7. til 10. februar 2025.

Dato

07.02.2025

Tid

08:00

Sted

Frankfurt am Main

Dimex
Messe
Focus på design! Nyt brand-område på Ambiente 2025

”Interior Looks” er det nye højdepunkt på Ambiente Living: Brand-området åbner adgang til nye købergrupper for udvalgte møbel- og interiørmærker - med fokus på den internationale hospitality og kontraktforretning. Oplev det på Ambiente fra 7. – 11. februar.

Dato

07.02.2025

Tid

08:00

Sted

Frankfurt am Main

Copyright 2023