Quilts of Denmark og Bella Ballou lancerer eksklusivt sengetøj
Vi er stolte af at kunne præsentere vores seneste samarbejde med Bella Ballou, en anerkendt dansk designvirksomhed kendt for deres karakteristiske grafiske prints på silketørklæder.
Vi har i samarbejde skabt en luksuriøs sengetøjskollektion, der er både smuk og utrolig lækker at røre ved.
”Vi har forenet vores ekspertise inden for tekstiler og grafisk design for at skabe et unikt udtryk, hvor fortidens arv møder nutidens tendenser.”
Tina Steentoft, Bella Ballou
Eksklusivt design
Den nye kollektion, ”Living Garden”, består af to sæt sengetøj i elegante farvestillinger; en støvet blå og en smuk khaki. Hvert sæt har et moderne, dobbeltsidet design med et iøjefaldende grafisk print på forsiden og en klassisk, ensfarvet bagside.
Komfort og kvalitet i topklasse
"Living Garden"-kollektionen er fremstillet i 100 % bomuldssatin (TC300), som giver det en silkeblød, glansfuld og luksuriøs fornemmelse. Pudebetrækket lukkes med en flap, mens dynebetrækket har lynlåslukning. Sengetøjet leveres desuden i en eksklusiv, holdbar og genanvendelig æske med et enkelt og stilfuldt design – perfekt til opbevaring eller til brug som gaveæske efterfølgende.
Kollektionen er produceret i Europa og er OEKO-TEX klasse 1-certificeret, hvilket garanterer, at sengetøjet lever op til de strengeste krav og er fri for skadelige stoffer.
Ideelt for forhandlere
Denne eksklusive kollektion repræsenterer det bedste inden for dansk design og kvalitetstekstiler og er ideelt for forhandlere, der søger at tilbyde deres kunder noget udover det sædvanlige.
Se mere på www.quiltsofdenmark.dk