Ny messe for eksklusivt design til oktober

Fra den 26. til 29. oktober 2025 får idd cologne sin debut - en ny messe dedikeret til eksklusivt interiørdesign til boliger, hoteller og hospitality-sektoren

interlübke er tilmeldt idd cologne til oktober. Foto: interluebke.com

Fra den 26. til 29. oktober 2025 får idd cologne sin debut - en ny messe dedikeret til eksklusivt interiørdesign til boliger, hoteller og hospitality-sektoren. Med fokus på førende brands, innovativt design og aktuelle trends samler begivenheden branchefolk og designentusiaster fra hele Europa.

Stærk opbakning fra branchen

Forberedelserne skrider hastigt frem, og opbakningen fra branchen er mærkbar. Brands som Bielefelder Werkstätten/JAB ANSTOETZ, Bretz, COR, interlübke og Kettnaker har allerede bekræftet deres deltagelse i den tidlige bookingfase, der løber frem til maj.

“Vi er begejstrede for den fantastiske respons og den store interesse, som industrien har vist  for idd cologne, den nye platform for inspiration, som fremviser de allerbedste brands og innovativt design. På trods af at vi kun er i begyndelsen af salgsprocessen, modtager vi næsten dagligt tilmeldinger, og derfor glæder vi os utrolig meget til efterårets messe,” fortæller Koelnmesses COO Oliver Frese.

Leo Lübke, præsident for Verband der Deutschen Möbelindustrie (VDM) og managing partner hos COR, tilføjer: “idd cologne er en central begivenhed for det eksklusive interiørdesignsegment. Tidspunktet i oktober, samt fokus på kultivering af forretningsforbindelser, tilbyder en ideel mulighed for, at virksomhederne succesfuldt kan lancere deres produkter til foråret.”

En helhedsoplevelse i eksklusivt design

Messen præsenterer et bredt udvalg af luksusmøbler, eksklusive køkkener, badeværelsesindretning, madrasser, dekorativ belysning, tekstiler og skræddersyede interiørløsninger. Desuden vil der være fokus på pejse, væg- og gulvdesign samt specialtilpassede møbelsystemer.

idd cologne afholdes sideløbende med aquanale, den internationale fagmesse for sauna, pool og wellness, hvilket skaber yderligere muligheder for virksomheder, der også beskæftiger sig med wellness- og spa-sektoren.

Et globalt mødested for designbranchen

idd cologne fungerer som en platform for netværk og forretning, hvor producenter, designere og indkøbere mødes. Blandt deltagerne er møbelforhandlere, kontraktvirksomheder, hospitality-planlæggere, facility managers og virksomhedsledere. Offentligheden får også mulighed for at opleve de nyeste trends inden for eksklusivt interiørdesign.

Uden for messehallerne fortsætter begivenheden med initiativet "idd cologne downtown", hvor showrooms, udstillinger og designhubs i hele Köln sætter fokus på byens rolle som et internationalt designcentrum.

Erfaren Ledelse

idd cologne ledes af direktør Maik Fischer, der har stået i spidsen for interzum, en førende messe for møbel- og interiørsektoren, i syv år. Han får støtte af creative director Dick Spierenburg, som har omfattende erfaring med udvikling af messedesigns.

idd cologne skal efter planen finde sted hvert andet år, og i år vil Koelnmesses Hal 2 og 3 huse den mye messe.

Stockholm Furniture Fair

Sponseret

Stockholm Furniture Fair 2025 fremhæver fremtidens konstruktion og hænderne bag håndværket

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

28.02.2025Designbase.dk

Ny messe for eksklusivt design til oktober

28.02.2025Designbase.dk

UMAGE bliver FSC-certificeret

27.02.2025Designbase.dk

Ny inddeling skal forbedre Maison&Objet

27.02.2025Designbase.dk

Tre dage med innovationer og fremtidige teknologier

26.02.2025Designbase.dk

Monumental markering

26.02.2025Lübech Living ApS

Sponseret

OOhh’s jubilæums gaveæske er med til at give en hel særlig oplevelse

25.02.2025Lübech Living ApS

Sponseret

OOhhs Hampton serie – et design der begejstrer

20.02.2025Designbase.dk

Milliardinvestering i JYSK-butikker skaber positiv kundereaktion

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023