Ny lov muliggør equity crowdfunding

Danske iværksættere har nu fået en helt ny mulighed for at rejse kapital. Den 7. januar ændredes lovgivningen og åbnede for, at anpartsselskaber kan sælge ejerandele via equity crowdfunding.

Foto: 123RF.com

Trods de mange fordele, har crowdfunding vundet lav udbredelse herhjemme. Stramme lovgivningskrav har gjort det svært for små og mellemstore virksomheder at benytte sig af den innovative finansieringsmodel. Men fra den 7. januar 2025 ændres spillereglerne. Med den nye iværksætterlovgivning kan danske anpartsselskaber nu sælge ejerandele og give privatpersoner mulighed for at investere direkte i virksomheder, de tror på.

Kasper og Lotte Brandi. Foto: Labfresh

Crowdfunding repræsenterer en mere demokratisk tilgang til investeringer. Den åbner døren for mindre iværksættere, der kan mangle midlerne til at realisere deres drømme. Mange iværksættere har været nødt til at sætte privatøkonomien på spil, og inddrage egen opsparing for at finansiere deres virksomhed - men crowdfunding giver en ny vej frem.

Udover at man som privatperson kan støtte virksomheder via crowdfunding, så er det også en unik mulighed for lokalsamfund at spille en mere aktiv rolle i væksten af lokale virksomheder, idet privat crowdfunding giver mulighed for at investere direkte i virksomheder, de tror på, og være med til at styrke lokale økonomier og iværksættere.

“Den nye lovgivning er en længe ventet mulighed for at sprede budskabet om at crowdfunding ikke kun er en reel mulighed for vækst, men også et attraktivt alternativ til banklån og venturekapital. Jeg glæder mig til at se hvordan den nye lovgivning kan hjælpe med at få iværksætteriet til at blomstre i Danmark,” siger Kasper Brandi Petersen, der sammen med sin hustru, Lotte Brandi, står bag den dansk/hollandske virksomhed Labfresh, der med 21 crowdfundede millioner i dag Europas mest crowdfundede virksomhed inden for tøjbranchen. Hele 26% af virksomheden ejes af 817 private investorer og kunder, der gennem equity crowdfunding har fået mulighed for at støtte væksten og blive en del af virksomhedens rejse. En unik tilgang, der ikke kun skaber kapital, men også skaber en stærk fællesskabsfølelse mellem virksomhed og investorer.

"Vi har set, hvordan vores investorer ikke kun er medejere i Holland, men også vores største ambassadører. De støtter virksomheden, fordi de tror på vores vision, og vil være en del af den," siger Kasper Brandi Petersen.

Stockholm Furniture Fair

Sponseret

Stockholm Furniture Fair 2025 fremhæver fremtidens konstruktion og hænderne bag håndværket

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

31.03.2025Designbase.dk

AI-agenter kan effektivisere arbejdsgange – men danske virksomheder tøver

31.03.2025Designbase.dk

DEBAT: En kvart million danskere skal rustes mod digitale angreb

27.03.2025Designbase.dk

Flatpay er den hurtigst voksende virksomhed i Nordeuropa

26.03.2025Designbase.dk

Sådan begrænses skadelig kemi i hverdagen

25.03.2025Designbase.dk

6 gode grunde til at lave en ESG-rapport

25.03.2025Designbase.dk

Forringer AI medarbejdernes evne til at tænke kritisk?

24.03.2025Designbase.dk

Gratis samtalespil om dataetik på arbejdspladsen

21.03.2025Designbase.dk

Pas på med skiltningen

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023