Nu åbner flere Imerco Home butikker

Kunderne har taget godt imod det nye koncept, så nu omdannes flere Imerco butikker til Imerco Home.

Pressebillede: Imerco.

I løbet af foråret og sommeren slår Imerco-koncernen dørene op for 13 nye Imerco Home-butikker. De første 6 butikker blev således allerede åbnet i går, torsdag den 31. maj, mens resten åbnes i juni og i august.

I en pressemeddelelse skriver Imerco at åbningerne af de nye Imerco Home butikker sker som et led i en vision om at blive danskernes foretrukne kæde inden for tilbehør og gaveartikler til hele boligen, der siden åbningen af de første butikker har oplevet en stor efterspørgsel på trends og indretning af boligen.

”De 37 Imerco Home-butikker, vi åbnede den 1. februar 2018, er kommet flyvende fra start. Især de tidligere Imerco-butikker har haft en flot vækst efter omdannelsen til Imerco Home. På baggrund af dette omdanner vi i løbet af foråret og sommeren 11 nuværende Imerco-butikker til Imerco Home. Samtidig åbner vi en helt ny Imerco Home-butik i Esbjerg Storcenter og flytter Imerco Home i Køge til en bedre placering”, lyder det fra administrerende direktør i Imerco-koncernen Frederik Brønnum i pressemeddelelsen.

Imerco Home er koncernens nye koncept, med øget fokus på boligindretning. Her kan kunderne finde det nyeste inden for boligtilbehør - blandt andet lækre småmøbler, moderne plakater og smukke tekstiler.

”Åbningen af yderligere 13 Imerco Home-butikker er et resultat af vores stærke tro på Home-konceptet. Med et stærkt boligsortiment i Imerco Home styrker vi vores position som den kæde, der servicerer, inspirerer og tilbyder kvalitetsprodukter – ikke bare til køkkenet og bordet, men også til resten af boligen.”

www.imerco.dk

Stockholm Furniture Fair

Sponseret

Stockholm Furniture Fair 2025 fremhæver fremtidens konstruktion og hænderne bag håndværket

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

21.02.2025Designbase.dk

Ny overenskomst på plads for 180.000 butiksansatte

21.02.2025Designbase.dk

Ny ungdomsuddannelse og skærpede karakterkrav

19.02.2025Designbase.dk

SMVdanmark roser nyt beskæftigelsesudspil fra regeringen

18.02.2025Designbase.dk

Pension i øjenhøjde

14.02.2025Designbase.dk

SMVdanmark roser nyt beskæftigelsesudspil fra regeringen

13.02.2025Designbase.dk

SMVdanmark kræver ophævelse af Nets’ monopol på Dankort-indløsning

12.02.2025Designbase.dk

Gartex ansætter ny kommerciel direktør

12.02.2025Designbase.dk

Nu ruller milliarderne til danske iværksættere

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023