Når en medarbejder får en kræftdiagnose

20.000 danskere i den erhvervsaktive alder får hvert år en kræftdiagnose, og hver tredje leder er ikke klædt på til at håndtere det. Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse

Foto: 123RF.com

En ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse sætter fokus på ledernes håndtering af medarbejderes kræftdiagnose. Af de 1283 adspurgte ledere føler hver tredje sig ikke klædt på til at håndtere situationen.

Spørger man patienterne selv får man tilsvarende respons: Hver tredje føler ikke, at deres leder var klædt godt nok på, da de fik kræftdiagnosen.

“Ledere gør uden tvivl deres allerbedste i en svær situation, men usikkerhed hos lederen kan give et ekstra lag af utryghed hos kræftpatienten, der i forvejen står i en sårbar situation. Når man som medarbejder får kræft, er der brug for, at lederen føler sig klædt på til at handle aktivt på alt det, der handler om den kræftramte medarbejders tilknytning til arbejdspladsen. Det giver kræftpatienten en vigtig ro til at fokusere på behandlingen og familien,” siger Pernille Slebsager, afdelingschef i Patientstøtte og Frivillig Indsats hos Kræftens Bekæmpelse.

Senfølger kan give problemer

Ni ud af ti medarbejdere døjede desuden med senfølger som fx hukommelses- og koncentrationsbesvær, angst, ekstrem træthed og smerter. Derfor havde de fleste også brug for at få tilpasset deres arbejdsopgaver og arbejdstempo efter endt kræftforløb.

“Vi ser ind i en tid, hvor pensionsalderen stiger, flere vil få kræft, flere vil overleve og op mod 70 procent vil opleve senfølger efter kræft. Derfor skal lederen ikke kun kunne håndtere kræft, men også senfølger efter kræft, som er et komplekst område,” siger Pernille Slebsager.

Hos Lederne oplever man, at der blandt ledere er stor vilje til at håndtere medarbejdernes kræftdiagnose bedst muligt, men påpeger, at der ikke findes en fastsat fremgangsmåde.

“Mennesker reagerer ikke ens og har ikke samme behov, når de får en kræftdiagnose. Derfor er der heller ikke en præcis formel for, hvordan den skal håndteres,” forklarer Lars Andersen, Arbejdsmiljøpolitisk chefkonsulent hos Lederne.

Lars Andersen opfordrer arbejdspladserne til at udforme et beredskab med konkrete redskaber til både ledere og medarbejdere, så alle føler sig klædt på til at håndtere situationen.

Stockholm Furniture Fair

Sponseret

Stockholm Furniture Fair 2025 fremhæver fremtidens konstruktion og hænderne bag håndværket

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

21.02.2025Designbase.dk

Ny overenskomst på plads for 180.000 butiksansatte

21.02.2025Designbase.dk

Ny ungdomsuddannelse og skærpede karakterkrav

19.02.2025Designbase.dk

SMVdanmark roser nyt beskæftigelsesudspil fra regeringen

18.02.2025Designbase.dk

Pension i øjenhøjde

14.02.2025Designbase.dk

SMVdanmark roser nyt beskæftigelsesudspil fra regeringen

13.02.2025Designbase.dk

SMVdanmark kræver ophævelse af Nets’ monopol på Dankort-indløsning

12.02.2025Designbase.dk

Gartex ansætter ny kommerciel direktør

12.02.2025Designbase.dk

Nu ruller milliarderne til danske iværksættere

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023