Kunst, mocktails og trendtalks på Formland

Der bliver rig mulighed for at hente inspiration og værdifuld viden om både forbruger- og designtrends under Formland 17. - 20. august 2017.

Med 35 foredrag, workshops og shows byder Formland Autumn 2017 på et væld af input og inspiration. Foto: MCH/Tony Brøchner. .

28.06.2017

Sponseret

Formland

Komponer din egen krydderiblanding, få værdifuld viden om vinterens plantetrends, bliv klogere på marmorering, lær at sammensætte et stilleben eller bliv opdateret på næste års trends og farver. Mulighederne er mange, når Formland Autumn inviterer indenfor til fire dage med trends, inspiration og idéer fra 17.-20. august 2017.

Kunst og kruseduller

Aktivitetsprogrammet til Formland Autumn 2017 byder på 35 foredrag, shows og workshops, så uanset om man ønsker at blive opdateret på de største design- og forbrugertrends eller blot vil blive klogere på, hvordan man komponerer en harmonisk gallerivæg, så bliver der rig mulighed for det.

På trendzonen Galerie Éclectique i Hal D får kunstneren Lars Boye æren af at åbne workshopprogrammet med sin workshop ’The art of doodling’. Her vil han lære de besøgende, hvordan kruseduller og mønstre kan blive til finurlig kunst – og netop kunst er omdrejningspunktet for trendzonen, der byder på workshops fra blandt andre britiske Seedlip, Eckmann Studio, Mill & Mortar og Finnsdottir, som vil lære de besøgende så forskellige ting som kunsten at blande mocktails, marmorere, skabe nye krydderiblandinger og komponere harmoniske stilleben.

Sidstnævnte kan opleves både fredag og søndag, hvor dansk-islandske Thora Finnsdottir med sin stillebensworkshop vil lære Formlands besøgende om kunsten at opsætte det perfekte stilleben med objekter, der i balance og harmoni fortæller en historie.

- Jeg glæder mig til at vise Formlands besøgende, hvordan man kan skabe et stilleben via dialog mellem produkter og andre objekter. Det bliver spændende at kunne videregive nogle af mine kreative ideer og processer videre til andre designelskere, siger Thora Finnsdottir, som udstiller sine unikke porcelænsprodukter i designområdet ONE under Formland Autumn.

Værdifuld viden

Speak Up-scenen i Hal L byder hver dag på lærerige trendtalks, hvor blandt andre pej gruppen gennem 11 foredrag vil dele ud af deres viden om alt fra kommende trends inden for farver, interiør og planter til værdifuld viden om den moderne forbruger og bæredygtighed i interiørbranchen. Men også tv-vært, konditor og chocolatier Tobias Hamann samt kok og madkonsulent Rasmus Bredal indtager Speak Up-scenen med deres foredrag om henholdsvis chokolade og neurogastronomi.

- Vi er meget glade for endnu en gang at kunne tilbyde de besøgende et spændende og meget varieret aktivitetsprogram, der spænder lige fra kunstneriske workshops til lærerige trendtalks. Formland kommer til at emme af design, nyheder og trends, og der bliver uden tvivl masser af inspiration at hente for alle designentusiaster, siger Mai-Britt Risvig Flyvholm, projektleder på Formland.

Se hele aktivitetsprogrammet for Formland Autumn 2017 her: http://www.formland.dk/aktiviteter

Fakta: 

Formland Autumn 2017 finder sted i MCH Messecenter Herning fra 17.-20. august.
Formland er en fagmesse, der gennem 33 år har samlet fagfolk med passion og kærlighed for design og interiør. Det er her, designbranchen mødes, netværk skabes, handler indgås, og butikker opdateres med et væld af design- og interiørnyheder.  

Læs mere på www.formland.dk.

Yderligere information: Projektleder Mai-Britt Risvig Flyvholm, MCH, mbf@mch.dk, tlf. 9926 9944

Mere fra...

09.12.2024Formland

Sponseret

3 unikke Greenhouse oplevelser på Formland

09.12.2024Formland

Sponseret

Ny trendzone inkl. blomsterstudio og konceptcafé

09.12.2024Formland

Sponseret

Mød fremtidens talenter på Formland Spring 2025

09.12.2024Formland

Sponseret

Stærkt fagligt program på Formland Spring 2025

03.06.2024Formland

Sponseret

500+ kvm trendzone på Formland Autumn: Maison Ikigai

03.06.2024Formland

Sponseret

Formland & Greenhouse sætter fokus på biodiversitet

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Copyright 2023