Innovative talenter gæster Stockholm Furniture Fair’s Greenhouse

I 2025 byder Greenhouse både på moderne design baseret på bambus, hør, møbler produceret på basis af intuition på industrielle maskiner og meget mere.

Parallel Collection af Mingyu Xu.. Foto: Stockholmsmässan

Fra 4.-8. februar 2025 mødes designverdenen igen til Stockholm Furniture Fair. Og messens platform for spirende designtalenter, Greenhouse, byder på stor diversitet i årets opbud, omend de unge designere er fælles om tre ting: Bæredygtighed, gammelt håndværk og kulturelle udtryk. I Greenhouse præsenteres unikke projekter, som skal udfordre konventioner gennem innovative materialevalg, metoder og fortællinger. Der vil desuden være deltagelse fra 20 design- og/eller arkitektskoler, en bar designet af studiet All Matters og udstillingen Young Swedish Design, kurateret af Svensk Form.

“Årets Greenhouse-designere skiller sig ud ved deres stærke sans for innovation. Mange af projekterne udforsker anderledes materialekombinationer og produktionsmetoder, hvilket resulterer i visuelt og konceptuelt overraskende designs.

Bløde tekstiler møder hårde, industrielle materialer, mens organiske materialer kombineres med højteknologiske elementer. Denne kreativitet skaber nye visuelle og taktile dimensioner, der både overrasker og inspirerer. Greenhouse præsenterer ikke blot nye perspektiver, men forbinder også disse talenter med ledere fra industrien, hvilket er med til at forme fremtidens designlandskab,” fortæller designer og formand for årets Greenhouse-jury Anya Sebton.

Årets jury består, foruden juryformanden Anya Sebton, af Ruxandra Halleröd (Halleroed), Fredrik Paulsen (Joy Objects), Kristoffer Fagerström (Note Design Studio), og Alexander Lervik, og derudover også projektleder på Greenhouse Jennifer Gröhn.

De udstillende designere bliver tilbudt en mentor, der har markeret sig inden for design. I 2025 er mentorerne Emma Marga Blanche (Färg & Blanche), Daniel Enoksson (Daniel Enoksson Studio), Helene Ogeborg (Ogeborg) Jonas Wagell (JWDA), og Simon Anund (VERK).

Bambusvævning og nigeriansk snedkeri i ny fortolkning

For første gang nogensinde deltager den London-baserede designer Mingyu Xu.

Kollektionen Parallel indeholder både møbler og belysning, og skal vise alsidigheden ved bambusvævning samtidig med at den skal gøre op med den traditionelle æstetik for teknikken. Ved at udforske nye muligheder for bambus, bringes det traditionelle håndværk ind i moderne interiører.

“Jeg har fokuseret på at forfriske traditioner,” fortæller Mingyu Xu, og fortsætter: "Stockholm Furniture Fair er en af de mest indflydelsesrige møbelmesser i verden og en fremtidsrettet platform. Sveriges engagement i bæredygtighed tiltrækker mig. Både brands og designere bliver ved med at udforske miljøvenlige materialer og metoder. Det er en destination som fremtidens designere ikke må gå glip af.”

Hos OMI Collective er det traditionelt nigeriansk håndværk der genfortolkes, når håndskåret tømmer og bronze skaber designs til den moderne livsstil.

Series 1 Coffee Table af OMI Collective.. Foto: Stockholmsmässan

“”Omi” kommer af Yoruba-sprogets ord for vand. Denne fluiditet spejler vores praksis, hvor vi skaber møbler og samleobjekter ved at undersøge gamle strukturelle konstruktioner og håndværkspraksisser i Nigeria. Resultatet af at kombinere disse med moderne produktionsmetoder er altid uforudsigelig. Og alligevel kan vi med denne udforskning sigte mod at redefinere skønheden ved både at omfavne det gamle og det nye, og derved skabe objekter, der tjener som en kanal for vidensdeling,” fortæller medlem i OMI Collective Olorunfemi Adewuyi.

Dansk snedkeri og bio-innovation

Det danske designstudie Bundle Studio fokuserer på bæredygtig materialeinnovation. Deres projekt er en stabelbar stol, som er lavet af blandt andet hørfibre og bionedbrydeligt plast, også kaldet polylaktid.

“Vi grundlagde vores studie for at dykke dybere ned i udforskningen af biobaserede materialer. Vi tror at designere er nødt til at gentænke materialebrugen for bæredygtighed, og vi sigter mod at skabe funktionelle, æstetiske produkter, som skubber grænserne for bæredygtige materialer og inspirerer forandring i industrien.

På Stockholm Furniture Fair præsenterer vi vores findings fra en materialedrevet og eksperimenterende designproces, som er fokuseret omkring at udforske biobaserede kompositmaterialers potentiale i møbeldesign. Disse findings

præsenteres i form af en stabelbar stol, som er lavet udelukkende af hørfibre og bioplast,” siger Bundle Studios designere Kirstine Nørgaard Sejersen og Jón Hinrik Höskuldsson.

Intuition og industriel produktion forenes

Den finske designer Roosa Ryhänens seneste kollektion er skabt ud fra devisen “form følger intuition”, og skal udforske hvordan intuition kan manifesteres i industrielt producerede objekter.

“På Greenhouse præsenterer jeg en kollektion af møbler, der er inspireret af uregelmæssighederne og den unikke karakter, der findes i håndlavede objekter. Ved at benytte CNC-fræsning prøver jeg at udforske hvordan spontanitet og intuition kan eksistere i industrielt fremstillede objekter,” fortæller Roosa Ryhänen.

Marmelade Chair af Roosa Ryhänen.. Foto: Stockholmsmässan

Greenhouse er ikke bare en vigtig platform for nye designere, men også for design- og arkitektskoler fra hele verden. I 2025 kan man blandt andre møde den norske designplatform Lagvis og Fay Jones School of Architecture fra Arkansas, USA.

Derudover vil flere svenske institutioner, som fx. Konstfack, Beckmans, KTH Navet, Malmstens Linköping University, og HDK Valand også være til stede.

Duftkunst i baren i Greenhouse

Det eksklusive møbelbrand All Matters Studio har samarbejdet med Bolon om baren i Greenhouse - det populære samlingspunkt til både forfriskninger og afslapning. Baren har fået navnet En Bar Bara, og vil fungere som bistro.

Designstudiet, der er kendt for deres multidisciplinære tilgang til design, har samarbejdet med brandet En Doft™ om at skabe atmosfæren i En Bar Bara.

Ungt og svensk design

Udstillingen Ung Svensk Form er i centrum på Greenhouse. Ung Svensk Form er  den årlige udstilling med tilhørende prisuddeling, som skal sætte skarpt på den svenske designscene. Ung Svensk Form er støttet af designorganisationen Svensk Form.

Besøgende kan opleve et bredt udvalg af udtryk, når de udvalgte 25 udstillere præsenteres på Ung Svensk Form 2025. Udstillingen skal inspirere, engagere og skabe debat om vores fælles fremtid.

Udstillingskonceptet Annual Rings på Ung Svensk Form er designet af Matti Klenell, og skal gentænke omrejsende udstillinger gennem en linse af bæredygtighed. Det fleksible, lagdelte display vokser for hver opsætning og blander tradition med fremtid.

Stockholm Furniture Fair finder sted i Stockholm fra d. 4.-8. februar 2025.

For mere info, klik her.

Formex

Sponseret

Kreativitet og bæredygtighed i fokus på Formex i januar

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

17.12.2024Designbase.dk

Her er de mest populære julegaver 2024

17.12.2024Designbase.dk

Innovative talenter gæster Stockholm Furniture Fair’s Greenhouse

11.12.2024Designbase.dk

Hygge og delte oplevelser

11.12.2024Designbase.dk

Året farve 2025: En blød Mocha Mousse

09.12.2024Designbase.dk

Euroluce 2025 kaster lys over vores helbred

09.12.2024Formland

Sponseret

3 unikke Greenhouse oplevelser på Formland

09.12.2024Formland

Sponseret

Stærkt fagligt program på Formland Spring 2025

09.12.2024Formland

Sponseret

Mød fremtidens talenter på Formland Spring 2025

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dimex
Messe
Nordstil - Bestillinger afgives i nord

Som det nordlige knudepunkt tiltrækker Nordstil hvert år adskillige købere om bord - det er her den nordtyske detailhandel og mange flere bestiller innovative produkter til deres sortiment. Masser af impulser og et udvalg af produkter, der ikke er andre steder i sigte i norden!

Dato

11.01.2025

Tid

10:00

Sted

Hamborg

TRADE POINT A/S
Messe
“Together 2025”: A new exclusive collaboration replacing IMM Cologne in January

Danish design takes center stage this January as 10 leading Danish design companies join forces to host a new exclusive in-house fair from January 13–17, 2025. The event, titled “Together 2025” replaces the traditional IMM Cologne week with a coordinated showcase of Danish innovation, style, and craftsmanship.

Dato

13.01.2025

Tid

10:00

Sted

Denmark

Dimex
Messe
HEIMTEXTIL 2025: Tæpper og måtter boomer

Efter successen sidste år får produktgruppen tæpper endnu mere fokus med dobbelt så mange udstillere fra tæppebranchen på Heimtextil 2025 fra 14. - 17. januar.

Dato

14.01.2025

Tid

08:00

Sted

Frankfurt am Main

Dimex
Messe
Heimtextil - International messe for bolig- og kontrakttekstiler

Den internationalt unikke platform for bolig- og kontrakttekstiler og tekstildesign. Oplev sæsonens trends, tekstil bæredygtighed, verdens største udvalg af boligtekstiler samt produkt- og informationstilbud til boligindretning, gæstfrihed og megatrend søvn. Globalt kombineret og passioneret præsenteret.

Dato

14.01.2025

Tid

10:00

Sted

Frankfurt

Maison&Objet
Maison&Objet

Oplev det bedste inden for design og interiør på Maison&Objet 2025 i Paris, en førende global begivenhed for professionelle i design- og livsstilsindustrien.

Dato

16.01.2025

Sted

Paris Nord Villepinte Exhibition Centre

Formex
Messe
Formex

Formex – the most important meeting place for Nordic interior design

Dato

17.01.2025

Tid

10:00

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023