imm stormer frem

Med en stigning i både antallet af besøgende og udstillere, har imm for alvor fået et godt fodfæste i designbranchen. Og så har man sat fokus på de otte vigtigste trends i boligindretningen.

Trend: Farverig bolig..

Mere end 128.000 besøgende (125.000 i 2018) gæstede imm i Köln i januar. ”Hermed understreger imm sin position i den globale interiørbranche”, siger Gerald Böse, President og Chief Executive Officer i Koelnmesse.
Flest besøgende kom fra Holland, Belgien, Italien, Schweiz og Frankrig, og alt i alt steg antallet af europæiske besøgende med 3,8 pct. Fra Nordamerika kom hele 14 pct. flere besøgende.
imm’s succes afspejler den udvikling, messen er inde i. Således havde man denne gang fokus på to interiørverdener: “Pure comprehensively”, der præsenterede on-trend designbrands mens “Home” viste indretningsløsninger med en fornemmelse for livsstil.
Trendområder var der også fokus på, bl.a. Das Haus, Future Interiors og Pure Atmospheres, og dermed må det siges, at dette års miks af new business, trends og internationalt tilsnit lover godt for fremtidige messer.

De otte vigtigste trends
Hvordan vi bor, er vigtigt for os. Mange mennesker tænker over, hvordan de kan bo mere bæredygtigt, hvor de vil bo, med hvem de vil bo, hvordan deres bolig skal se ud, så de kan føle sig hjemme, og hvad møblerne i deres hjem siger om dem.
Interiørdesign bliver mere og mere hyggeligt, og komfort ser ud til at blive et dominerende issue ikke bare i private boliger men også i virksomheder, på restauranter og hoteller.
Efter badeværelset er entréen nu et sted i boligen, der kigges på, og godt design bliver endnu vigtigere, jo mere man er nødt til at begrænse sig til nogle få, udvalgte møbler.
Som i moden, ser pendulet ud til at bevæge sig fra mere og mere og billigere og billigere til et fokus på kvalitet. I den proces ser der ud til at være to forskellige stilistiske og kvalitative retninger. For imens den interiørkultur, der karakteriseres af designscenen, foretrækker det nedtonede, enkle formsprog med naturligt udtryk og materialer, ses der mere glamour i den mere traditionelle såvel som i modeinteriør-verdenen: Det skal være raffineret, originalt og udtryksfuldt og rumme en klassisk charme.

Naturlig livsstil
Et stadig større antal mennesker forsøger seriøst at forandre deres forbrugsmønster hen imod en mere bæredygtig livsstil.  Historien bag produkterne – storytellingen – bliver vigtigere og vigtigere, og det betyder, at naturlige materialer og træ foretrækkes i boligen – ikke blot på grund af behageligheden, men også i forhold til økologiske overvejelser. Dekorative elementer som planter, ubehandlede tekstiler og indendørs drivhuse tænkes ind som statements, og møbler af høj kvalitet opfattes som bæredygtige.
Træ og naturlige materialer, men også letvægtsdesign og reyclede materialer anvendes overalt, hvor de er funktionelle - og det betyder også i forhold til produkter, der traditionelt set fremstilles af andre materialer. Bambus afprøves som et alternativ til træ, og det samme gør f.eks. papir beklædt med plast, der kan gøre det ud for læder som polstringsmateriale.
Rattan, pileflet og bambus bringer en vinterhave-fornemmelse ind i boligen, og længslen efter at bo naturligt holder liv i det skandinaviske design, der er associeret med en naturlig, ukompliceret og original, rustik og enkel livsstil, der blev fremelsket i det 20. århundrede.


Grøn livsstil
Vi vil være tættere på naturen: Ingen nye lejligheder bygges uden altan, og huse med have er i høj kurs. Forbindelsen til naturen bliver en integreret del af vores boliger med altaner og terrasser, der bliver en forlængelse af stuen. I forbindelse med "Indoor – Outdoor" trenden, ser vejrbestandige udendørs møbler nu ikke bare ud som om de kommer fra stuen, de anvendes også i stuen. Elegante materialer og hightech-tekstiler udvikles, den æstetiske forskel ses praktisk talt ikke, komforten er sammenlignelig og farverne spiller i grå og hvide toner.
Møblerne, der passer i denne trend, er for en dels vedkommende de samme som anvendes i den naturlige trend: Bambus- og fletmøbler er populære, og planter bliver tilbehør ikke bare i potter men også på tapet. Grønt kan findes i alle nuancer.

Hvordan vi bor, er vigtigt for os. Mange mennesker tænker over, hvordan de kan bo mere bæredygtigt, hvor de vil bo, med hvem de vil bo, hvordan deres bolig skal se ud, så de kan føle sig hjemme, og hvad møblerne i deres hjem siger om dem.

Smart livsstil
Kan vi bruge en app til at dyrke urter? Kan computere pleje planter, der kan forbedre luftkvaliteten? Slukker et smart kontrolsystem lyset og kaffemaskinen, når du forlader huset? Smarte applikationer bliver stadig mere forskelligartede, pålidelige og nemme at bruge og kan i stigende grad skræddersys til beboernes specifikke behov. Som følge heraf spiller intelligente teknologier i stigende grad en central rolle i arkitekturen. Uanset om det er computerstyret optimering af indendørs luftkvalitet, innovativ kontrol og drift af brusetoiletter eller foregribelse og energioptimeret regulering af rumtemperaturen, integreres intelligent teknologi i stigende grad i den måde, vi lever på.
Lamper, der fungerer som Bluetooth-højttalere; natborde med trådløse ladestationer til mobiltelefoner, skabe, der giver stemningsbelysning; spejlskabe med multimediefunktion, borde, der tilpasser sig vores bevægelser og sofaer, der husker favoritpositionen; lys, der hjælper os med at falde i søvn og senge, der forsigtigt skubber os over i en ny position, når vi snorker. Teknologi er ved at blive et integreret, diskret element i vores indretning.

Effektiv livsstil
Stigende huslejer og mindre boliger vil også fremadrettet drive efterspørgslen efter pladsbesparende møbler. Den første bølge af den tendens, der byder på orden og et afkald på æstetik har allerede nået os fra USA og Asien. At give afkald på forbrug og begrænse sig til de væsentlige ting i livet er strategier, der skaber orden i hjemmet. Og flere og flere mennesker finder denne tilgang til at bo yderst hensigtsmæssig. Orden er trendy, så alt andet er igen "uncool". Kvalitet over kvantitet kunne derfor være den perfekte boligindretningsfilosofi for mange mennesker, især da det også er i overensstemmelse med ønsket om en mere naturlig levevis.
En tendens, der har hersket i nogen tid, er små og kompakte sofaer og lænestole. Endnu mere efterspurgt i fremtiden bliver billigere modulmøbler og kompakte individuelle elementer, der er skalerbare og kan tilpasses forskellige rumdimensioner, som er multifunktionelle og alsidige. Og ét er klart, stilen er æstetisk og urban og bevæger sig langt ud over enhver teenagers soveværelse.

Bo behageligt
Vi er det værd! Komfort er skrevet med store bogstaver i ethvert hjem (uanset hvor lille) - og især i soveværelset. Der foretages dog også investeringer i badeværelset, og når det gælder siddemøbler. Komfort indebærer også flere nye konstruktioner. Det kan være sædevarme i bilen, opvarmede eller afkølede værelser. Kompakte, designorienterede siddepladser, såsom at to-personers sofaer eller lænestole ses i det øverste produktsegment. Her lægges der særlig vægt på ergonomi. Konsolborde eller små hylder sikrer ikke kun en følelse af orden i hverdagen, men er et integreret element i indretningen.
Det bedste sted at hænge en hængekøje behøver ikke være i haven. Det begyndte med taburetter, men nu har bænke med og uden ryglæn fået bløde polstersæder, så de i dag udgør den behagelige siddeplads i køkkenet. For sofaer går tendensen mod individualisering og justerbarhed. Integrerede borde ses også.

Bo uden grænser
Kravene til at bo ændrer sig i øjeblikket hurtigt. Mere sofistikerede single-lejligheder med kun lidt plads og en livsstil, der byder på frihed fra konventioner, når det kommer til møbler, styrker tendensen mod overdimensionerede et-værelses lejligheder med en loft-følelse, suppleret af et arbejdsværelse og et eller to soveværelser efter behov. Rummene flyder ind i hinanden, og det øger behovet for multifunktionelle møbler, der markerer de enkelte områder eller afgrænser dem fra hinanden. Køkken og opholdsrum fusioneres, badeværelset forbliver adskilt. I stedet for separate værelser, har moderne lejligheder en åben, rumlig struktur, og traditionelle lejligheder i gamle bygninger ”får luft” ved at man fjerner vægelementer. Vinterhaver og konverterede lofter åbner op, og overdimensionerede vinduespartier udvider rummet optisk.
Med undtagelse af indbyggede skabe, er der behov for enkeltstående møbler. Skabsvægge begrænser frihedsfølelsen i rummet, mix & match egner sig fint. Men de enkelte møbler skal kunne kombineres, så de opfylder formålet. At finde den rette balance i designet; autonomt, men ikke udadvendt, glædeligt, men ikke kedeligt, er kunsten. Multifunktionelle møbler som borde, der fungerer som både arbejdsplads og spiseplads, fritstående sofaer, og skabe, der fungerer som lagerplads og vægelementer, rumdelere, der muliggør funktioner på begge sider, mobile møbler til indendørs og udendørs brug.

Farverig bolig
Blandt farvetendenserne i indretningen er brun helt sikkert den med den stærkeste effekt, fordi den kan bruges både neutralt og i avantgarde mode. I det hele taget skaber nuancer af brun hygge, og derfor er farven i øjeblikket meget populær. Nuancerne er meget harmoniske fra beige til taupe til moseeg, men der ses også kombinationer af f.eks. nougatbrun med dæmpede udgaver af alt fra orange til turkis. Men uanset om det sker med grøn, pink, lilla eller brun, bringer farven glamour ind i lejligheden. Mørke trænuancer, der minder om Art Deco eller dansk design ses og mikses med guld, messing og andre metalliske accenter. Mens den overordnede interiørtendens går mod mørke farver fra de mørkegrønne og blå til sort, forbliver den minimalistiske interiørstil loyal over for de lysere og mere naturlige nuancer. Helt fremme i trendfronten ses de primære farver farverigt kombineret med en hvid bundfarve. Men hele interiørscenen bliver mere farverig, ligesom mønstrene overtager pladsen fra de ensfarvede flader.

Dekorativ bolig
Næst efter tøj er boligen det sted, vi udtrykker vores personlighed. Vi er ikke kun, hvad vi bærer, men også hvordan vi lever. Det gør hvert dekorativt element til et statement. Et ryddeligt indtryk og dekorative elementer behøver ikke at være modpoler. Livsstil og det dekorative er iscenesat på væggen, på tekstiler, på gulvet ... eller bag glas. Hvert element og hvert møbel er samtidig et dekorativt statement, og det er også grunden til, at enkelte produkter vælges med omhu frem for homogen indretning med møbler fra en samlet kollektion. Lys tilpasser sig enhver indretningsstil og bruges i stigende grad som et optisk højdepunkt i rummet. Designerlys er nu, hvad klapbordet på hjul var i 1970'erne.
Både spejle og billeder er let anvendelige designelementer: den klassiske her er det cirkulære spejl i alle versioner ofte brugt grafisk, så der bringes dybde til rummet. cement eller Metrofliser omdannes fra kedelige gulvbelægninger til et cool højdepunkt i køkkenet eller i entréen. Væggene er tapetseret med små og store mønstre, der forvandler et rum til et sandt kunstværk, og på gulvet giver tæpper med geometriske mønstre, blomsterelementer eller grafiske fantasier accenter. Ovale former er der specielt fokus på, og gælder det møbler, er skænken langt den mest dekorative.

Formex

Sponseret

Kreativitet og bæredygtighed i fokus på Formex i januar

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

20.12.2024Designbase.dk

Tid til tilmelding til Future On Stage

19.12.2024Designbase.dk

Formex Trend Guide SS25: Håndværk, elegance og legesyge i fokus

18.12.2024Designbase.dk

Heimtextil Trends tilbyder detailhandlen løsninger i en presset tid

18.12.2024Designbase.dk

Nye regler styrker vores forbrugersikkerhed

17.12.2024Designbase.dk

Her er de mest populære julegaver 2024

17.12.2024Designbase.dk

Innovative talenter gæster Stockholm Furniture Fair’s Greenhouse

11.12.2024Designbase.dk

Hygge og delte oplevelser

11.12.2024Designbase.dk

Året farve 2025: En blød Mocha Mousse

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dimex
Messe
Nordstil - Bestillinger afgives i nord

Som det nordlige knudepunkt tiltrækker Nordstil hvert år adskillige købere om bord - det er her den nordtyske detailhandel og mange flere bestiller innovative produkter til deres sortiment. Masser af impulser og et udvalg af produkter, der ikke er andre steder i sigte i norden!

Dato

11.01.2025

Tid

10:00

Sted

Hamborg

TRADE POINT A/S
Messe
“Together 2025”: A new exclusive collaboration replacing IMM Cologne in January

Danish design takes center stage this January as 10 leading Danish design companies join forces to host a new exclusive in-house fair from January 13–17, 2025. The event, titled “Together 2025” replaces the traditional IMM Cologne week with a coordinated showcase of Danish innovation, style, and craftsmanship.

Dato

13.01.2025

Tid

10:00

Sted

Denmark

Dimex
Messe
HEIMTEXTIL 2025: Tæpper og måtter boomer

Efter successen sidste år får produktgruppen tæpper endnu mere fokus med dobbelt så mange udstillere fra tæppebranchen på Heimtextil 2025 fra 14. - 17. januar.

Dato

14.01.2025

Tid

08:00

Sted

Frankfurt am Main

Dimex
Messe
Heimtextil - International messe for bolig- og kontrakttekstiler

Den internationalt unikke platform for bolig- og kontrakttekstiler og tekstildesign. Oplev sæsonens trends, tekstil bæredygtighed, verdens største udvalg af boligtekstiler samt produkt- og informationstilbud til boligindretning, gæstfrihed og megatrend søvn. Globalt kombineret og passioneret præsenteret.

Dato

14.01.2025

Tid

10:00

Sted

Frankfurt

Maison&Objet
Maison&Objet

Oplev det bedste inden for design og interiør på Maison&Objet 2025 i Paris, en førende global begivenhed for professionelle i design- og livsstilsindustrien.

Dato

16.01.2025

Sted

Paris Nord Villepinte Exhibition Centre

Formex
Messe
Formex

Formex – the most important meeting place for Nordic interior design

Dato

17.01.2025

Tid

10:00

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023