To Go Click og Keep Cool - moderigtige accessories til de miljøbevidste
To Go Click termokoppen og Keep Cool termodrikkeflasken lader dig nyde både varme og kolde drikke på vej til og fra arbejde eller studier, når du går tur med barnevognen, er i haven, i parken eller på anden vis er ”on the go”.
Begge produkter er produceret i højkvalitets rustfrit stål i dobbelt lag med vakuum, der sikrer en høj termoeffekt, så din yndlingsdrik holder temperaturen i mange timer.
Forårets farver er inspireret af naturen og vilde blomster. Det feminine look passer til modebilledet – og farverne formidler en positiv stemning. To Go Click og Keep Cool er både funktionelle og moderigtige accessories, der let kan placeres i tasken, cykelkurven eller bilen.
To Go Click, der er ideel til dagens første kop kaffe eller te, er smart design og funktionalitet i ét krus: Med et let tryk på toppen, er koppen åben, og det er muligt at drikke fra den hele vejen rundt. Tryk igen og To Go Click er lukket. Brug låget som spejl, når hår og læbestift skal tjekkes.
Keep Cool er en smuk og robust termodrikkeflaske, som sikrer at postevand, saft, iste eller danskvand er dejlig koldt, når du har brug for en forfriskning. Den prisvindende termodrikkeflaske, er designet af den italienske designduo Debiasi Sandri, og det enkle og behageligt runde design er en attraktiv ledsager i hverdagen.
Med termokoppen og termodrikkeflasken i tasken undgår du spontane køb af kaffe i éngangskrus og engangsflasker med vand. I stedet kan du med god samvittighed købe en refill af din egen kop og flaske på de fleste trendy cafeer i løbet af dagen.
To Go Click og Keep Cool i de 3 nye farver vil være tilgængelige fra marts, og med endnu flere farver i sortimentet at vælge imellem, kan du altid finde en, der matcher din personlige stil.