GLAS TIL ÆGTE ØL-ENTUSIASTER
Oplev, hvordan glasserien Birrateque fra Luigi Bormioli gør en forskel for din øl med 25 års garanti.
Udvalget af spændende udenlandske og danske øl har aldrig været større, og mikrobryggerier skyder hvert år op over hele landet. En god specialøl fortjener et glas, der er skabt til at bringe det bedste frem i din øl, og det budskab har Luigi Bormioli taget til sig. Det italienske glasværk, der er verdenskendt for sine vinglas, lancerer nu serien Birrateque, der er skabt til at tage din favoritøl alvorligt.
Glasset skal passe til øllen
Serien er skabt i samarbejde med det italienske center for sensorisk analyse (Centro Studi Assaggiatori), der er internationale specialister inden for studiet af sansning af fødevarer. En kvalitetsøl har sin helt unikke smags- og aromaprofil og ved at servere den i et passende glas, får man fremhævet alle øllens sansemæssige detaljer.
Luigi Bormioli har skabt Birrateque-serien ud fra følgende retningslinjer: Glasset skal passe til øltypen, fordi form og glaskvalitet påvirker øllens farve, aroma og smag. Den rigtige form bringer øllens ægte smagsnuancer frem. Glassets indre volume skal være væsentligt større end ølmængden, der kommes i. Dermed får aromaen plads til at udvikle sig. Det er kun, når et glas opfylder disse krav, at du får den optimale oplevelse af en øls aroma og smag.
Videnskab bag Birrateque
Luigi Bormiolis ny kollektion af ølglas er unik på markedet og skabt til alle, der er passionerede omkring øl. Og det er netop denne gruppe, der vil værdsætte alle aspekter af Birrateques hightech-egenskaber. Ølglassene er udstyret med et Foam Control System (FSC) i form af graveringer i bunden af glasset, der hjælper med at opretholde en konstant strøm af bobler, som bevarer skummet på toppen. Glassenes design sørger for en behagelig drikkeoverflade, der giver en helhedsoplevelse for både næse og mund. Den ægte smag skabes nemlig kun, når aroma og smagssanser er i skøn forening. Dette forstærkes af, at glassene er designet til at skabe en kaskadeeffekt, når du løfter det og drikker, hvilket er med til at folde øllen ud i glasset.
Læs mere om glassene her
Ultrastærkt glas med 25 års garanti
- Birrateque-serien er ekstremt holdbar, fordi den er skabt af den patenterede SON.hyx-glasmasse, der er en usædvanlig stærk, holdbar og fuldstændig klar og blyfri udgave af det klassiske krystalglas.
- Birrateque tåler naturlivis maskinopvask og bevarer sin gennemsigtighed og glans selv efter mere end 4.000 gange i industriopvaskemaskine.
- Hele 25 års garanti mod misfarvning som følge af maskinopvask samt skår på kant og fod ved normalt brug.