Formland styrker branchens vækstlag

Nordic Buzz og Next Stage hjælper iværksættere med at få fodfæste i design- og interiørbranchen. Initiativerne er en vigtig udvikling af Formland, som vil være med til at sikre, at branchen forbliver stærk.

Rene Hansen og Nicki van Roon fra Roon & Rahn vandt prisen ”Best Business Model” til Nordic Buzz Award by Formland på Formland Autumn 2015..

08.12.2015

Sponseret

Christina Ley Milling, Formland

- Det var en vildt positiv oplevelse at deltage på Formland med en plads på Nordic Buzz. Vi var overraskede over interessen og glæder os til at komme igen til foråret, fortæller Rene Hansen, som er den ene halvdel af virksomheden Roon & Rahn, der designer møbler. Den anden halvdel er Nicki van Roon.

På Nordic Buzz deltager udvalgte, nystartede virksomheder. Nøgleordene i udvælgelsen er talent, kreativitet og iværksætteri.

- Formålet med Nordic Buzz er at fodre branchens vækstlag ved at hjælpe nye, interessante iværksættere frem. Det gør vi blandt andet ved et knytte deltagerne til mentorer, som hjælper dem med at få mest muligt ud af deres messedeltagelse. På den måde tager Formland aktiv del i arbejdet med at sikre design- og interiørbranchen en stærk og lys fremtid, fortæller projektchef på Formland, Henriette Træholt. Hun glæder sig til at opleve de 60 deltagere på næste Nordic Buzz, som kommer fra både Danmark, Sverige, England og Tyskland.

Handel, netværk og energi

På lige fod med de øvrige udstillere har Nordic Buzz-deltagerne mulighed for at vise varer til messens besøgende, hvilket gav afkast for Roon & Rahn.

- Vi kom i kontakt med rigtig mange mennesker og fik nye forhandlere i hus. Men lige så vigtigt var det, at vi mødte en masse kolleger og mange mulige samarbejdspartnere. Fornyelig besøgte vi eksempelvis en virksomhed for at se deres lasercutter, som vi overvejer at bruge i vores produktion. Det er en kontakt, vi fik via deltagelsen på Formland, siger Rene Hansen.

Og dét er netop, hvad Formland ønsker at opnå – ikke blot med Nordic Buzz, men med hele messen: at skabe handel, netværk og kreativ energi.

Oplev det nye område Next Stage

Besøgende på Formland Spring 2016 vil kunne opleve det nye område Next Stage, hvor mindre og nystartede virksomheder står samlet i området dedikeret til dem.

- Når de står sammen, bliver der skabt en rigtig god energi og deres slagkraft bliver meget større, end hvis de var spredt ud over messen, forklarer Henriette Træholt. På området vil man blandt andre kunne finde nogle af de udstillere, som i efteråret deltog i den første Nordic Buzz, og øvrige virksomheder. 

- Gennem flere end 60 Formland-messer har vi delt, elsket og ladet os begejstre over det nyeste, det bedste, det skæveste og mest inspirerende. Og det glæder vi os til at gøre igen på Formland Spring 2016, slutter Henriette Træholt.

Fakta om Formland Spring 2016

Formland Spring 2016 foregår i MCH Messecenter Herning fra 4.-7. februar. Formland er Nordens mest inspirerende interiør- og designmesse. 

Når dørene åbnes til Formland Spring 2016, vil 350 udstillere stå klar med deres helt nye kollektioner. 

Fakta om Nordic Buzz

Roon & Rahn vandt Nordic Buzz Award 2015 med deres produkt ”Moodboard”. 

Deadline for Nordic Buzz-ansøgninger til Formland Spring 2016 var den 1. december 2015. Udvælgelsen er nu i gang. På Formland Spring 2016 kan man igen finde Rene Hansen og Nicki van Roon, som denne gang har stand.

Nordic Buzz opdeles i fire kategorier: 

• Design, Interiør & Møbler

• Designhåndværk, Illustrationer & Galleri

• Accessories/Mode & Smykker

• Delikatesser

For yderligere oplysninger kontakt Projektchef Henriette Træholt på 9926 9988.

Mere fra...

09.12.2024Formland

Sponseret

3 unikke Greenhouse oplevelser på Formland

09.12.2024Formland

Sponseret

Ny trendzone inkl. blomsterstudio og konceptcafé

09.12.2024Formland

Sponseret

Mød fremtidens talenter på Formland Spring 2025

09.12.2024Formland

Sponseret

Stærkt fagligt program på Formland Spring 2025

03.06.2024Formland

Sponseret

500+ kvm trendzone på Formland Autumn: Maison Ikigai

03.06.2024Formland

Sponseret

Formland & Greenhouse sætter fokus på biodiversitet

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Copyright 2023