Formland skaber vækstmuligheder for iværksættere

Interiør- og designbranchens vækstlag styrkes på Formland Autumn 2016.

03.06.2016

Sponseret

Formland

Interiør- og designbranchens vækstlag styrkes på Formland Autumn 2016. Området NEXT STAGE, som præsenterer mindre nystartede virksomheder, er et af de tiltag, som giver spændende iværksættere fra ind- og udland mulighed for at etablere sig selv som et navn i branchen.

- Som messe føler vi et stort ansvar for at hjælpe interiør- og designbranchens dygtige iværksættere godt på vej. De spiller en utrolig vigtig rolle i udformningen af branchens fremtid. På NEXT STAGE samler vi iværksætterne, hvilket giver større pondus og skaber dynamik og kreativ energi, fortæller projektleder Mai-Britt Risvig Flyvholm, MCH.

NEXT STAGE kan opleves på Formland Autumn 2016, som foregår i MCH Messecenter Herning fra 18. til 21. august. Området byder på virksomheder, som tidligere har deltaget på Formlands iværksætterevent Nordic Buzz. Første gang, NEXT STAGE kunne opleves, var på forårsmessen i februar 2016, hvor området oplevede stor popularitet blandt både besøgende forretninger, journalister og bloggere.

En tretrinsraket
NEXT STAGE er, som navnet udtrykker, næste stadie af en tretrinsraket for iværksættere. Første stadie er CREATORS COMMUNITY (tidligere Nordic Buzz, red.), hvor nystartede designere fra ind- og udland ansøger om og udvælges til at få en stand på iværksætterområdet. Dernæst følger muligheden for at udstille på NEXT STAGE. Tredje trin i raketten er som almindelig udstiller blandt Formlands øvrige etablerede udstillere.

- På denne måde får iværksætterne gennem Formland mulighed for at etablere sig som et navn i branchen. Desuden giver det vores besøgende mulighed for at se det nyeste og bedste, iværksætterlaget har at byde på, siger Mai-Britt Risvig Flyvholm.

Energi og kreativt afkast
En af de udstillere, som de besøgende kan møde på NEXT STAGE, er Ane Lagoni, der laver håndlavede unikke smykker med et enkelt udtryk. For den aarhusianske designer er det af stor betydning, at iværksættere har muligheden for at blive introduceret til branchen via Formlands initiativer:

- På NEXT STAGE har jeg mulighed for at indrette mit eget Ane Lagoni-univers og vise, hvad jeg kan, og hvem jeg er som designer. Det ville jeg som relativt nyt enmandsfirma, der prøver at holde større udgifter i ro, ellers ikke have mulighed for, fortæller smykkedesigneren.

- Deltagelsen på CREATORS COMMUNITY gav mig en bevidsthed om, hvad min virksomhed og mine designs kan, og hvad jeg gerne vil med dem. Jeg tog mange udviklende skridt i virksomheden i forbindelse med Formland-messen og mødte både forhandlere og et virkeligt brugbart netværk i form af de øvrige udstillere. Den energi og det kreative afkast, det gav, glæder jeg mig til at være del af igen på NEXT STAGE, siger Ane Lagoni.

NEXT STAGE vil i fremtiden være at finde på Formland Autumn-messerne, som finder sted hvert år i august.

Iværksætterområdet CREATORS COMMUNITY placeres på Formland Spring-messerne. Næste gang, området kan opleves, er på Formland Spring 2017.
Området, der tidligere gik under navnet Nordic Buzz, har vokset sig for stort til sit tidligere navn. Iværksættereventen oplever nemlig stor international interesse fra udstillere, som ikke har rødder i Norden, såsom England, Tyskland og Holland. Med det nye navn står iværksættereventen stærkere og er klar til ekspansion.

Fakta:
Formland Autumn 2016 finder sted i MCH Messecenter Herning fra 18. til 21. august.
Formland har gennem 32 år to gange årligt samlet fagfolk med passion for design og interiør i MCH Messecenter Herning. Læs mere på www.formland.dk.

Yderligere information: Projektleder Mai-Britt Risvig Flyvholm, MCH, mbf@mch.dk, tlf. 9926 9944

Mere fra...

27.11.2023Formland

Sponseret

Speak Up!

27.11.2023Formland

Sponseret

Formland zoomer ind på gastronomiens verden

27.11.2023Formland

Sponseret

Formland’s grønne oplevelsesunivers

27.11.2023Formland

Sponseret

En branche i konstant udvikling kræver kreativ nytænkning

27.11.2023Formland

Sponseret

Formland investerer i fremtiden

Formlands Greenhouse bliver et oplevelsesunivers

06.07.2023Formland

Sponseret

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Copyright 2023