Forelsket i chokolade

Magi er spiseligt. Det beviser trendzonen FOOD & CHOCOLATE FESTIVAL, som kan opleves på Formland Autumn 2016 fra 18. til 21. august.

Formland Autumn 2016 stiller skarpt på chokolade og spækkes med læring og lækkerier på trendzonen FOOD & CHOCOLATE FESTIVAL. Foto: Tony Brøchner/MCH..

14.06.2016

Sponseret

Formland

Magi er spiseligt. Det beviser trendzonen FOOD & CHOCOLATE FESTIVAL, som kan opleves på Formland Autumn 2016 fra 18. til 21. august. Her hyldes den populære superfood, chokolade, og dens mange egenskaber og smagsvariationer.

Livsnydelse. Luksus. Lykke. Et øjebliks forelskelse. Ny energi. En bid chokolade kan rumme rigtig mange oplevelser. Formland Autumn 2016 stiller skarpt på chokolade og spækkes med læring og lækkerier på trendzonen FOOD & CHOCOLATE FESTIVAL. Her kan besøgende blive klogere på et produkt, som efter 150 års eksistens endelig er ved at opnå sin fortjente status som gourmet-oplevelse og superfood.

 De spændende udstillere i Hal F, hvor FOOD & CHOCOLATE FESTIVAL foregår, vil tryllebinde og begejstre de besøgende, når det kommer til anvendelse af chokolade. 

Workshop med verdensmesteren i chokolade
En af udstillerne er chokolademager Mikkel Friis-Holm, som er tredobbelt verdensmester i chokolade og hvis chokoladefabrik er den eneste såkaldte 'gourmet-Bean2Bar' i Danmark.

 - Jeg er super begejstret for, at Formland stiller skarpt på chokolade. På samme måde som man for år tilbage så mikro-bryggerier skyde op alle vegne, har man de seneste to år set 300 mikro-chokolademagere skyde op alene i USA. Chokolade er uden tvivl det nye sort... eller brun om man vil, siger chokolademageren og fortsætter:

 - Hos Friis-Holm følger vi chokoladen hele vejen fra bønne til bar, og alle dele af processen spiller ind på det færdige produkt. Det, vi gerne vil give Formlands besøgende med hjem, er viden om chokoladens tilblivelse og dets uhyre mange brugsmuligheder.

 På den gratis workshop, som Mikkel Friis-Holm står bag, kan Formlands besøgende blandt andet blive klogere på temperering af chokolade og støbe deres egen pålægschokolade.

Foruden workshops inviterer udstillere, entusiaster og andre eksperter også til gratis foredrag, shows og smagsprøve-events på showscenen i Hal F.

 Nærmest lykkelig
FOOD & CHOCOLATE FESTIVAL er udviklet af trendeksperten Anette Eckmann. Ved hver Formland-messe sørger trendzonerne for, at inspirationsniveauet sætter nye højder.

- I den verden, vi lever i, længes vi alle efter øjeblikke med ro, lykke og velvære. Prøv med et lille
stykke chokolade med højt kakaoindhold - det er en bid af himlen. Formlands besøgende kan
forberede sig på at smage udsøgt chokolade og på at blive inspireret, overrasket og fyldt med
viden, siger Anette Eckmann.

Til Formland Autumn 2016 har Eckmann Studio udviklet to trendzoner. Foruden FOOD & CHOCOLATE FESTIVAL står de også bag Love is in BLOOM, hvor fokus ligger på den voksende plantetrend og den store kærlighed til det grønne univers, til det autentiske, den perfekte borddækning, til fester og til gæster.

 Formland Autumn 2016 byder også på trendzonen FOCUS, som stiller skarpt på sammenhæng mellem interiør og lyssætning. Bag denne trendzone står trendduoen Fly+Helsted.

Fakta:
Formland Autumn 2016 finder sted i MCH Messecenter Herning fra 18. til 21. august.
Formland har gennem 32 år to gange årligt samlet fagfolk med passion for design og interiør i MCH Messecenter Herning. Læs mere på www.formland.dk.

 Yderligere information: Projektleder Mai-Britt Risvig Flyvholm, MCH, mbf@mch.dk, tlf. 9926 9944

Mere fra...

27.11.2023Formland

Sponseret

Speak Up!

27.11.2023Formland

Sponseret

Formland zoomer ind på gastronomiens verden

27.11.2023Formland

Sponseret

Formland’s grønne oplevelsesunivers

27.11.2023Formland

Sponseret

En branche i konstant udvikling kræver kreativ nytænkning

27.11.2023Formland

Sponseret

Formland investerer i fremtiden

Formlands Greenhouse bliver et oplevelsesunivers

06.07.2023Formland

Sponseret

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Copyright 2023