Forbrugerne er chanceløse på Temu

Det er for risikabelt for forbrugerne at handle på webshops fra lande uden for EU, eksempelvis Temu, mener Plastindustrien

Foto: 123RF.com

Når danske forbrugere handler på webshops fra lande uden for EU, kan det være svært at gennemskue om produkterne indeholder skadelig kemi. Ved visse kemiske stoffer er det nemlig forbrugernes eget ansvar, at undersøge, hvad produktet indeholder, når webshoppen ligger uden for EU. Derfor er forbrugerne sat i en umulig situation, siger miljøpolitisk chef i Plastindustrien, Christina Busk, og derfor er Plastindustrien enige med Forbrugerrådet TÆNK: Det er for risikabelt for forbrugerne at handle på webshops fra lande uden for EU, eksempelvis Temu.

”Forbrugerne er chanceløse. For det er reelt set umuligt at gennemskue, hvad produkterne indeholder. Danske og europæiske virksomheder er underlagt meget strenge regler gennem EU's kemi- og legetøjslovgivning. Men når man handler på webshops fra lande uden for EU, er man i princippet på egen hånd. Og det er de færreste forbrugere, der har forudsætningerne for at gennemskue, hvad produkterne er lavet af,” siger hun.

Ifølge Miljøstyrelsen sker mere end 10% af danskernes nethandel på webshops fra lande uden for EU. Problemet med webshops med base i for eksempel Kina, USA eller Japan er, at de kan have andre kemiregler, end dem vi har i Danmark EU. Derfor kan eksempelvis legetøj indeholde kemikalier, der er forbudt at bruge indenfor EU. 
Plastindustrien opfordrer derfor til at være opmærksomme på risikoen for at købe varer, der indeholder skadelig kemi eller ikke lever op til europæiske regler for produktsikkerhed.

”Vi anbefaler, at man undersøger, om webshoppen ligger i EU. Man kan for eksempel undersøge prisen. Hvis den er meget lav, kan det skyldes, at webshoppen ligger uden for EU. Og så skal man være særligt opmærksom, når man køber ting til børn. Særligt ved produkter, der har kontakt til huden i længere tid,” siger Christina Busk.

Stockholm Furniture Fair

Sponseret

Stockholm Furniture Fair 2025 fremhæver fremtidens konstruktion og hænderne bag håndværket

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

17.04.2025Designbase.dk

JYSK når målet om ansvarligt indkøbt træ

15.04.2025Designbase.dk

New Works leverer endnu et positivt regnskab

14.04.2025Designbase.dk

Nu kan der tilmeldes produkter til Danish Design Award

14.04.2025F&H Group A/S

Sponseret

Sommerstemning i luften – lys, farver og dufte

12.04.2025Designbase.dk

Salone del Mobile var turen værd

11.04.2025Designbase.dk

Masser af inspiration fra Milano

11.04.2025Designbase.dk

Salone del Mobile med masser af dynamik

10.04.2025F&H Group A/S

Sponseret

En ny spillertrup spreder smil og god sportsånd

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023