Fåreskind kan bruges året rundt

Fåreskind er et naturmateriale med exceptionelle kvaliteter. Det er varmt, når det er koldt, og kølende, når det er varmt. Det budskab arbejder Shepherd of Sweden på at få kommunikeret ud i såvel Skandinavien som i resten af Europa.

Shepherd of Sweden blev grundlagt i begyndelsen af 1980’erne af entreprenøren Klas Wässbring i Svenljunga, hvor hovedkontoret også er placeret i dag. I begyndelsen hed virksomheden Wässbring AB og var leverandør til skobranchen. Omkring år 2000 flyttede man fokus til udelukkende at sælge hjemmesko i fåreskind, og da Klas i 2007 solgte sit livsværk, og virksomheden blev til Shepherd of Sweden, begyndte man målrettet at arbejde på at bygge mærket op, og kollektionerne kom gradvist til at tælle flere produktgrupper som sko, tilbehør og design til boligen. Alt i ægte fåreskind og uld.

I mere end 35 år har Shepherd of Sweden for størstedelens vedkommende fremstillet sine fåreskindsprodukter på egen fabrik i Makedonien, et land, der har en lang tradition for skoproduktion og syning. Fabrikken har 70 års erfaring med at håndtere fåreskind, og den er ejet af Shepherd of Sweden, de ansatte på fabrikken og den makedonske stat i fællesskab.

”Vi er meget glade for at have produktion i Europa, det giver os stor kontrol over hele produktionskæden”, siger Stefan Mårdh, VD for Shepherd of Sweden. På fabrikken arbejder dygtige lokale håndværkere, der udfører størstedelen af arbejdet i hånden. En hjemmesko består således af op til 28 forskellige dele, og det tager op imod en lille time at sy dem sammen. Fra et helt fåreskind får man i snit til to et halvt par hjemmesko.

En hjemmesko består af op til 28 forskellige dele..

Fåreskind har exceptionelle kvaliteter
”Fåreskind har exceptionelle kvaliteter og hos Shepherd of Sweden arbejder vi altid med naturlige materialer”, fortsætter Stefan. Ægte fåreskind har en unik åndbarhed, der gør, at det holder på varmen, når det er koldt uden for og omvendt føles køligt, når det er varmt. Herudover er fåreskind naturligt antibakterielt og har endda smudsafvisende egenskaber, så længe man passer på det og bruger produktet rigtigt.

Shepherd of Swedens fåreskind kommer fra forskellige lande alt efter, hvad de skal anvendes til, og de er naturligt varierende i størrelse og form. Skindene, der anvendes, er biprodukter fra kødindustrien, og dermed er fårene altså ikke opdrættet for skindenes skyld.

Fra de respektive ophavslande sendes skindene til fabrikken i Makedonien, her tager man sig af dem, og de behandles på mere end 10 forskellige måder, inden de sættes i produktion.

For at garantere dyrenes velfærd samt en miljøvenlig produktion, følger man regelsættet Code of Animal Welfare og Code of Conduct. Herudover kontrolleres produkterne af to uvildige instanser, der garanterer, at de ikke indeholder farlige kemikalier.

Et fokusområde for Shepherd of Sweden er at vise, at fåreskind med fordel kan anvendes året rundt..

Visionen
”Vi har en langsigtet vision med vores arbejde. Her i omegnen omkring Svenljunga er der en stærk tradition for skindproduktion. Det er spændende at være med, og ikke mindst at kunne bidrage til den svenske håndværkskultur”, siger Stefan. Hos Shepherd of Sweden er man omhyggelig med selv den mindste detalje i produktionen, og mærkets æstetik går hånd i hånd med de naturlige materialer. Designet er enkelt og tidløst, holdt i lyse naturlige farver, og med en ensartet varm og velkommende følelse.

I dag er virksomheden repræsenteret på 16 markeder i Europa, Nordamerika og Asien. Det næststørste marked efter Sverige er Storbritannien, hvor der traditionelt set er meget viden og erfaring inden for fåreskindsprodukter. ”Vi vil vokse langsomt og kontrolleret. Derfor arbejder vi blandt andet med stærke, lokale salgsrepræsentanter, der kender deres hjemmemarkeder ud og ind”, siger Stefan.

Et vigtigt fokusområde for Shepherd of Sweden er at vise, at produkterne med fordel kan anvendes året rundt. Historisk set sælges fåreskindsprodukter i de fysiske butikker primært i sæsonen fra oktober til februar. Men med e-handlens og digitaliseringens indtog, er der dog opstået nye købsmønstre, hvilket betyder, at fåreskindsprodukter i langt større udstrækning kan markedsføres og sælges året rundt. I 2017 lancerede Shepherd of Sweden sin egen webshop, som tilbyder hele brandets sortiment hele året.

Størstedelen af arbejdet på fabrikken sker med håndkraft..

Ægte fåreskind har en unik evne, der gør, at det holder på varmen, når det er koldt, og er køligt, når det er varmt..

Hjælp til forhandlerne
Når det gælder forhandlere, repræsenteres og sælges Shepherd of Sweden både gennem e-butikker og fysiske butikker. Til de fysiske butikker har man skabt et koncept med Shepherd shop-in-shops. Her får forhandleren tilbehør som kurve, møbler og skilte, så der kan opbygges en lille ø i butikslandskabet, der fremhæver produkterne og kommunikerer brandets værdier. Tilsvarende har man til brug online skabt smukke billeder, med den ægte, skandinaviske stemning, som man ønsker at formidle.

For yderligere at støtte sine forhandlere, arrangerer Shepherd of Sweden regelmæssigt såkaldte ”Clinics” med butikspersonalet, for at give dem en øget tryghed og produktkendskab.

”Vi har fået meget god feedback både på vores ”Clinics” og på vores shop-in-shops. Så bl.a. med denne type aktiviteter vil vi fortsætte med at opbygge brandet sammen med vores forhandlere og ikke mindst holde fokus på Shepherd of Swedens grundværdier: Håndværk, ægthed og det skandinaviske”, slutter Stefan Mårdh.

-Johanna Bergström

Stockholm Furniture Fair

Sponseret

Stockholm Furniture Fair 2025 fremhæver fremtidens konstruktion og hænderne bag håndværket

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

09.05.2025Designbase.dk

Et stort skridt for ansvarlig rengøring og livsstil

08.05.2025Dimex

Sponseret

Ethical Style by Nordstil – et særligt fokus

08.05.2025Designbase.dk

Personliggørelse i en kaotisk tid

07.05.2025Designbase.dk

Heimtextil udvider området med madrasser

06.05.2025Designbase.dk

Gejst overtager Radent og Opa lampekollektionerne fra Nuad

06.05.2025Designbase.dk

Forbedret besøgsoplevelse på Maison

02.05.2025Designbase.dk

Royal Copenhagen kunstprojekt

01.05.2025Designbase.dk

Cook & Share: The art of entertaining

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023