En kogende klassiker
EM77 termokanden fra Stelton har med sit genkendelige formsprog og unikke funktion opnået status som designikon. Den nye ledningsfri EM77 elkedel er lige så stilren og elegant som originalen...
EM77 termokanden, som har prydet kaffeborde verden rundt i over 40 år, har med sit genkendelige formsprog og unikke funktion opnået status som designikon – en termokande sammensat af lige dele perfekt form og funktionalitet.
Den nye ledningsfri EM77 elkedel er lige så stilren og elegant som den originale EM77 termokande, at du uden problemer kan lade den stå fremme på køkkenbordet eller tage den med ind på spisebordet.
Elkedlen komplementerer EM77 tebryggeren og EM77 stempelkanden både i form og
funktion, når der er en lækker kop slow brew på menuen. Med en høj ydeevne, der
bevirker at vandet koger hurtigt med et minimalt energiforbrug, er kanden desuden ideel til travle morgener, hvor tiden kun er til en kop instant kaffe eller en kaffe to go.
EM77 elkedlen, som vil være at finde i butikkerne fra august / september 2018, og lanceres i farverne sort, hvid og lysegrå.
PRODUKTINFORMATION
Design: Erik Magnussen
Vejl. udsalgspris: DKK 599,95
Mål: Ø 13,3 cm / H 20,5 cm // Volume: 1,5 l
Materiale: ABS-plastik og rustfrit stål
Farve: Hvid, sort, lysegrå